Crisis Management – masterafhandling - Hans Mogensen

Coombs påpeger, at kriseeksperter er enige om, at favorable relationer mellem organisationen ogdens stakeholdere er en fordel under kriseledelse 166 . Stakeholder management er således ifølgeCoombs ledelsen af relationerne mellem organisationen og dens forskellige stakeholdere. Hanskelner mellem primære stakeholdere, dvs. grupper, hvis handlinger kan være skadelige ellergavnlige for en organisation (omfatter f.eks. ansatte, investorer, kunder, leverandører og regering)og sekundære stakeholdere, dvs. grupper, som kan påvirke eller blive påvirket af organisationshandlinger (omfatter typisk medier, aktivistgrupper og konkurrenter). Begge stakeholdergrupperkan påvirke organisationen, så der udløses en krise. Vi mener, at Coombs stakeholder inddeling ermeget traditionel, og på nogle punkter er overhalet indenom af virkeligheden. Den tager f.eks. ikkehøjde for medierne som primære stakeholdere, dvs. at en avis f.eks. selv skaber en virkelighed istedet for at beskrive den (jvf. Muhammed-krisen). Coombs inddeling tager desuden kun højde forstakeholdernes indflydelse, ikke for formelle (kontraktuelle)/uformelle (samfunds) stakeholdere,pengebaserede/ikke-pengebaserede relationer, stakeholdernes perception (bevidsthed om egen”stake”), betydning (dvs. engagement i deres ”stake”) eller magt (dvs. den styrk, stakeholderne har).Vi mener, at Coombs med fordel kunne have nuanceret denne vinkel på kriseledelse, idet enorganisation med en stor evne til at håndtere stakeholdere alt andet lige vil klare sig bedre i enturbulent verden, herunder før, under og efter kriser.Ud over stakeholder management og issues management peger Coombs på risk management (riskassessment), som de tre ledelsesformer der ved kombination kan give et vidtrækkende”rardarsystem” til opsporing af alle væsentlige elementer i førkrisefasen. Coombs siger således omrisk management, at enhver organisation står overfor en række forskellige risikofaktorer, risks, derså at sige er iboende i organisationen. Disse faktorer inkluderer f.eks. personale, produkter,produktionsfremstillingsprocessen, (produktions)anlæg, konkurrence, regulativer og kunder 167 . Riskassessment er derfor en disciplin med hvilken, man forsøger at identificere disse risikofaktorer ogvurdere sandsynligheden for, hvorvidt de vil blive misbrugt og/eller udvikle sig til kriser. IfølgeCoombs er risk assesment primært internt fokuseret 168 . Til sammenligning skelner Pauchant &Mitroff mellem risk management og crisis management på følgende måde:166 Fearn-Banks (1996), Slahor (1989) her citeret fra Coombs (1999:19)167 Barton (1993) iflg. Coombs (1999:19)168 Coombs (1999:19)60