Perrow interesserer sig for to former for systemiske egenskaber 100 , nemlig interaktion (både lineærog kompleks) og sammenkobling (både tæt og løs). Sammenfattende kan man sige, at faren forkatastrofer er størst i komplekse, tæt sammenkoblede systemer og mindst i lineære, løstsammenkoblede systemer, hvilket ikke er uinteressant i forhold til kriseledelse, da det indebærer, atder findes typer af ulykker, som ikke kan undgås, forså vidt at de er ”normale”. Det indebærer, atselv ledere af High Reliability Organizations (HROs, ”optimisterne”) - et begreb vi også omtalte iindledningen til dette kapitel - f.eks. el- og gasselskaber, kan erhverve sig nok så megen viden omårsagen til ulykker, træne medarbejdere nok så meget og indføre nok så mange automatiskesikkerhedssystemer (der i øvrigt ofte blot gør systemerne endnu mere komplekse og tætsammenkoblede) – men at det aldrig vil være tilstrækkeligt 101 .HRO’s er virksomheder, som i kraft af deres virksomhedsnatur har udviklet bestemtehandlingsmønstre i relation til at håndtere uventede begivenheder. Det er f.eks.(atom)kraftværker,flytrafikkontrolcentre, hospitalers akutbredskaber og gidselsforhandlingsteams. Forskellen påNormal Accident Theory (NAT, ”pessimisterne”) og High Reliability Theory (HRT, ”optimisterne”)er, kort fortalt, at man ifølge NAT ikke kan skabe ulykkesfrie systemer på grund af systemerneskompleksitet, interaktion og tætte sammenkobling, mens det ifølge HRT er muligt at skabepotentielt ulykkesfrie systemer ved hjælp af fem processer, der bruges til at håndtere det uventede.Ifølge Weick & Sutcliffe 102 er HROs 1) mere optaget af fejl end succeser, 2) modvillige overforforenklede fortolkninger, 3) følsomme overfor det operationelle, mere situationelt og mindrestrategisk orienteret end ”normale” organisationer, 4) ukuelige og 5) respekterer ekspertise uansethvor i organisationen, den måtte befinde sig. Weick & Sutcliffe konstaterer, at de fem processerudgør en slags kollektiv tilstand af ”mindfulness”, omhyggelighed/omtanke.Også den franske kriseforsker Patrick Lagadec 103 beskæftiger sig med krisers intensitet. Han skelnermellem ulykker, kriser og brud:• Ulykker: Begivenheder, som er lette at afgrænse og identificere på forhånd.• Kriser: Mindre kendte og mere omfattende dynamiske begivenheder med ”lavineeffekt”.• Brud: Brutale grænsebegivenheder, der overrasker alt og alle.100 Se note 61 om systemteori101 Se også Johansen & Frandsen (2007:kap2.3:27)102 Weick & Sutcliffe (2001:10ff)103 Lagedec (1981) her citeret efter Johansen & Frandsen (2007:kap2.3:30f)40
Til sammenligning skelner Perrow 104 på baggrund af sin NAT-teori, mellem ”indicents” og”accidents”, hhv. hændelser og ulykker:• Hændelser: Fejl eller skader, der er begrænset til dele eller en enhed, uanset om fejlennedbryder systemet eller ej.• Ulykker: Fejl i et undersystem, eller systemet som helhed, der skader mere end én enhed ogafbryder systemers igangværende eller fremtidige output.Kriseekspertene Pauchant & Mitroff har i 1992 bygget videre på Perrows skelnen mellemhændelser og ulykker, idet Pauchant og Mitroff opererer mellem fire intensiteter fordelt på todimensioner, nemlig systemniveauer (fysisk/symbolsk) og systemområder (subsystemer/helesystemet). Som resultat heraf, skelner Pauchant & Mitroff mellem hhv. ”incidents”, ”accidents”,”conflicts” og ”crises” 105 , hhv. hændelser, uheld, konflikter og kriser.UndersystemSystemområdeHele systemSystemniveauFysiskSymbolskHændelseKonfliktUlykkeKriseIntensitetstypologi, Pauchant & Mitroff (1992:13)Modellen viser en stigende intensitet fra undersystem til hele systemet på både det fysiske og detsymbolske systemniveau, som anført nedenfor, og rummer desuden en artsinddeling mellem de tosystemniveauer. Den stigende intensitet vises på fire niveauer:104 Perrow (1984:66) her citeret efter Johansen & Frandsen (2007:kap2.3:28), der gør opmærksom på, at Perrowdesuden skelner mellem komponentfejlulykker (der involverer fejl i en eller flere komponenter, der er bundet sammen ien foregrebet sekvens) og systemulykker (der involverer ikke-foregrebet interaktion mellem mange forskellige fejl).105 Pauchant & Mitroff (1992:12)41
- Page 1 and 2: Blackout- Kriseberedskabet i energi
- Page 3 and 4: ”Crises are no longer an aberrant
- Page 5: Indhold1. Indledning - Scenen sætt
- Page 8 and 9: dagligt vande. Dele af Skive og Lø
- Page 10 and 11: leverandører at komme ind på mark
- Page 12 and 13: Energinet.dk er godt i gang med at
- Page 14 and 15: 1.5 Afhandlingens opbygningJfr. vor
- Page 16 and 17: Individual, Organizational, and Env
- Page 18 and 19: 2. Risikosamfundet”It is literall
- Page 20 and 21: stationer og gratisaviser, som er m
- Page 22 and 23: ”Crises have become an integral f
- Page 24 and 25: Baggrunden var en ny tidsånd 51 ,
- Page 26 and 27: Forskningen har således bevæget s
- Page 28 and 29: anden grundopfattelse - vi vil kald
- Page 30 and 31: Et par år senere, i 1996, definere
- Page 32 and 33: afbrydelse skabt af en sag, et forh
- Page 34 and 35: Frandsen & Johansens kriseporteføl
- Page 37 and 38: Uriel Rosenthal påpeger imidlertid
- Page 39: Teknisk/økonomiskInterntEksterntMe
- Page 43 and 44: ”Man ville i så fald ganske vist
- Page 45 and 46: noget sjældnere end det modsatte,
- Page 47 and 48: anche/sektor - kan blive udsat for,
- Page 49 and 50: 5.2 Den præskriptive og den emerge
- Page 51 and 52: dårligt, og selv optræk til krise
- Page 53 and 54: Kriseeksperten Mitroff har udarbejd
- Page 55 and 56: informationen til stakeholderne og
- Page 57 and 58: Forskellen finder man især i krise
- Page 59 and 60: Ved at tage udgangspunkt i de forsk
- Page 61 and 62: “Risk management involves evaluat
- Page 63 and 64: • Krisestyringslokalet/kontrolcen
- Page 65 and 66: • Projection (projektering): Hvis
- Page 67 and 68: Tager kriseledelsesteamet højde fo
- Page 69 and 70: hukommelse - nemlig at kriselederne
- Page 71 and 72: Mitroff har også øje for, at kris
- Page 73 and 74: defineret og navngivet som issues,
- Page 75 and 76: Kassiske eksempler er Katz og Lazar
- Page 77 and 78: være en (proaktiv) aktivitet både
- Page 79 and 80: Kommunikationsmodellen Strategy for
- Page 81 and 82: 6.4 Forklaringsstrategier til image
- Page 83 and 84: Reduktion af angrebets omfang• Af
- Page 85 and 86: ”The two basic elements for build
- Page 87 and 88: • LocusDrejer sig om hvorvidt det
- Page 89 and 90: Ved at kombinere krisens art og kri
- Page 91 and 92:
Den retoriske arena. En ny model fo
- Page 93 and 94:
Frandsen & Johansen bygger hermed p
- Page 95 and 96:
anvende ”færdigstøbt” corpora
- Page 97 and 98:
• Vær tavs, fraværende og undvi
- Page 99 and 100:
7. Kriseberedskabet i energisektore
- Page 101 and 102:
Selv om en del af produktionen fra
- Page 103 and 104:
• Krisehjemmeside• Plan for (kr
- Page 105 and 106:
forholder sig til en krise som en f
- Page 107 and 108:
Benoit forholder sig til virksomhed
- Page 109 and 110:
10. PerspektiveringI denne afhandli
- Page 111 and 112:
Freeman, R. Edward (1984): Strategi
- Page 113 and 114:
12. Kilder til casenLovgrundlag for