Et par år senere, i 1996, definerer K. Fearn-Banks en krise som:“…a major occurrence with a potentially negative outcomeaffecting an organization, company or industry, as well asits publics, products, services, or good name”.Fearn-Banks (1996:1) 74Fearn-Banks læner sig op af førnævnte krisedefinition men inddrager også brancheaspektet, ligesomde eksterne stakeholdere er kommet på banen med ordet ”publics”.Coombs definerer bl.a. på baggrund af ovennævnte definitioner i 1999 en krise som:“…an event that is an unpredictable, major threat that canhave a negative effect on the organization, industry, andstakeholders if handled improperly”.Coombs (1999:2)Coombs konstaterer altså, at en krise er en uforudsigelig, omfattende trussel, som repræsenterer etreelt – eller potentielt – negativt udfald for organisationen, dens stakeholdere og/eller helebranchen. Men han kobler også ledelsesdelen på, idet han konstaterer, at ledelsens måde at håndterekrisen på kan have betydning for udfaldet, og i forlængelse heraf konkluderer han, at kriseledelsesom disciplin er skabt for at afværge og/eller reducere disse trusler. 75Andre definitioner medtager tillige pressen og dens rolle, heriblandt definitionen fra detamerikanske Institute for <strong>Crisis</strong> <strong>Management</strong>, der udelukkende beskæftiger sig med – og har enforskningsbaseret tilgang til - rådgivning og planlægning indenfor krisekommunikation. ICMdefinerer i 1996 en krise som:”a significant disruption which stimulates extensivenewsmedia coverage and public scrutiny that disrups theorganization’s normal business activities”Institute for <strong>Crisis</strong> <strong>Management</strong> 76Dvs. en betydelig forretningsafbrydelse, som resulterer i omfattende nyhedsdækning i mediernesamt offentlig granskning.74 Her citeret efter Coombs (1999:2)75 Coombs (1999:3)76 Institute for <strong>Crisis</strong> <strong>Management</strong> (1996) her citeret fra Irvine & Millar (1998:2)30
10 år senere udbygger ICM definitionen til også at omfatte konsekvenserne af den offentligeomtale, nemlig politisk, juridisk, økonomisk og myndigheders indflydelse på organisationensvirksomhed:”…a significant business disruption that stimulatesextensive news media coverage. The resulting publicscrutiny will affect the organization’s normal operationsand also could have a political, legal, financial andgovernmental impact on its business” 77Den danske kommunikationsrådgiver og praktiker Jens Otto Kjær <strong>Hans</strong>en kobler også kriser op påmediedækning, idet han i 2004 gør opmærksom på, at kriser i stigende grad omtales sommediestorme, hvilket rummer den mulighed, at der strengt taget ikke er noget bagvedliggendeproblem, men at der først og fremmest er tale om - en storm i medierne 78 . Han konkluderer, at enorganisation de facto befinder sig i en krise i samme øjeblik, den er udsat for en mediestorm, altså atomverdenen - eller blot medierne - fortolker, at der er en krise. Netop fortolkningen af, om der er enkrise eller ej vender vi tilbage til i afsnit 4.5 om krisens fortolkning.Definitionerne ovenfor bevæger sig således fra en opfattelse af kriser som en uventet trussel, dersætter organisationen under tidspres, til også at inddrage krisens omfang og et omverdens- ogledelsesperspektiv samt mediernes rolle. Det vil sige fra en traditionel, snæver kriseopfattelse til enmoderne, bred kriseopfattelse.Inspireret af denne gennemgang af krisedefinitioner, vil vi her syntetisere vores egenkrisedefinition:”A crisis is a perceived business disruption created by amatter, a condition, a problem, a situation, an opinion oran event internal or external to the organization, to whichthe organisation and/or its stakeholders attach importance,and therefore might be - or already is - a matter of publicdispute, and which may substantially impact theorganisation and/or its stakeholders. <strong>Crisis</strong> has a lifecycle,which can be linear, cyclical and looping”En krise er efter vores definition en opfattet forretningsafbrydelse, dvs. en afbrydelse af (dele af)organisationens normale drift, og denne afbrydelse er fortolket enten af organisationen selv ellerdens stakeholdere. Definitionen forholder sig til årsagen til denne forretningsafbrydelse, dvs. en77 http://www.crisisexperts.com/crisisdefinitions.htm, downloaded 11.12.2006. Bilag 42.78 <strong>Hans</strong>en (2004:214)31
- Page 1 and 2: Blackout- Kriseberedskabet i energi
- Page 3 and 4: ”Crises are no longer an aberrant
- Page 5: Indhold1. Indledning - Scenen sætt
- Page 8 and 9: dagligt vande. Dele af Skive og Lø
- Page 10 and 11: leverandører at komme ind på mark
- Page 12 and 13: Energinet.dk er godt i gang med at
- Page 14 and 15: 1.5 Afhandlingens opbygningJfr. vor
- Page 16 and 17: Individual, Organizational, and Env
- Page 18 and 19: 2. Risikosamfundet”It is literall
- Page 20 and 21: stationer og gratisaviser, som er m
- Page 22 and 23: ”Crises have become an integral f
- Page 24 and 25: Baggrunden var en ny tidsånd 51 ,
- Page 26 and 27: Forskningen har således bevæget s
- Page 28 and 29: anden grundopfattelse - vi vil kald
- Page 32 and 33: afbrydelse skabt af en sag, et forh
- Page 34 and 35: Frandsen & Johansens kriseporteføl
- Page 37 and 38: Uriel Rosenthal påpeger imidlertid
- Page 39 and 40: Teknisk/økonomiskInterntEksterntMe
- Page 41 and 42: Til sammenligning skelner Perrow 10
- Page 43 and 44: ”Man ville i så fald ganske vist
- Page 45 and 46: noget sjældnere end det modsatte,
- Page 47 and 48: anche/sektor - kan blive udsat for,
- Page 49 and 50: 5.2 Den præskriptive og den emerge
- Page 51 and 52: dårligt, og selv optræk til krise
- Page 53 and 54: Kriseeksperten Mitroff har udarbejd
- Page 55 and 56: informationen til stakeholderne og
- Page 57 and 58: Forskellen finder man især i krise
- Page 59 and 60: Ved at tage udgangspunkt i de forsk
- Page 61 and 62: “Risk management involves evaluat
- Page 63 and 64: • Krisestyringslokalet/kontrolcen
- Page 65 and 66: • Projection (projektering): Hvis
- Page 67 and 68: Tager kriseledelsesteamet højde fo
- Page 69 and 70: hukommelse - nemlig at kriselederne
- Page 71 and 72: Mitroff har også øje for, at kris
- Page 73 and 74: defineret og navngivet som issues,
- Page 75 and 76: Kassiske eksempler er Katz og Lazar
- Page 77 and 78: være en (proaktiv) aktivitet både
- Page 79 and 80: Kommunikationsmodellen Strategy for
- Page 81 and 82:
6.4 Forklaringsstrategier til image
- Page 83 and 84:
Reduktion af angrebets omfang• Af
- Page 85 and 86:
”The two basic elements for build
- Page 87 and 88:
• LocusDrejer sig om hvorvidt det
- Page 89 and 90:
Ved at kombinere krisens art og kri
- Page 91 and 92:
Den retoriske arena. En ny model fo
- Page 93 and 94:
Frandsen & Johansen bygger hermed p
- Page 95 and 96:
anvende ”færdigstøbt” corpora
- Page 97 and 98:
• Vær tavs, fraværende og undvi
- Page 99 and 100:
7. Kriseberedskabet i energisektore
- Page 101 and 102:
Selv om en del af produktionen fra
- Page 103 and 104:
• Krisehjemmeside• Plan for (kr
- Page 105 and 106:
forholder sig til en krise som en f
- Page 107 and 108:
Benoit forholder sig til virksomhed
- Page 109 and 110:
10. PerspektiveringI denne afhandli
- Page 111 and 112:
Freeman, R. Edward (1984): Strategi
- Page 113 and 114:
12. Kilder til casenLovgrundlag for