eller, som Heath konkluderer: ”Deep pockets do not play a key role in getting information out tointerested readers” 250 .Det betyder, at alle stakeholdere kan give deres mening til kende men også, at alle virksomhederkan overvåge nettet for klager, kritik og rygter, og dermed, med Coombs’ ord, bruge internettet somværktøj til ”aflytning” af, hvad deres stakeholdere siger om organisationen og/eller issues tætforbundet med organisationen. 251Uanset deres størrelse har virksomhederne med internettet altså fået et relativt billigt og hurtigtværktøj til brug i forbindelse med før-krisefasen, men internettet giver også muligheder den andenvej rundt, idet det giver eksterne stakeholdere adgang til organisationen og dennes informationer viaf.eks. e-mails eller hjemmesider. Ifølge Coombs kan internettet (og intranettet) være ”valuableinformation-processing and delivery tools when used properly during a crisis” 252 , mens Heathfastslår, at internettet ”supports strategic business planning and management by understandingpublic policy, meeting standards of corporate responsibility expected by key stakeholders, andusing two-way communication to foster understanding and minimize conflict” 253 .Internettet rummer altså muligheder, men også, som nogle påpeger, trusler for organisationerne.Simon Moore og Mike Seymore 254 kalder i bogen Global Technology and Corporate <strong>Crisis</strong> (2005)ligefrem de nye kommunikationsteknologier for cobrateknologier eller rovdyrsteknologier, fordi deri kølvandet på disse teknologier er opstået nye kriser, som er tæt forbundet med selve opkomsten afden nye informations- og kommunikationsteknologi. Det gælder f.eks. it-nedbrud pga. vira,hacking, e-crimes og cyberterrorism. Desuden kan internettet, som Frandsen & Johansenpåpeger 255 , inddrages i selve skabelsen – men også håndteringen – af krisen, ikke alene i form attekniske installationer som firewalls, filtre og kryptering, men også som medie ellerkommunikationskanal før, efter og især under et kriseforløb. Internettet kan dermed være påangrebets side, for eksempel hos kritiske forbrugere eller tidligere og utilfredse medarbejdere, ellerdet kan være på forsvarets side, det vil sige som del af virksomhedernes eget kriseberedskab.Frandsen & Johansen konstaterer i forlængelse heraf, at udviklingen vil få vidtrækkende følger forkriseledelse- og kommunikation, idet virksomhederne ikke i samme grad som hidtil vil kunne250 Heath (1998:273)251 Coombs (1999:25)252 Coombs (1999:87)253 Heath (1998:274)254 Moore & Seymore (2005) her citeret fra Frandsen & Johansen (2006)255 Ibid.94
anvende ”færdigstøbt” corporate spin men i stigende grad må kommunikere på samme vilkår somangriberne.”Måske vil udviklingen endda......ændre selve krisensvæsen, forstået således at kriser fremover i mindre grad vilvære defineret ved en specifik årsag og i højere grad vedden informations- og kommunikationsteknologi, der indgårsom en del af dem”Frandsen og Johansen (2006) 256Vi har nu, ganske kort, redegjort for, at internettet udgør både muligheder og trusler i forhold tilvirksomheder, deres kriser og krisehåndtering, og vi finder det derfor interessant at se, om - og igivet fald hvordan - virksomheder gør brug af internettet i forbindelse med krisekommunikation.Her findes der to undersøgelser.I den danske undersøgelse Hvor godt forberedte er de 257 ? anvender mellem 45-70 % af de 750deltagende virksomheder særlige budskaber på virksomhedens eller myndighedens normalehjemmeside, mens mellem 0 og knap 20 % af virksomhederne anvender særlige nødwebsites, derhhv. enten erstatter eller supplerer den normale hjemmeside. Det er særligt de statsligeorganisationer, som tager hjemmesiden i brug efterfulgt af kommuner, brandvæsen ogforsyningsselskaber, mens private virksomheder, amter og politikredse er de virksomheder, som imindre grad anvender hjemmesiden til krisekommunikation. Vi finder det overraskende, at det er destatslige myndigheder, som går foran, mens private virksomheder halter efter på dette område.Den anden undersøgelse er foretaget af Maureen Taylor & Danielle C. Perry i perioden 1998-2003udført et studie om netop virksomheders brug af internettet i forbindelse med kriser, studietinkluderede 92 kriseramte organisationer, og resultatet fremgår i artiklen Diffusion of traditionaland new media tactics in crisis communication (2005) 258 .Undersøgelsen viser, at godt halvdelen (50 organisationer svarende til 54 %) anvendte internettetsom kommunikationsværktøj i forbindelse med krisen. Men der er stor forskel på, hvordan de gørdet.256 Ibid.257 Frandsen & Johansen (2004:88)258 Taylor & Perry (2005) skelner mellem hhv. traditionel og ny medietaktik. Traditionel medietaktik omfatter bl.a. brugaf pressemeddelelser, faktasark og breve til stakeholders, mens ny medietaktik omfatter brug af links, oprettelse aftovejskommunikation, audiovisuelle effekter som f.eks. mulighed for at downloade interviews og/eller video, her-og-numonitoring samt etablering af onlinechat.95
- Page 1 and 2:
Blackout- Kriseberedskabet i energi
- Page 3 and 4:
”Crises are no longer an aberrant
- Page 5:
Indhold1. Indledning - Scenen sætt
- Page 8 and 9:
dagligt vande. Dele af Skive og Lø
- Page 10 and 11:
leverandører at komme ind på mark
- Page 12 and 13:
Energinet.dk er godt i gang med at
- Page 14 and 15:
1.5 Afhandlingens opbygningJfr. vor
- Page 16 and 17:
Individual, Organizational, and Env
- Page 18 and 19:
2. Risikosamfundet”It is literall
- Page 20 and 21:
stationer og gratisaviser, som er m
- Page 22 and 23:
”Crises have become an integral f
- Page 24 and 25:
Baggrunden var en ny tidsånd 51 ,
- Page 26 and 27:
Forskningen har således bevæget s
- Page 28 and 29:
anden grundopfattelse - vi vil kald
- Page 30 and 31:
Et par år senere, i 1996, definere
- Page 32 and 33:
afbrydelse skabt af en sag, et forh
- Page 34 and 35:
Frandsen & Johansens kriseporteføl
- Page 37 and 38:
Uriel Rosenthal påpeger imidlertid
- Page 39 and 40:
Teknisk/økonomiskInterntEksterntMe
- Page 41 and 42:
Til sammenligning skelner Perrow 10
- Page 43 and 44: ”Man ville i så fald ganske vist
- Page 45 and 46: noget sjældnere end det modsatte,
- Page 47 and 48: anche/sektor - kan blive udsat for,
- Page 49 and 50: 5.2 Den præskriptive og den emerge
- Page 51 and 52: dårligt, og selv optræk til krise
- Page 53 and 54: Kriseeksperten Mitroff har udarbejd
- Page 55 and 56: informationen til stakeholderne og
- Page 57 and 58: Forskellen finder man især i krise
- Page 59 and 60: Ved at tage udgangspunkt i de forsk
- Page 61 and 62: “Risk management involves evaluat
- Page 63 and 64: • Krisestyringslokalet/kontrolcen
- Page 65 and 66: • Projection (projektering): Hvis
- Page 67 and 68: Tager kriseledelsesteamet højde fo
- Page 69 and 70: hukommelse - nemlig at kriselederne
- Page 71 and 72: Mitroff har også øje for, at kris
- Page 73 and 74: defineret og navngivet som issues,
- Page 75 and 76: Kassiske eksempler er Katz og Lazar
- Page 77 and 78: være en (proaktiv) aktivitet både
- Page 79 and 80: Kommunikationsmodellen Strategy for
- Page 81 and 82: 6.4 Forklaringsstrategier til image
- Page 83 and 84: Reduktion af angrebets omfang• Af
- Page 85 and 86: ”The two basic elements for build
- Page 87 and 88: • LocusDrejer sig om hvorvidt det
- Page 89 and 90: Ved at kombinere krisens art og kri
- Page 91 and 92: Den retoriske arena. En ny model fo
- Page 93: Frandsen & Johansen bygger hermed p
- Page 97 and 98: • Vær tavs, fraværende og undvi
- Page 99 and 100: 7. Kriseberedskabet i energisektore
- Page 101 and 102: Selv om en del af produktionen fra
- Page 103 and 104: • Krisehjemmeside• Plan for (kr
- Page 105 and 106: forholder sig til en krise som en f
- Page 107 and 108: Benoit forholder sig til virksomhed
- Page 109 and 110: 10. PerspektiveringI denne afhandli
- Page 111 and 112: Freeman, R. Edward (1984): Strategi
- Page 113 and 114: 12. Kilder til casenLovgrundlag for