smelter sammen, og hans model tager heller ikke højde for, at enhver instruerende og tilpassendeinformation i sig selv er internaliserende kommunikation.Benoit forholder sig til virksomhedens omdømme med sin model for forklaringsstrategier tilimagegenoprettelse. Han er stærk i inddragelse af teksten, dvs. omkring hvad, der skal siges, mendermed bliver det en snæver model, fordi han ikke inddrager konteksten, dvs. i hvilkensammenhæng tingene siges. Det gør til gengæld Coombs, der bygger videre på Benoits model vedat sætte strategierne ind i en større sammenhæng, hvor han inddrager konteksten. Coombs opfatterkrisekommunikation som relationship management, hvis hovedformål er at skabe gensidigforståelse parterne imellem. Coombs tager således højde for, hvem stakeholderne er, denrelationelle historie mellem organisationen og stakeholderne, og hvordan responsen tilpasses i fht.organisationens kriseansvar og krisens type. Til gengæld tager modellen ikke højde for denkompleksitet og dynamik, der kendetegner de fleste kriser. Det gør Frandsen & Johansen i denallernyeste forskning på området. De kalder deres model for den retoriske arena, og anserkrisekommunikation, som en diskurs medieret gennem fire parametre, som er hhv. kontekst, medie,genre og tekst. Skærer vi ind til benet, kan man sige, at udgangspunktet for den retoriske arena ermagtkampene om symbolsk magt, image og omdømme, og jo flere aktører, der skrives ind i enkrise, jo mere kompleks bliver krisen og håndteringen. Frandsen & Johansen serkrisekommunikation som en kompleks og dynamisk sammensætning af kommunikationsprocesser.Kommunikationen foregår før, under og efter en begivenhed, en situation eller et forløb, som aforganisationen og/eller en eller flere af dens stakeholdere fortolkes som en krise, hvor forskelligeaktører, kontekster og diskurser (manifesteret i bestemte tekster og genrer) står i relation tilhinanden. De ser som vi en kriseledelsestilgang, som er situationsbestemt, dvs. håndteret afhængigaf situationen på det givne tidspunkt og i den givne kontekst (kontingenstilgang)I dette kapitel har vi også set på, hvordan internettet både rummer muligheder og trusler i forhold tilvirksomheder, deres kriser og krisehåndtering, og vi har set i hvilket omfang, virksomhederanvender internettet til krisekommunikation.Dermed har vi afsluttet den afhandlings teoretiske del. I næste kapitel vi vil vende os modafhandlingens case.98
7. Kriseberedskabet i energisektorenUDELADT PGA. FORTROLIGE INFORMATIONER7.1 Beredskabet på det nationale niveau7.1.1 Regeringens politik på beredskabsområdet7.1.2 Den Nationale Beredskabsplan7.1.3 Den nationale sårbarhedsrapport7.1.4 Varsling og alarmering7.1.5 Risiko- og sårbarhedsanalyser7.1.6 Kommunikationsberedskabet7.2 Beredskabet på sektorniveau og virksomhedsniveau7.2.1 Beredskabet i energisektoren7.2.2 Koordinering af sektorberedskaberne7.2.3 Beredskabet i de enkelte selskaber i el- og naturgassektorerne7.2.4 Sektorsårbarhedsvurdering7.2.5 Klassificering og sikring af anlæg7.2.6 Selskabernes koordinerende ansvar7.2.7 Beredskabsplanen for Energinet.dk7.2.8 Beredskabsøvelser og sektorøvelser7.3.1 Kriseopfattelsen i energisektoren7.3.2 Analyse af kriseledelsen i energisektoren7.3.3 Analyse af krisekommunikationen i energisektoren7.4 Delkonklusion99
- Page 1 and 2:
Blackout- Kriseberedskabet i energi
- Page 3 and 4:
”Crises are no longer an aberrant
- Page 5:
Indhold1. Indledning - Scenen sætt
- Page 8 and 9:
dagligt vande. Dele af Skive og Lø
- Page 10 and 11:
leverandører at komme ind på mark
- Page 12 and 13:
Energinet.dk er godt i gang med at
- Page 14 and 15:
1.5 Afhandlingens opbygningJfr. vor
- Page 16 and 17:
Individual, Organizational, and Env
- Page 18 and 19:
2. Risikosamfundet”It is literall
- Page 20 and 21:
stationer og gratisaviser, som er m
- Page 22 and 23:
”Crises have become an integral f
- Page 24 and 25:
Baggrunden var en ny tidsånd 51 ,
- Page 26 and 27:
Forskningen har således bevæget s
- Page 28 and 29:
anden grundopfattelse - vi vil kald
- Page 30 and 31:
Et par år senere, i 1996, definere
- Page 32 and 33:
afbrydelse skabt af en sag, et forh
- Page 34 and 35:
Frandsen & Johansens kriseporteføl
- Page 37 and 38:
Uriel Rosenthal påpeger imidlertid
- Page 39 and 40:
Teknisk/økonomiskInterntEksterntMe
- Page 41 and 42:
Til sammenligning skelner Perrow 10
- Page 43 and 44:
”Man ville i så fald ganske vist
- Page 45 and 46:
noget sjældnere end det modsatte,
- Page 47 and 48: anche/sektor - kan blive udsat for,
- Page 49 and 50: 5.2 Den præskriptive og den emerge
- Page 51 and 52: dårligt, og selv optræk til krise
- Page 53 and 54: Kriseeksperten Mitroff har udarbejd
- Page 55 and 56: informationen til stakeholderne og
- Page 57 and 58: Forskellen finder man især i krise
- Page 59 and 60: Ved at tage udgangspunkt i de forsk
- Page 61 and 62: “Risk management involves evaluat
- Page 63 and 64: • Krisestyringslokalet/kontrolcen
- Page 65 and 66: • Projection (projektering): Hvis
- Page 67 and 68: Tager kriseledelsesteamet højde fo
- Page 69 and 70: hukommelse - nemlig at kriselederne
- Page 71 and 72: Mitroff har også øje for, at kris
- Page 73 and 74: defineret og navngivet som issues,
- Page 75 and 76: Kassiske eksempler er Katz og Lazar
- Page 77 and 78: være en (proaktiv) aktivitet både
- Page 79 and 80: Kommunikationsmodellen Strategy for
- Page 81 and 82: 6.4 Forklaringsstrategier til image
- Page 83 and 84: Reduktion af angrebets omfang• Af
- Page 85 and 86: ”The two basic elements for build
- Page 87 and 88: • LocusDrejer sig om hvorvidt det
- Page 89 and 90: Ved at kombinere krisens art og kri
- Page 91 and 92: Den retoriske arena. En ny model fo
- Page 93 and 94: Frandsen & Johansen bygger hermed p
- Page 95 and 96: anvende ”færdigstøbt” corpora
- Page 97: • Vær tavs, fraværende og undvi
- Page 101 and 102: Selv om en del af produktionen fra
- Page 103 and 104: • Krisehjemmeside• Plan for (kr
- Page 105 and 106: forholder sig til en krise som en f
- Page 107 and 108: Benoit forholder sig til virksomhed
- Page 109 and 110: 10. PerspektiveringI denne afhandli
- Page 111 and 112: Freeman, R. Edward (1984): Strategi
- Page 113 and 114: 12. Kilder til casenLovgrundlag for