vintermøde om jord- og grundvandsforurening bind ii - DTU Orbit

65Koncentration [µg/l]432Restforurening100 10 20 30 40 50Tid [år]Figur 3: Simuleret koncentrationsudvikling af restforurening i det primære magasin ved Solhøj Kildeplads.(efter A.P. Mortensen m.fl. 2009)Regionens analyseværktøj til kost-effektivitet er løbende blevet tilpasset nye behov. Senesti 2010 er regionens værktøj til kost-effektivitet af afværgeløsninger blevet udviklet, så detomfatter et miljøvurderingsværktøj. Udviklingen af miljøvurderingsværktøjet, som er opkaldtRemS, er sket med støtte fra Miljøstyrelsen og Videnscenter for Jordforurening.Formålet med at udføre en kost-effektivitetsanalyse er at sikre, at det på et relativt simpelt,teknisk og gennemsigtligt grundlag kan afgøres, hvilken af de mulige løsninger, som givermest miljø/vand for pengene. Især ønsket om gennemsigtighed i regionens beslutningsprocesserskaber behov for mere standardiserede og helhedsorienterede beslutningsværktøjer.En analyse af valget af kildeoprensning i ReerslevI projekter, hvor forskellige typer af afværgetiltag med meget forskellige driftshorisonter og -økonomier skal sammenlignes, er valget af diskonteringsrate helt centralt og afgørende foropstillingen af beslutningsgrundlaget. Grundvandsbeskyttende foranstaltninger er, ligesominvesteringer i naturgenopretninger, infrastruktur, bevaringsværdige bygninger og lignendeprojekter en type samfundsmæssige investeringer, som har en lang levetid. Både omkostningerneved de grundvandsbeskyttende aktiviteter og gevinsterne er ofte fordelt over enlang tidshorisont.Ved at foretage en nutidsværdiberegning af omkostninger ved forskellige alternative afværgetiltagtages der hensyn både til omkostningerne her og nu (anlægsudgiften) og tildriftsomkostninger i den skønnede driftsperiode. Nutidsværdien udtrykker den værdi enfremtidig betaling har i dag. Rent regneteknisk beregnes den fremtidige betaling ved at tilbagediskonteredenne til nutiden ved anvendelse af en nærmere fastsat diskonteringsrate(kalkulationsrente).Generelt er der ikke enighed om, hvad der kan betragtes som det relevante niveau for densamfundsmæssige diskonteringsrate (Se f.eks. A. Dubgaard m.fl. 2002). Miljø- og Energiministerietsvejledning (2000) anbefaler en diskonteringsrate på 3 % og i nyere miljøøkonomiskeanalyser, der er gennemført af Miljøstyrelsen, er der anvendt en diskonteringsratepå 3 % som grundanalyse og på 6 % i følsomhedsvurderingen.77