”processes rather than concrete, time- and spacespecificevents. As the process unfolds, a crisis often takes ondifferent identities”Rosenthal et al. (2001:201).Kriser er således mere processer end tids- og stedspecifikke begivenheder, og som processenudvikler sig, vil krisen ofte ændre sig.Krisen efter krisen dækker således over en dynamik i kriser.Begrebet overkrise dækker over en alt for voldsom menneskelig reaktion eller indgriben i en krise,hvilket betyder, at organisationerne eller samfundene selv er med til at forværre de kriser, de stårmidt i. Dvs. skaber en ny dynamik i et kriseforløb. Ifølge Johansen & Frandsen er overkriser netopet symptom på risikosamfundet og den medfølgende risikobevidsthed og foregribenderisikoadfærd 111 .Også Coombs beskæftiger sig med krisers dynamik i form af krisernes livsforløb: Før, under ogefter krisen. Da vi vender tilbage til disse faser i kapitlet om kriseledelse, vil vi ikke uddybe detyderligere her.4.5 Krisens fortolkningDen fjerde og sidste dimension i Frandsen & Johansens kriseporteføljemodel til beskrivelse afkriser er krisens fortolkning.En krise er – med alle dens mange dimensioner – efter vores opfattelse ikke bare en krise, som kanudpeges objektivt idet den, i en vis forstand, er en social konstruktion dvs. en fortolket begivenhedeller proces. Der eksisterer ganske vist en substantialistisk tilgang til kriser, som hævder, at en krisealtid vil være defineret ved sit væsen, dvs. at krisen altid kan defineres og identificeres ved enrække objektive træk eller kendetegn. Vi mener imidlertid ikke, at det altid er muligt at give etentydigt svar på, hvad en krise er, og om en organisation befinder sig i en krise. Vi hælder til ensocialkonstruktivistisk tilgang, hvor man vil spørge, hvordan krisen opfattes. Vi vil nemlig påstå, atmange kriser kun er kriser, fordi de fortolkes eller italesættes som kriser, hvor en hændelse ellerbegivenheds substans, hvis den kunne ses objektivt, ikke nødvendigvis er en krise, men bliver detgennem fortolkning og italesættelse. Det gælder f.eks. en række politiske kriser. Omvendt kanhændelser og begivenheder, der objektivt set vil blive betegnet som kriser, blive betragtet som ikkekriser,fordi de ikke fortolkes eller italesættes som kriser. Disse tilfælde er efter vores opfattelse dog111 Johansen & Frandsen (2007:kap2.3:23) . Se også kapitel 2 om risikosamfundet.44
noget sjældnere end det modsatte, og det kan f.eks. gælde virksomhedsinterne kriser, som ikkekommer til mediernes kendskab, og som internt håndteres som en ”meget alvorlig hændelse”, dvs.”krisen tales ned”.Kompleksiteten bliver yderligere skærpet, når forskellige aktører både internt og eksternt i forholdtil organisationen ikke altid ser den samme krise - eller at der i det hele taget er tale om en krise. Detkan gå rigtig galt for en organisation, hvis dens omverden opfatter organisationen som værende ikrise, mens organisationen ikke selv indser, at den er i en krise. Det er derfor, det er relevant fororganisationer, at beskæftige sig med stakeholder management, hvilket vi kommer tilbage til ikapitlet om kriseledelse.Flere forskere har beskæftiget sig med krisers fortolkning. Coombs konstaterer således:”<strong>Crisis</strong> are symbolic as well as objective. People candisagree whether a situation is a crisis… As strange as thismay sound, an organization may not even know it is in acrisis”Coombs (1999:89) 112Andre forskere, bl.a. Marcus og Goodman, ligger på linje hermed, idet de fastlår, at ”enorganisation og dens stakeholdere eller interessenter kan fortolke en krise og dens dynamiskeforløb forskelligt” 113 .Coombs konkluderer kort og godt:”…a situation becomes a crisis when key stakeholdersagree it is a crisis”Coombs (1999:89)Vi er meget enige i denne betragtning, jfr. vores indledning til dette afsnit.Coombs tilføjer, at nogle ledelser ikke desto mindre benægter, at organisationen befinder sig i enkrise på trods af, at stakeholderne gør højlydt opmærksom derpå og konstaterer i forlængelse heraf:”crisis interpretations are socially created by primarystakeholders, secondary stakeholders (especially the newsmedia) and the organisation. If primary stakeholdersbelieve that crisis exists, it does”Coombs (1999:95f)112 Coombs henviser her til Kamer (1996)113 Marcus & Goodman (1991) her citeret fra MCC 3. semester, internat 245
- Page 1 and 2: Blackout- Kriseberedskabet i energi
- Page 3 and 4: ”Crises are no longer an aberrant
- Page 5: Indhold1. Indledning - Scenen sætt
- Page 8 and 9: dagligt vande. Dele af Skive og Lø
- Page 10 and 11: leverandører at komme ind på mark
- Page 12 and 13: Energinet.dk er godt i gang med at
- Page 14 and 15: 1.5 Afhandlingens opbygningJfr. vor
- Page 16 and 17: Individual, Organizational, and Env
- Page 18 and 19: 2. Risikosamfundet”It is literall
- Page 20 and 21: stationer og gratisaviser, som er m
- Page 22 and 23: ”Crises have become an integral f
- Page 24 and 25: Baggrunden var en ny tidsånd 51 ,
- Page 26 and 27: Forskningen har således bevæget s
- Page 28 and 29: anden grundopfattelse - vi vil kald
- Page 30 and 31: Et par år senere, i 1996, definere
- Page 32 and 33: afbrydelse skabt af en sag, et forh
- Page 34 and 35: Frandsen & Johansens kriseporteføl
- Page 37 and 38: Uriel Rosenthal påpeger imidlertid
- Page 39 and 40: Teknisk/økonomiskInterntEksterntMe
- Page 41 and 42: Til sammenligning skelner Perrow 10
- Page 43: ”Man ville i så fald ganske vist
- Page 47 and 48: anche/sektor - kan blive udsat for,
- Page 49 and 50: 5.2 Den præskriptive og den emerge
- Page 51 and 52: dårligt, og selv optræk til krise
- Page 53 and 54: Kriseeksperten Mitroff har udarbejd
- Page 55 and 56: informationen til stakeholderne og
- Page 57 and 58: Forskellen finder man især i krise
- Page 59 and 60: Ved at tage udgangspunkt i de forsk
- Page 61 and 62: “Risk management involves evaluat
- Page 63 and 64: • Krisestyringslokalet/kontrolcen
- Page 65 and 66: • Projection (projektering): Hvis
- Page 67 and 68: Tager kriseledelsesteamet højde fo
- Page 69 and 70: hukommelse - nemlig at kriselederne
- Page 71 and 72: Mitroff har også øje for, at kris
- Page 73 and 74: defineret og navngivet som issues,
- Page 75 and 76: Kassiske eksempler er Katz og Lazar
- Page 77 and 78: være en (proaktiv) aktivitet både
- Page 79 and 80: Kommunikationsmodellen Strategy for
- Page 81 and 82: 6.4 Forklaringsstrategier til image
- Page 83 and 84: Reduktion af angrebets omfang• Af
- Page 85 and 86: ”The two basic elements for build
- Page 87 and 88: • LocusDrejer sig om hvorvidt det
- Page 89 and 90: Ved at kombinere krisens art og kri
- Page 91 and 92: Den retoriske arena. En ny model fo
- Page 93 and 94: Frandsen & Johansen bygger hermed p
- Page 95 and 96:
anvende ”færdigstøbt” corpora
- Page 97 and 98:
• Vær tavs, fraværende og undvi
- Page 99 and 100:
7. Kriseberedskabet i energisektore
- Page 101 and 102:
Selv om en del af produktionen fra
- Page 103 and 104:
• Krisehjemmeside• Plan for (kr
- Page 105 and 106:
forholder sig til en krise som en f
- Page 107 and 108:
Benoit forholder sig til virksomhed
- Page 109 and 110:
10. PerspektiveringI denne afhandli
- Page 111 and 112:
Freeman, R. Edward (1984): Strategi
- Page 113 and 114:
12. Kilder til casenLovgrundlag for