tema: test og evaluering af skriftsprog - Viden om Læsning

passede ikke med syntaksen. Hun blev forvirret, menbesluttede så at gå lidt tilbage i teksten og genlæsefor at trække på meningen. Dette kaldes selvkorrektionud fra tekstens mening. De gode læsereudnytter de informationer, der er nødvendige for atkunne problemløse og viser, at de magter at finde enfornuftig balance mellem de forskellige informationeri teksten.ForudsigelseAt kunne forudsige, hvad der kommer som det næste,er omdrejningspunktet for effektiv læsning. Detskyldes hovedsageligt, at det er vanskeligt at fortolkebogstaver og ord uden at kende den kontekst, de ståri (Bruner 1985). Alle modne og erfarne læsere forudsigerkonstant, hvad der kommer som det næste.anden læseadfærdDen opmærksomme underviser bemærker ikke kunfejl og selvkorrektioner, men også ord, der udeladeseller springes over. Nogle gange bliver det oprindeligeord erstattet med et andet, som måske ligeså godt kunne have stået der. Andre gange stoppereleven og går tilbage, måske starter han forfra entenpå ordet eller går længere tilbage. Og andre gangelæses ukritisk videre, selvom hverken syntaksen erkorrekt, eller det læste passer med det, der står. Altdette registeres i en Running Record.problemløsningLæreren registrerer også, hvordan eleven problemløser.Når en læser ikke umiddelbart kan læse et ord,prøver han måske at finde ud af, hvad der står påforskellige måder. Måske staver han, lyderer, lydglidereller deler ordet op i større eller mindre kendtedele eller starter med de første lyde og læser så heleordet. Måske lykkes syntesen, måske ikke. Der ermange måder at problemløse på. Se eksemplerne påfire forskellige læsemåder af samme tekst:Tekst: Hun kunne se børnene svømme i vandet.Elev 1: Hun kunne se børnene s/sv/svøm/svømme ivandet.Elev 2: Hun kunne se børnene synge i vandet –svømme i vandet.Elev 3: Hun kunne se børnene svømm/ e/ svøm/svømme i vandet.Elev 4: Hun kunne se børnene/ i vandet/ – børnenesvømme i vandet.Nummer 99 | | marts februar 2011 2011293