management primært eksternt fokuseret. Coombs 143 oplister en række issues management kilder tilskanning, herunder nyhedsmedier, magasiner, videnskabelige tidsskrifter, nyhedsbreve,opinionsundersøgelser og nyhedsgrupper og websider på internettet. Coombs påpeger bl.a., atnettet/newsgroups kan overvåges for klager, kritik og rygter, altså at det er en måde at ”høre” på,hvad stakeholderne siger om en organisation eller issues tæt forbundet med organisationen 144 .Coombs siger, at skanning handler om at identificere og indsamle informationer fra så mange kildersom overhovedet muligt og dernæst konvertere dem til kvantitative data, som kan kategoriseres i etsystem og analyseres for forvarsler. Coombs 145 foreslår, at organisationen foretager enrisikovurdering af issues ud fra sandsynlighed og nævner massiv massemediedækning og/ellerstærk forbindelse mellem issuet og stakeholderne som sandsynlighedsindikatorer 146 . Ifølge Coombsskal organisationen dernæst score de forskellige issues på en 10-punkt-skala både i forhold tilsandsynlighed og påvirkning og dernæst koncentrerer sig om de højstscorende issues for atforhindre eller formindske deres trusselpotentiale. Ifølge Mitroff er signal detection en af de mestbetydningsfulde komponenter i kriseledelser, da alle kriser udsender gentagne spor af tidligeadvarselssignaler. Organisationer skal altså skanne deres interne og eksterne omgivelser for atidentificere “ticking time bombs” 147 . Pauchant & Mitroff 148 har afdækket, at virksomheder, derikke er kriseforberedte, dvs. ikke har en bevidsthed om kriser, blokerer (bevidst eller ubevidst)signaler på forestående kriser, mens kriseforberedte organisationer har de modsatte evner, de ergode til at fornemme selv meget svage signaler. Weick & Sutcliffe gør lignende observationer ideres bog Managing the unexpected, hvor de sammenligner high reliability organizations (HROs)med ”almindelige” virksomheder. HRO’s er virksomheder, som i kraft af deres virksomhedsnaturhar udviklet bestemte handlingsmønstre i relation til at håndtere uventede begivenheder 149 , og som– modsat de almindelige virksomheder - sjældent fejler, selvom de håndterer det uventede.be - or already is - a matter of public dispute, and which may substantially impact the organisation and/or itsstakeholders. Issues can be related to definitions (or category), values and policy, and has a lifecycle, which can belinear, cyclical and looping”. Svagheden ved definitionen er, at den ikke indeholder den usikkerhed og sårbarhed, somet issue skaber/har på organisationen.143 Coombs (1999:25)144 Vi mener, Coombs definition af issues og issues management er meget snæver. <strong>Hans</strong> fokus er næsten udelukkendeeksternt, og han omtaler f.eks. ikke whistleblowers, dvs. personer internt i organisationen, der lækker oplysninger, somkan resultere i en krise, ligesom han ikke inddrager medarbejdernes viden om eventuelle issues. Pauchant og Mitroff(1992:94) gør f.eks. opmærksom på whistleblowers145 Coombs (1999:32)146 Coombs henviser bl.a. til Heath (1997)147 Mitroff (2001:7f)148 Pauchant & Mitroff (1992:136f)149 Eksempler på HRO’s er flytrafikkontrolcentre, (atom)kraftværker, hospitalernes akut-beredskaber oggidselsforhandlingsteams, jf. Weick og Sutcliffe (2001)56
Forskellen finder man især i krisens tidlige stadie, hvor organisationen kun modtager svageadvarselstegn/signaler på problemer. Ifølge Weick & Sutcliffe reagerer ”almindelige” virksomhedertypisk svagt på svage advarselssignaler, mens HRO’s reagerer kraftigt på svage signaler 150 . Detunderstøtter vores egen antagelse om, at den organisatoriske bevidsthed om issues og issuesmanagement er et altafgørende element i førkrisefasen 151 .Hermed nærmer vi os det, vi vil vove at definere som kernen i issues management, nemligbevidstheden om issues. Virksomheder må have en bevidsthed om, at ”noget” af ”nogen” kan bliveopfattet, defineret og navngivet som issues, og at et issue kan være et tidligt advarselssignal på enforestående krise. I virkeligheden handler ledelse efter vores mening overordnet set om at skabemening, management of meaning – eller sensemaking, for at bruge Weicks 152 udtryk. At skabebevidsthed om issues handler efter vores opfattelse om, hvordan organisationen bliverfortolkningsstærk – stærk nok til at skabe mening – omkring issues. Issues eksister kun, hvis nogenmener, det giver mening, at de er der. Dvs. fortolker dette ”noget”. Issues skal således italesættes aforganisationen. Internt i organisationen skal der skabes konsensus om begreberne issues og kriser 153og en kultur, som legitimerer tilvejebringelsen af issues. Ifølge Mitroff er der som regel mindst énperson i enhver organisation, som har kendskab til kommende kriser, problemet er bare, at dem, derhar kendskabet, oftest er dem, der har de ringeste evner, muligheder for og magt til at gøreorganisationen opmærksom derpå 154 . Derved kan organisationen befinde sig i den besynderligesituation, at ledelsen ikke er bevidst om en truende fare og alene derfor ikke kan forholde sigproaktivt til issues med krisepotentiale.På baggrund af disse betragtninger og med afsæt i de mange (omfattende) issues-managementmodeller, vi har gennemgået i en tidligere opgave 155 , vi vil foreslå en model, som1) gør organisationen bevidst om issues, issues management og issuesmanagementmodeller og2) integrerer issues-tankegangen i organisationen, herunder legitimerertilvejebringelsen af issues, og dermed skaber en særlige issueskultur150 Weick & Sutcliffe (2001:3f)151 Vi er dog vidende om, at der pågår en diskussion af, om HRO nu også er så gode til at håndtere uventedebegivenheder, og om det nu også er muligt at overføre erfaringerne fra HRO til andre organisationer.152 I bl.a. Weick (2001)153 Ifølge Pauchant & Mitroff (1992:11) er der gået terminologisk inflation i begrebet krise154 Mitroff (2001:102)155 Ellerbæk et. al (2006)57
- Page 1 and 2:
Blackout- Kriseberedskabet i energi
- Page 3 and 4:
”Crises are no longer an aberrant
- Page 5: Indhold1. Indledning - Scenen sætt
- Page 8 and 9: dagligt vande. Dele af Skive og Lø
- Page 10 and 11: leverandører at komme ind på mark
- Page 12 and 13: Energinet.dk er godt i gang med at
- Page 14 and 15: 1.5 Afhandlingens opbygningJfr. vor
- Page 16 and 17: Individual, Organizational, and Env
- Page 18 and 19: 2. Risikosamfundet”It is literall
- Page 20 and 21: stationer og gratisaviser, som er m
- Page 22 and 23: ”Crises have become an integral f
- Page 24 and 25: Baggrunden var en ny tidsånd 51 ,
- Page 26 and 27: Forskningen har således bevæget s
- Page 28 and 29: anden grundopfattelse - vi vil kald
- Page 30 and 31: Et par år senere, i 1996, definere
- Page 32 and 33: afbrydelse skabt af en sag, et forh
- Page 34 and 35: Frandsen & Johansens kriseporteføl
- Page 37 and 38: Uriel Rosenthal påpeger imidlertid
- Page 39 and 40: Teknisk/økonomiskInterntEksterntMe
- Page 41 and 42: Til sammenligning skelner Perrow 10
- Page 43 and 44: ”Man ville i så fald ganske vist
- Page 45 and 46: noget sjældnere end det modsatte,
- Page 47 and 48: anche/sektor - kan blive udsat for,
- Page 49 and 50: 5.2 Den præskriptive og den emerge
- Page 51 and 52: dårligt, og selv optræk til krise
- Page 53 and 54: Kriseeksperten Mitroff har udarbejd
- Page 55: informationen til stakeholderne og
- Page 59 and 60: Ved at tage udgangspunkt i de forsk
- Page 61 and 62: “Risk management involves evaluat
- Page 63 and 64: • Krisestyringslokalet/kontrolcen
- Page 65 and 66: • Projection (projektering): Hvis
- Page 67 and 68: Tager kriseledelsesteamet højde fo
- Page 69 and 70: hukommelse - nemlig at kriselederne
- Page 71 and 72: Mitroff har også øje for, at kris
- Page 73 and 74: defineret og navngivet som issues,
- Page 75 and 76: Kassiske eksempler er Katz og Lazar
- Page 77 and 78: være en (proaktiv) aktivitet både
- Page 79 and 80: Kommunikationsmodellen Strategy for
- Page 81 and 82: 6.4 Forklaringsstrategier til image
- Page 83 and 84: Reduktion af angrebets omfang• Af
- Page 85 and 86: ”The two basic elements for build
- Page 87 and 88: • LocusDrejer sig om hvorvidt det
- Page 89 and 90: Ved at kombinere krisens art og kri
- Page 91 and 92: Den retoriske arena. En ny model fo
- Page 93 and 94: Frandsen & Johansen bygger hermed p
- Page 95 and 96: anvende ”færdigstøbt” corpora
- Page 97 and 98: • Vær tavs, fraværende og undvi
- Page 99 and 100: 7. Kriseberedskabet i energisektore
- Page 101 and 102: Selv om en del af produktionen fra
- Page 103 and 104: • Krisehjemmeside• Plan for (kr
- Page 105 and 106: forholder sig til en krise som en f
- Page 107 and 108:
Benoit forholder sig til virksomhed
- Page 109 and 110:
10. PerspektiveringI denne afhandli
- Page 111 and 112:
Freeman, R. Edward (1984): Strategi
- Page 113 and 114:
12. Kilder til casenLovgrundlag for