Crisis Management – masterafhandling - Hans Mogensen

9. KonklusionDenne afhandling handler om kriser. Vi har fokuseret på kriser, kriseledelse og krisekommunikationog set på, hvordan begreberne har udviklet sig indenfor det teoretiske felt.Vi har konstateret, at det moderne samfund er blevet så komplekst, at det i stigende grad rammes afsin egen viden, avancerede teknologi og moderne, industrielle produktionsformer i form afutilsigtede og uforudsete ulemper. Vi lever – med sociologen Ulrich Bechs ord – i et risikosamfund,der producerer kriser. Nutidens teknologiske risici er både større i omfang og konsekvens endtidligere tiders kriser, de respekterer ikke landegrænser, og de kan være så omfattende, at op til flere(endnu ufødte) generationer i værste fald må leve med konsekvenserne heraf. Kriser er – medkriseeksperten Ian Mitroffs ord – et uundgåeligt fænomen, som er indvævet i det moderne samfund.Samtidig har mediebilledet ændret sig markant som følge af den eksplosive udvikling og udbredelseaf nye informationsteknologier. Disse nye teknologier har demokratiseret nyhedsformidlingen i denforstand, at magten til at videreformidle og initiere virksomhedskriser ikke længere er forbeholdtjournalister, redaktører, nyhedschefer og regeringstalsmænd, de såkaldte gatekeepers. I dag liggermagten i ligeså høj grad hos offentligheden, som både kan definere, initiere, videreformidle ogmassedistribuere krisen globalt på et splitsekund via sms, mobilkameraer eller internettet. Det skersamtidig med, at mediebilledet ændrer sig, og stadigt flere mennesker kun kender verden frakommercielle tv-stationer og gratis aviser, som er med til at skabe en stiliseretvirkelighedsopfattelse i en tid, der netop er karakteriseret ved sin ekstreme kompleksitet. Damedierne, såvel de traditionelle som de nye, fokuserer på kriser, betyder det, at virksomheder ogorganisationer er nødt til at være bevidste om kriser og give håndteringen af kriser opmærksomhed,da de kan ramme enhver virksomhed med lynets hast. Desuden er den bedste måde at håndterekriser på - med kriseforskeren Coombs’ ord – at forhindre, at de overhovedet opstår. Det kræver, atvirksomhederne er bevidste om den potentielle risiko for at blive ramt af en krise.Vi kan også konkludere, at kriser er et komplekst og multidimensionelt begreb, der altid vil væregenstand for fortolkning. Kriser kan opfattes og dermed defineres som enten menneske- ellersystemskabte og ud fra opfattelsen af, at de enten rummer negative, positive - eller begge -aspekterfor organisationen. De teoretisk funderede krisedefinitioner bevæger sig fra en snæver opfattelse afkriser som en begivenhed - en uventet trussel, der sætter organisationen under tidspres - til enbredere opfattelse af kriser som en proces, hvor også krisens omfang og et omverdens- ogledelsesperspektiv samt mediernes rolle inddrages. Vi kan konstatere, at der findes et hav afkrisedefinitioner og har derfor syntetiseret vores egen krisedefinition, hvis styrke bl.a. er, at den104