at man bare kan skrive løs fra begyndelsen til sidstepunktum <strong>og</strong> få en god tekst ud <strong>af</strong> det. Derfor skallæreren undervise eleverne i, hvordan de kan bearbejdederes tekster, bl.a. ved at vejlede med udgangspunkti en konkret tekst, de har skrevet udkast til. Iteksten kan der være n<strong>og</strong>et, der er uklart eller underforstået,sådan at en fremmed læser ikke ville kunneforstå teksten. Det kan læreren spørge opklarendetil. Det kan være, at n<strong>og</strong>le linjer eller <strong>af</strong>snit handler<strong>om</strong> n<strong>og</strong>et andet end det, der er i fokus i teksten. Såkan læreren gøre eleven opmærks<strong>om</strong> på, at man s<strong>om</strong>læser ikke kan se, hvordan de dele hænger sammenmed resten, <strong>og</strong> tale med eleven <strong>om</strong>, at det enten skalslettes eller gøres tydeligt, hvorfor det er med. Måskeer der dele <strong>af</strong> teksten, s<strong>om</strong> står hvert sit sted, mens<strong>om</strong> egentlig hører sammen. Læreren kan vejlede i atflytte dele <strong>af</strong> teksten, sådan at en sammenhæng blivertydeligere. Der kan <strong>og</strong>så være brug for, at lærerenvejleder i at tjekke <strong>om</strong> teksten rammer målgruppensforudsætninger: Bliver det, de nok ikke ved i forvejen,forklaret? Fanger teksten mon deres interesse?Eleverne skal bearbejde spr<strong>og</strong>et i deres tekster. Passerdet mon godt til den målgruppe, de har, <strong>og</strong> tilgenren <strong>og</strong> situationen? Skal n<strong>og</strong>le udtryk fjernes,fordi de måske vil støde målgruppen eller kunnemisforstås? Skal n<strong>og</strong>et andet gøres mere farverigtfor at få læsernes opmærks<strong>om</strong>hed? Kan n<strong>og</strong>et tredjeblive tydeligere ved at bruge billedspr<strong>og</strong>? Lærerenkan hjælpe eleverne med at sætte ord på, hvordanspr<strong>og</strong>et nok vil virke på læserne.Eleverne skal <strong>og</strong>så se efter, <strong>om</strong> der er formelle fejl ideres tekster, men det kan gøres til sidst, når teksteni øvrigt er færdig. Så kan de koncentrere sig <strong>om</strong> attjekke stavningen <strong>og</strong> tegnsætningen.Eleverne har i det hele taget brug for lærerens vejledningtil at overveje <strong>og</strong> bearbejde. Dermed bliverden konkrete tekst, eleverne er i gang med, bedre,<strong>og</strong> dermed kan eleverne efterhånden selv udviklefærdighed i at overveje <strong>og</strong> bearbejde, så en tekstbliver så hensigtsmæssig s<strong>om</strong> muligt. Samtidig kanlærerens samtaler med den enkelte elev <strong>om</strong> at bearbejdeen tekst give læreren mulighed for at evaluere,hvad eleven har let ved <strong>og</strong> svært ved.en vifte <strong>af</strong> genrerDer er ikke bestemte genrer, s<strong>om</strong> eleverne skal læreat skrive i, men de skal lære at skrive i genrer, der tilsammendanner en bred vifte. Læreren kan sammensætteet års arbejde med opgaver i skriftlig fremstillingsådan, at eleverne hen over året k<strong>om</strong>mer til atarbejde med genrer med vægt på n<strong>og</strong>et forskelligt.Et forløb kan have fokus på, hvordan man kan skriveen beretning, s<strong>om</strong> kan have interesse for mangelæsere, fx en erindring eller et rejsebrev. I et andetforløb kan eleverne udvikle deres færdighed i atskrive tekster, hvor der er vægt på beskrivelse, fx enturistbrochure. Et tredje forløb kan handle <strong>om</strong> atskrive tekster, der forklarer, hvordan n<strong>og</strong>et hængersammen, fx en leksikontekst, eller instruerende tekster,fx opskrifter eller brugsanvisninger, gerne sådanat det er forbundet med faglig skrivning i et andetfag. Andre opgaver kan gå ud på at skrive argumenterende,fx bl<strong>og</strong>tekster eller ansøgninger, <strong>og</strong> n<strong>og</strong>leopgaver kan fokusere på at skrive reflekterende iessaygenren eller genrer, der ligner. Desuden skaleleverne skrive fiktive tekster, ofte novelle eller eventyr.Det kan eventuelt forbindes med, at eleverneanalyserer <strong>og</strong> fortolker fiktive tekster.Det er væsentligt at fastholde, at alle elever skal læreat skrive i forskellige genrer <strong>og</strong> ikke kun i én eller etpar genrer, s<strong>om</strong> den enkelte elev er særlig optaget <strong>af</strong>,men der er alligevel muligheder for at differentiere.Når alle elever fx skal skrive en erindring, kan det,den ene skriver <strong>om</strong>, være mere k<strong>om</strong>plekst end det,den anden skriver <strong>om</strong>, blot alle har en pointe meddet, de vil fortælle. Når alle skal skrive en forklarendetekst, kan det, n<strong>og</strong>le skriver <strong>om</strong>, være mere k<strong>om</strong>pliceretend det, andre skriver <strong>om</strong>, men alle skal skriveforklaringer, s<strong>om</strong> andre kan forstå. Tilsvarende medandre genrer: Det indhold, eleverne vælger, må gernevariere i sværhedsgrad, men alle skal udvikle deresforståelse <strong>af</strong> samspillet mellem genre, spr<strong>og</strong>, indhold<strong>og</strong> situation <strong>og</strong> udvikle deres færdighed i at skrivehensigtsmæssige tekster.Forstå hvad en genre erEleverne skal forstå n<strong>og</strong>et <strong>om</strong>, hvad genre overhovedeter for n<strong>og</strong>et. Man kan ikke lave et genreleksikonmed holdbare <strong>og</strong> entydige definitioner <strong>af</strong>, hvad derskal til for at en tekst overholder bestemte genrekrav.Dels er det ikke bare entydigt, hvad der skal til, for aten tekst er eller ikke er en bestemt genre, dels ændrerdet sig over tid, hvad der er typisk for en genre.Det vil være misvisende at give eleverne indtryk <strong>af</strong>,at man kan vurdere tekster ud fra et fast genreregelsæt.I stedet kan man give eleverne redskaber tilen vedvarende udforskning <strong>af</strong> de genrer, de læser,ser <strong>og</strong> lytter til <strong>og</strong> skriver <strong>og</strong> taler i. De har alleredeerfaringer med en del genrer <strong>og</strong> ofte en tydelig for-8 Nummer 9 | marts 2011
nemmelse <strong>af</strong>, hvad der er karakteristisk for de genrer,<strong>og</strong> hvad der vil være genrebrud. N<strong>og</strong>le <strong>af</strong> de genrefornemmelserkan læreren vejlede dem i at sætteord på, så det bliver til genrekarakteristikker. De skallære nye genrer at kende, bl.a. genrer, de selv skalskrive i. Derfor har de brug for vejledning, der viserdem, hvordan de kan udlede genretræk <strong>af</strong> tekster, delæser, ud fra hovedspørgsmålet: Hvis denne tekst ertypisk for genren, hvad er så generelt typisk for dengenre, hvad angår hensigt, indhold, opbygning, spr<strong>og</strong>m.m.?Det lærer de ikke ved at gøre det én gang, menmange gange hen gennem skoleforløbet. Også herer der mulighed for at differentiere. Alle eleverskal helst grundlæggende forstå, hvordan man kanudlede genretræk <strong>og</strong> blive i stand til at formulereen genrekarakteristik, men n<strong>og</strong>le elever kan lære detved at arbejde med meget enkle genrer, mens andrekan klare mere k<strong>om</strong>plekse genrer. En del <strong>af</strong> lærerensløbende <strong>evaluering</strong> skal fokusere på elevernesforståelse <strong>af</strong> genrebegrebet s<strong>om</strong> baggrund for bådelærerens gennemgang for hele klassen <strong>og</strong> den differentieredevejledning <strong>af</strong> de enkelte elever.litteraturFibiger, Maib<strong>om</strong> <strong>og</strong> Søgaard (2009): Skriftens veje,Academica.Lorentzen <strong>og</strong> Smidt (red) (2008): Å skrive i alle fag,Universitetsforlaget, Oslo.Mailand, Mette Kirk (2007): Genreskrivning i skolen,Gyldendal.Nielsen, Bodil (2007, rev. udg. 2009): Danskfaget ipraksis – mål <strong>og</strong> <strong>evaluering</strong>, Dansklærerforeningensforlag.Veje til folkeskolens <strong>af</strong>gangsprøve 1998-2002, DansklærerforeningensForlag, 2002-7, netudgave www.dansklf.dk.Skriftlig dansk før prøven, under udgivelse, ForlagetUCC 2011.Nummer 9 | 9 februar | marts 2011 39
Change language