efterkrisefasen. Endvidere betyder hans inddeling i tre mikrofaser, at issues management fremstillesto gange for at forklare disciplinens funktion i to af de tre førkrisefaser, hvilket vi finder”fragmenteret” og usammenhængende og derfor synes er uhensigtsmæssigt.Vi vil her gennemgå Coombs model med makrofaserne før-, under- og efter krisen, som hver igenbestår af tre mikrofaser:Førkrisefasen1) Signal detection: At skanne virksomhedens omverden for advarselssignaler,identificere, indsamle og analysere på advarselssignalerne/data.2) <strong>Crisis</strong> prevention: At agere på advarselssignalerne for at forhindre dem i at udviklesig til kriser.3) <strong>Crisis</strong> preparation: At forberede sig på krisen, herunder at diagnosticereorganisationens krisesårbarhed, krisetyper, nedsætte og træne kriseledelsesteam,udvælge og træne talsperson(er), udvikle en kriseledelsesplan og tjekke, atkrisekommunikationssystemerne er oppe at køre.Krisefasen1) <strong>Crisis</strong> recognition: At erkende virksomheden befinder sig i en krise og skaffe sighurtig og præcis information som grundlag til at sikre effektiv beslutninger2) <strong>Crisis</strong> containment and recovery: At inddæmme (eventuelle) skader og vendetilbage til ”business as usual” så hurtigt som muligt. Krisekommunikation spiller envæsentlig rolle, herunder information til stakeholdere, forhindre rygter ogspekulationer m.v.3) Business resumption: Fasen beskrives hos Coombs i indledningen, men foldes ikkeud i bogen. Mikrofase 2 og 3 omtales samlet i hans kapitel 7.Efterkrisefasen1-2-3) Evaluationg crisis management efforts, remembering crisis management effortsand identifying postcrisis actions: De tre faser, som angives i indledningen foldes ikkeud hver for sig, men præsenteres samlet i hans kapitel 8, hvor han omtaler evalueringaf kriseledelsen med det formål at forbedre indsatsen til næste krise, at fastholde54
informationen til stakeholderne og at fortsætte med at skanne (om)givelserne foradvarselstegn (altså, tilbage til udgangspunktet i krisens livscyklus).Coombs’ model er ikke blot en af de mest udbredte kriseledelsesmodeller, det er efter voresopfattelse også en af de bedste. Det er ikke uden grund, at Coombs betragtes som en afkriseforskningens referenceforskere. Vi vil derfor her gå i dybden med hver af de tre makrofaser iCoombs’ model for krisens livsforløb.5.5 FørkrisefasenDen første af Coombs’ makrofaser er førkrisefasen, som er inddelt i tre mikrofaser (signal detection,crisis prevention og prisis preparation), hvori ledelsesdisciplinerne issues management, riskmanagement (risk assessment) og stakeholder management (stakeholder relationsship) er devæsentligste værktøjer til forebyggelse af kriser. Det er overraskende, at Coombs’, der har skrevetPhd-afhandling om issues management, kun bruger godt fem ud af 177 sider i sit referenceværk tilbehandling af issues management. Vi mener ikke, han gør sit arbejde færdigt omkring dette, ogderfor inddrager vi også andre forskere end Coombs omkring issues management i gennemgangenaf de enkelte mikrofaser.Mikrofase 1: Signal detectionNår kriseledelse opererer med en førkrisefase, er det ud fra en antagelse om, at de fleste kriserudsender advarselssignaler og kan undgås, hvis ledelsen reagerer tidligt på dem 141 . Ifølge Pauchantog Mitroff udsender så godt som alle kriser ”early warning signals” (svarende til Finksprodromes), og hvis ledelsen kan samle disse signaler op og handle på dem, kan mange kriserafværges, før de indtræder. Signal detection indebærer, at virksomhederne skanner deres omgivelserfor forandringer, trends og/eller akutopståede issues (f.eks. sociale, politiske ellersundhedsmæssige). Coombs definerer et issue som et problem, hvis beslutning kan påvirkeorganisationen og issues management som en systematisk og proaktiv tilgang, som har til formål at”forme”, hvordan issuet udvikler sig til fordel for organisationen 142 . Ifølge Coombs er issues141 Pauchant og Mitroff (1992:136)142 I Ellerbæk et al. (2006) har vi selv syntetiseret en definition på et issues, som vi synes er bedre end det hav afdefinitioner, der findes. En af styrkerne ved vores definition er bl.a., at den pointerer, at et issue har en livscyklus, og atet issue er en fortolket størrelse. Definitionen lyder: ”An issue is a perceived gap between corporate practice andstakeholder expectations, created by a matter, a condition, a problem, a siutation, an opinion or an event internal orexternal to the organisation, to which the organisation and/or its stakeholders attach importance, and therefore might55
- Page 1 and 2:
Blackout- Kriseberedskabet i energi
- Page 3 and 4: ”Crises are no longer an aberrant
- Page 5: Indhold1. Indledning - Scenen sætt
- Page 8 and 9: dagligt vande. Dele af Skive og Lø
- Page 10 and 11: leverandører at komme ind på mark
- Page 12 and 13: Energinet.dk er godt i gang med at
- Page 14 and 15: 1.5 Afhandlingens opbygningJfr. vor
- Page 16 and 17: Individual, Organizational, and Env
- Page 18 and 19: 2. Risikosamfundet”It is literall
- Page 20 and 21: stationer og gratisaviser, som er m
- Page 22 and 23: ”Crises have become an integral f
- Page 24 and 25: Baggrunden var en ny tidsånd 51 ,
- Page 26 and 27: Forskningen har således bevæget s
- Page 28 and 29: anden grundopfattelse - vi vil kald
- Page 30 and 31: Et par år senere, i 1996, definere
- Page 32 and 33: afbrydelse skabt af en sag, et forh
- Page 34 and 35: Frandsen & Johansens kriseporteføl
- Page 37 and 38: Uriel Rosenthal påpeger imidlertid
- Page 39 and 40: Teknisk/økonomiskInterntEksterntMe
- Page 41 and 42: Til sammenligning skelner Perrow 10
- Page 43 and 44: ”Man ville i så fald ganske vist
- Page 45 and 46: noget sjældnere end det modsatte,
- Page 47 and 48: anche/sektor - kan blive udsat for,
- Page 49 and 50: 5.2 Den præskriptive og den emerge
- Page 51 and 52: dårligt, og selv optræk til krise
- Page 53: Kriseeksperten Mitroff har udarbejd
- Page 57 and 58: Forskellen finder man især i krise
- Page 59 and 60: Ved at tage udgangspunkt i de forsk
- Page 61 and 62: “Risk management involves evaluat
- Page 63 and 64: • Krisestyringslokalet/kontrolcen
- Page 65 and 66: • Projection (projektering): Hvis
- Page 67 and 68: Tager kriseledelsesteamet højde fo
- Page 69 and 70: hukommelse - nemlig at kriselederne
- Page 71 and 72: Mitroff har også øje for, at kris
- Page 73 and 74: defineret og navngivet som issues,
- Page 75 and 76: Kassiske eksempler er Katz og Lazar
- Page 77 and 78: være en (proaktiv) aktivitet både
- Page 79 and 80: Kommunikationsmodellen Strategy for
- Page 81 and 82: 6.4 Forklaringsstrategier til image
- Page 83 and 84: Reduktion af angrebets omfang• Af
- Page 85 and 86: ”The two basic elements for build
- Page 87 and 88: • LocusDrejer sig om hvorvidt det
- Page 89 and 90: Ved at kombinere krisens art og kri
- Page 91 and 92: Den retoriske arena. En ny model fo
- Page 93 and 94: Frandsen & Johansen bygger hermed p
- Page 95 and 96: anvende ”færdigstøbt” corpora
- Page 97 and 98: • Vær tavs, fraværende og undvi
- Page 99 and 100: 7. Kriseberedskabet i energisektore
- Page 101 and 102: Selv om en del af produktionen fra
- Page 103 and 104: • Krisehjemmeside• Plan for (kr
- Page 105 and 106:
forholder sig til en krise som en f
- Page 107 and 108:
Benoit forholder sig til virksomhed
- Page 109 and 110:
10. PerspektiveringI denne afhandli
- Page 111 and 112:
Freeman, R. Edward (1984): Strategi
- Page 113 and 114:
12. Kilder til casenLovgrundlag for