vintermøde om jord- og grundvandsforurening bind ii - DTU Orbit

4. I Landsretten gjorde grundejeren gældende, at det skulle tillægges betydningtil fordel for grundejeren, at slaggerne lovligt var udlagt på ejendommen.5. Navnlig i Landsretten gjorde grundejerne gældende, at kortlægning ikkekunne finde sted allerede fordi der ikke var gennemført konkrete undersøgelserpå ejendommen.---------------------Ad. 1 – Er slagger jord?:Højesteret anførte herom i sine præmisser, at:"Slagger fra affaldsforbrændning, der indgår som en del af jordmediet, må betragtessom en jordforurening, og Højesteret tiltræder derfor, at sådanne slagger eromfattet af jordforureningsloven, uanset om de er udlagt i et særskilt lag eller erblandet med jorden."I forbindelse med sin gennemgang af retsgrundlaget, således som dette var præsenteretaf sagen parter, fremhævede Højesteret i dommen, at det allerede i lovforslagettil affaldsdepotloven fra 1990 (Folketingstidende 1989-90, tillæg A, L109, sp. 2753) blev anført, at det kunne komme på tale, at anvende affaldsdepotloventil registrering af f.eks. slaggedepoter.Også i betænkningerne forud for jordforureningslovens første version (betænkningnr. 1 og 2/1996) fremgik det, at der ville kunne ske kortlægning af f.eks. "… resteraf slagger eller tjære, som er spredt efter anvendelse i veje eller lignende …".Af forarbejderne til jordforureningsloven fra 1999 fremgår det af bemærkningernetil de enkelte bestemmelser, at anvendelsen af ordet "jord" ikke indsnævrer forureningstypernei forhold til affaldsdepotlovens anvendelsesområde, og det nævnesi tilknytning hertil, at forurening, der giver anledning til kortlægning, kan væreeksempelvis olieforurenet sand, nedgravede tønder med indhold af forurenendestoffer etc.4237