pet's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 - Krim

Fredsbevægelser 1950-1989
regnskab syntes manipuleret. Det hed eksempelvis, at bevægelsens indkomst i
form af kontingenter androg 231.000 kroner, men PET’s kilde havde ”fra pålidelig”
side erfaret, at det korrekte beløb kun var på omkring 70.000 kroner. Det
hed endvidere i regnskabet, at bevægelsen havde modtaget knap 80.000 kroner
i bevillinger. PET’s kilde anførte, at dette beløb enten var pengegaver ”under
bordet” fra fagforeninger ”eller andetsteds fra!”. Endelig forekom det kilden besynderligt,
at Fagbevægelsen for Fred i 1988 havde et overskud på knap 100.000
kroner, efter at 120 aktive fredsfolk fra bevægelsen havde været på en studietur
til Sovjetunionen. PET’s kilde bemærkede: ”Det er vist rimeligt at antage, at det
er en metode til at overføre penge fra FFFs hovedsponsorer til fremtidige aktiviteter
i Danmark.” 1256
PET stillede sig løbende spørgsmålet om, hvorfor DKP og Sovjetunionen ønskede
fagforeningerne i de vestlige lande inddraget i fredsarbejdet, og PET’s svar
var for DKP’s vedkommende, at partiet havde erkendt, at det ikke var i stand til
at opnå væsentlig indflydelse i Danmark. Derfor, lød PET’s rationale, satsede
partiet på at influere på Socialdemokratiet via fagbevægelsen, som Socialdemokratiet
ikke kunne ignorere, idet fagbevægelsen var Socialdemokratiets politiske
magtbastion. 1257 Det rejser spørgsmålet: Opnåede DKP indflydelse på Socialdemokratiets
politik via Fagbevægelsen for Fred? Spørgsmålet kan ikke besvares
entydigt, endsige endeligt på baggrund af PET’s akter, men PET’s medarbejdere
gjorde sig følgende overvejelser herom:
PET’s medarbejdere var gennemgående af den opfattelse, at Sovjetunionen
opnåede nogen indflydelse på dele af fagbevægelsen. Efter at have udfærdiget et
længere notat fra februar 1983 om Sovjetunionens og DKP’s forsøg på via Fagbevægelsen
for Fred at påvirke fagforeningerne bemærkede en PET-medarbejder,
at den ikke-kommunistiske del af fagbevægelsen var mere kritisk over for USA
og NATO end over for Sovjetunionen, og når denne del samtidig fæstede større
lid til østlige argumenter end til vestlige, så gik de ”alligevel – trods deres erklærede
uvilje – den sovjetiske udenrigspolitiks ærinde.” 1258
I de følgende måneder bemærkede PET’s medarbejdere en fortsat øget indflydelse
på fagbevægelsen: I april 1983 havde Arbejdernes Fællesorganisation
1256 PET, emnesag: ”Vedr.: Årsmøde den 24. oktober 1988”, 14. november 1988.
1257 PET, emnesag: ”Fagbevægelsen for Fred (FfF) (Oprettelse, politisk ståsted og aktiviteter)”, 17. august
1984.
1258 PET, emnesag: ”Hovedtræk i udviklingen i de danske fredsbevægelser fra 1981 til dato med særlig
henblik på fagforeningernes rolle”, 4. februar 1983.
340 PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989