vintermøde om jord- og grundvandsforurening bind ii - DTU Orbit

JORDRAMMEDIREKTIVETS BETYDNINGJordrammedirektivet er fortsat blokeret af et mindretal i Ministerrådet bestående af Storbritannien,Tyskland, Frankrig, Holland og Østrig, og der er intet, der tyder på bevægelse. At direktivet ikke ervedtaget, og måske heller ikke bliver det, betyder dog ikke, at det har været uden indflydelse. Vedfremsættelsen af den tematiske jordstrategi i 2006 var der blot ni lande i EU, der havde en jordlovgivning/1/. Mange af de ni lovgivninger var ligesom den danske begrænset til enkelte aspekter af jord.Da lande som Schweiz og Belgien (Wallonien) siden skulle udvikle en jordlov, blev der taget udgangspunkti den integrerede tilgang, der er anvendt i jordrammedirektivet. Holland, der er modstanderaf Jordrammedirektivet, har allerede i mange år haft en integreret jordlovgivning, hvor der for hverregion fastlægges en regional jordstrategi. Strategierne kan variere mellem at være fokuseret på jordforureningi byområder, at være fokuseret på erosion i kuperede områder eller at være fokuseret påjordpakning i landbrugsområder. Der ses også, at de tanker, der er gjort i jordrammedirektivet, findervej til anden EU lovgivning, eksempelvis som krav til arealforvaltning ved modtagelse af hektarstøtte/5/. Andre elementer fra den tematiske jordstrategi ses i Direktiv om Industrielle Emissioner og Direktivom Vedvarende Energi.KONKLUSIONJordrammedirektivet ser ikke ud til umiddelbart at blive vedtaget af Ministerrådet. Direktivet pegerimidlertid på relevante og hidtil upåagtede problemer i Danmark. Der er ingen erkendelse af dette iministerierne eller på Christiansborg. Danmark har traditionelt nydt godt af et mildt klima og fede jorde,og derfor har vi en stor naturlig kapital at tære på. Erosion og tab af organisk materiale kan derforfortsætte længe, uden at det umiddelbart underminerer jordens produktionsevne. Biodiversitet og klimapåvirkningkan gå af mode, og sammenhængen til jordresursen er kompleks, så deres evne sompolitikdrivende på dette område er nok begrænset. Anderledes forholder det sig med jordpakning,som er et anerkendt og frygtet problem af landbruget. Det er derfor muligvis via denne udfordring,man kan bringe andre jordforringende processer til opmærksomhed, da disse er gensidigt afhængigeog forstærkende. Uanset om jordrammedirektivet bliver vedtaget i EU eller ej, forestår der en rækkeudfordringer, som er svære at erkende – endsige takle, fordi vi i det danske system netop ikke har enhelhedstilgang til jorden, på samme måde som vi gerne vil have på eksempelvis vandområdet. Jordrammedirektiveter ganske vist ikke vedtaget, men mange lande har ladet sig inspirere af det og laveten mere omfattende jordlovgivning, hvor jordforurening blot udgør en af flere trusler, hvis relevans ogintensitet kan skifte fra region til region.LITTERATURHENVISNING/1/ Kommissionen: “Temastrategi for jordbundsbeskyttelse”, KOM(2006)231/2/ Kommissionen: “Forslag til Europaparlamentets og rådets direktiv om beskyttelse af jordbunden og om ændringaf direktiv 2004/35/EF”, 2006/0086 COD/3/ Joint Research centre: “European Atlas of Soil Biodiversity”, 2010/4/ Miljø- og planlægningsudvalget 2010-11, Spørgsmål 141/5/ Elsgaard, L.: ”Notat vedrørende den tematiske jordstrategi’s relevans for danske forhold”, 2011, Det JordbrugsvidenskabeligeFakultet, Aarhus Universitet/6/ ”Ny model forudsiger mikroorganismers adfærd”, Teknik og viden, 25. august 2010(http://www.teknikogviden.dk)/7/ Claude Bourguignon, Green Week præsentation 2010: “Soil biodiversity and soil fertility: Can we have theone without the other”/8/ Schjønning, P., Heckrath. G. & Christensen, B.T.: “Threats to Soil Quality in Denmark”, 2009, Faculty of AgriculturalScience, Aarhus University99