stationer og gratisaviser, som er med til at skabe en stiliseret virkelighedsopfattelse. Nyhederpræsenteres som underholdning. Komplekse problemstillinger forenkles til det ukendelige. Sager –issues - sættes i fokus. Skurke og helt opstår - og forsvinder i et væk 34 .Der florerer mange myter om erhvervskriser, specielt i erhvervspressen. Heriblandt: At antallet afkriser er steget i løbet af 1990’erne, at de fleste kriser er ”opstået ud af det blå”, at den tungeindustri er årsag til de fleste kriser, eller at medarbejderne er årsag til de fleste kriser 35 .Men verden ser i virkeligheden anderledes ud: Antallet af kriser er forblevet konstant i løbet af1990’erne, kun 37 % af de medieomtalte kriser er ”pludselige”, resten er ”ulmende” kriser forståetpå den måde, at den ansvarlige ledelse kunne have identificeret og ageret proaktivt på dem,servicesektoren (den finansielle sektor og forsikringsbranchen) har oplevet flest kriser, og ledelsener årsag til 62 % af de medieomtalte kriser 36 .Når kriser ”fylder” så meget i samfundsbevidstheden, kan det skyldes, at journalister fraerhvervspressen bærer myterne videre samtidig med, at både samfundet og mediebilledet er underhastig forandring 37 .Ifølge Mitroff er menneskeskabte kriser for første gang nogen sinde ”rival” til naturkatastrofer hvadangår omfang og rækkevidde. Det skyldes fem faktorer, der er karakteristiske for vores samfund idag, nemlig ”complexity”, ”coupling”, ”scope and size”, ”speed” og ”visibility”.Med kompleksitet henviser Mitroff til, at alle systemer, f.eks. teknologiske-, finansielle- ogkommunikationssystemer, består af lang flere komponenter og har langt flere funktioner endtidligere.”Coupling” handler om, at næsten alting overalt på jorden som regel er forbundet med og/ellerpåvirket af alt muligt andet et andet sted i verden. Muhammedtegningerne i Jyllands-Posten er eteksempel på dette, hvor en dansk avis, som kun få uden for Danmark havde set, pludselig blev årsagtil massedemonstrationer, boycot af danske varer og afbrænding af ambassader, specielt iMellemøsten.Med ”scope” og ”size” henviser Mitroff til, at ikke blot er de systemer, vi har i dag, større i omfangog rækkevidde, de bliver også distribueret over større dele af verden end hidtil, og derfor vil dehave endnu større effekt på omgivelserne og menneskeheden.34 Hallahan (2001:32)35 Disse myter er lokaliseret af Instiute for <strong>Crisis</strong> <strong>Management</strong> (ICM) via kæmpedatabaser med analyser af mere end60.000 kriser siden 1990. Irvine & Millar (1998:3ff)36 Irvine & Millar (1998:6ff)37 Vi henviser til Cheney et al.. (2004:313ff.), Zorn et al.. (2000:515ff), Hildebrandt et al.. (2005:16) samt Ellerbæk et.al (2005:9) for yderligere diskussion af, hvorvidt samfundet forandrer sig mere end nogensinde før, eller om forandringer et vilkår, mennesket altid har skullet forholde sig til.20
”Speed” handler om, at både de gode og de dårlige effekter af systemerne spredes hurtigere endnogen siden før, og ”visibility” er en konstatering af, at det i dag stort set er umuligt at skjuleulykker eller store system-sammenbrud 38 . De bringes live på CNN og andre tv-stationer, før nogennår at reagere. Det har accelereret og generaliseret en krisementalitet med dertilhørendeanticiperende adfærd til følge. Vi forventer simpelthen, at kriserne kommer.Når Mitroff konstaterer, at det er umuligt at skjule kriser i dag, skyldes det den eksplosive udviklingog udbredelse af informationsteknologier. Han konkluderer simpelthen, at:”there are no secretsanymore – none, period!” 39 . Privatpersoner kan f.eks. med en mobiltelefon ved hånden fotograferedet etablerede systems eventuelle magtovergreb eller organisationers fejl og massedistribuere demvia nye og hurtige medier som internet og sms-mobiltelefoni. På et splitsekund kan en krise, derfinder sted på den ene side af jordkloden, videreformidles og massedistribueres til den anden side afkloden – uden at afsenderen nødvendigvis tager hensyn til den research og objektivitet, den gængsepresse normalt iklæder sig. Internettet og sms-mobiltelefoni har på denne måde demokratiseretnyhedsformidlingen i den forstand, at medierne har flyttet på magten, hvad angår de oplysninger,der skal tilflyde offentligheden. Magten ligger ikke længere alene hos de etablerede systemer (hosregeringstalsmænd eller hos journalister, redaktører og nyhedschefer, de såkaldte gatekeepers), ogdet er ikke længere dem, der sætter grænsen for, hvornår noget skal opleves som faretruende ellerforkert. Magten ligger i dag i ligeså høj grad hos ”offentligheden”, og den danske praktiker JensOtto Kjær <strong>Hans</strong>en konkluderer derfor, at det i dag ligefrem er en naturlig samfundsorden, at vioplever udviklingen fra krise til krise jfr. Beck, og at kriserne f.eks. også sætter den politiskedagsorden 40 . De nye kommunikationsteknologier repræsenterer således både nye muligheder for -men også adskillige trusler mod - organisationer 41 . Et eksempel herpå er Muhammed-krisen(2005/6), der udsprang af 12 tegninger bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten. Sagen udviklede sigtil Danmarks værste udenrigspolitiske krise i nyere tid og skadede ikke blot Danmarks omdømme iden islamiske verden men også flere store danske virksomheder som f.eks. Arla Foods, der intethavde med sagen at gøre. Muhammed-krisen er et eksempel på en sag, som udviklede sig til englobal krise. ”<strong>Crisis</strong> are now global, thanks to communication technology”, konstaterer denamerikanske kriseforsker W. Timothy Coombs 42 , og i forlængelse heraf konstaterer Mitroff, at38 Mitroff (2001:23f)39 Mitroff (2001:61)40 <strong>Hans</strong>en (2004:215)41 Heath (1998:273) og Coombs (2002:215)42 Coombs (1999: 6)21
- Page 1 and 2: Blackout- Kriseberedskabet i energi
- Page 3 and 4: ”Crises are no longer an aberrant
- Page 5: Indhold1. Indledning - Scenen sætt
- Page 8 and 9: dagligt vande. Dele af Skive og Lø
- Page 10 and 11: leverandører at komme ind på mark
- Page 12 and 13: Energinet.dk er godt i gang med at
- Page 14 and 15: 1.5 Afhandlingens opbygningJfr. vor
- Page 16 and 17: Individual, Organizational, and Env
- Page 18 and 19: 2. Risikosamfundet”It is literall
- Page 22 and 23: ”Crises have become an integral f
- Page 24 and 25: Baggrunden var en ny tidsånd 51 ,
- Page 26 and 27: Forskningen har således bevæget s
- Page 28 and 29: anden grundopfattelse - vi vil kald
- Page 30 and 31: Et par år senere, i 1996, definere
- Page 32 and 33: afbrydelse skabt af en sag, et forh
- Page 34 and 35: Frandsen & Johansens kriseporteføl
- Page 37 and 38: Uriel Rosenthal påpeger imidlertid
- Page 39 and 40: Teknisk/økonomiskInterntEksterntMe
- Page 41 and 42: Til sammenligning skelner Perrow 10
- Page 43 and 44: ”Man ville i så fald ganske vist
- Page 45 and 46: noget sjældnere end det modsatte,
- Page 47 and 48: anche/sektor - kan blive udsat for,
- Page 49 and 50: 5.2 Den præskriptive og den emerge
- Page 51 and 52: dårligt, og selv optræk til krise
- Page 53 and 54: Kriseeksperten Mitroff har udarbejd
- Page 55 and 56: informationen til stakeholderne og
- Page 57 and 58: Forskellen finder man især i krise
- Page 59 and 60: Ved at tage udgangspunkt i de forsk
- Page 61 and 62: “Risk management involves evaluat
- Page 63 and 64: • Krisestyringslokalet/kontrolcen
- Page 65 and 66: • Projection (projektering): Hvis
- Page 67 and 68: Tager kriseledelsesteamet højde fo
- Page 69 and 70: hukommelse - nemlig at kriselederne
- Page 71 and 72:
Mitroff har også øje for, at kris
- Page 73 and 74:
defineret og navngivet som issues,
- Page 75 and 76:
Kassiske eksempler er Katz og Lazar
- Page 77 and 78:
være en (proaktiv) aktivitet både
- Page 79 and 80:
Kommunikationsmodellen Strategy for
- Page 81 and 82:
6.4 Forklaringsstrategier til image
- Page 83 and 84:
Reduktion af angrebets omfang• Af
- Page 85 and 86:
”The two basic elements for build
- Page 87 and 88:
• LocusDrejer sig om hvorvidt det
- Page 89 and 90:
Ved at kombinere krisens art og kri
- Page 91 and 92:
Den retoriske arena. En ny model fo
- Page 93 and 94:
Frandsen & Johansen bygger hermed p
- Page 95 and 96:
anvende ”færdigstøbt” corpora
- Page 97 and 98:
• Vær tavs, fraværende og undvi
- Page 99 and 100:
7. Kriseberedskabet i energisektore
- Page 101 and 102:
Selv om en del af produktionen fra
- Page 103 and 104:
• Krisehjemmeside• Plan for (kr
- Page 105 and 106:
forholder sig til en krise som en f
- Page 107 and 108:
Benoit forholder sig til virksomhed
- Page 109 and 110:
10. PerspektiveringI denne afhandli
- Page 111 and 112:
Freeman, R. Edward (1984): Strategi
- Page 113 and 114:
12. Kilder til casenLovgrundlag for