vintermøde om jord- og grundvandsforurening bind ii - DTU Orbit

RESUMÉBestemmelsen af grundvandsmagasinernes nitratsårbarhed er den vigtigste forudsætning forudpegningen af nitratfølsomme områder og indsatsområder med hensyn til nitrat. Det er miljøcentreneover hele landet, som har ansvaret for at bestemme nitratsårbarhed og for områdeudpegningen.For at miljøcentrene kan løse denne opgave ensartet, har der været behovfor fælles retningslinjer. I dette indlæg ser vi på, hvor godt Miljøstyrelsens zoneringsvejledningog den senere Geo-vejledning 5 fra GEUS hjælper miljøcentrene til at udføre denne opgave,og vi kommer med forslag til en klar strategi, som skal sikre, at vurderinger og udpegningerudføres ensartet.INDLEDNING OG FORMÅLMiljøstyrelsen udgav i 2000 en zoneringsvejledning, som skulle udgøre grundlaget for amternesog senere miljøcentrenes vurdering af nitratsårbarhed, udpegningen af nitratfølsommeområder og indsatsområder med hensyn til nitrat. I 2009 fulgte GEUS op med en geovejledning(Geo-vejledning 5), som – med geo-vejledningens ord – skulle sørge for en begrebsafklaring,præcisering og forenkling. Derfor burde vi nu have det rette redskab, somsætter miljøcentrene i stand til at udføre opgaven på en ensartet og betryggende måde. Menhar vi nu også det?Dette indlæg kigger nærmere på de uklarheder, der stadig optræder i bestemmelsen af nitratsårbarhed,samt de forskelle som eksisterer mellem zoneringsvejledningen og geovejledningen.Vi gennemgår de gældende vejledninger og kommer med anbefalinger til,hvordan miljøcentrene kan håndtere de forskellige vejledningers anbefalinger. Endelig præsenterervi en metodik til sårbarhedsvurdering og områdeudpegning med udgangspunkt i intentionernemed vejledningerne, så miljøcentrene fremover kan foretage ensartede vurderingerog udpegninger.TO VEJLEDNINGER, TRE TYPER OMRÅDERZoneringsvejledningen /1/ og Geovejledningen /2/ giver begge anvisning på, hvordan manforetager en udpegning af følgende tre områdetyper:• Nitratsårbare områder• Nitratfølsomme indvindingsområder• Indsatsområder med hensyn til nitratGeovejledningen kom til verden på et tidspunkt, hvor det stod klart, at Zoneringsvejledningenpå nogle punkter var upræcis og lidt for kompliceret. Derfor skulle Geovejledningen ikke erstatteZoneringsvejledningen men snarere præcisere og forenkle nogle af anbefalingerne fraZoneringsvejledningen og afklare nogle af de begreber, som var uklare /2/. Der optræder dogen række uoverensstemmelser mellem de to vejledninger, og miljøcentrene benytter desudenvejledninger på forskellig måde.I de næste afsnit gennemgår vi de tre forskellige områdeudpegninger og afvigelserne mellemde to vejledninger. Vi kommer også med anbefalinger til, hvordan miljøcentrene kan håndterevejledningernes anbefalinger, så vi har en klar strategi, og udfører vurderinger og udpegningerensartet. Al kursiveret tekst er refereret direkte fra den angivne kilde.59