vintermøde om jord- og grundvandsforurening bind ii - DTU Orbit

RESUMEGamle lossepladser kan påvirke grundvandsresssourcer og overfladevand. I dette arbejde erder for Risby Losseplads på Sjælland udført en vurdering af forureningsfluxen fra lossepladsenpå de omkringliggende vandressourcer på baggrund af historiske data om lossepladsen,geologiske, hydrogeologiske og forureningskemiske data. Metoden kombinerer disse data ien massebalance for vand og udvalgte stoffer (klorid, opløst organisk kulstof) og vil kunneanvendes på andre lossepladser. Kombinationen af data er essentiel, da lossepladser genereltudgør en meget heterogen forureningskilde. I dette tilfælde er lossepladsen samtidig beliggendei en morænelersaflejring, som gør simplere metoder til beregning af forureningsfluxevanskelige.INDLEDNINGDer findes 12.197 forurenede grunde i Danmark, hvoraf 17 procent er lossepladser (MST,2010). Mange af disse er placeret i gamle grusgrave og/eller vådområder, og de kan såledespotentielt påvirke både grundvand og overfladevand. Påvirkningen af grundvandet er velundersøgt,mens der er meget få undersøgelser af påvirkningen af overfladevand fra lossepladsperkolat.Der findes flere metoder, som kan benyttes til at estimere påvirkningen fra lossepladser pågrundvand. Hvilken, der er mest optimal, afgøres ofte på baggrund af vidensniveau og formål(Ejlskov et al., 1998). Normalt vil der ske en sammenligning af koncentrationen nedstrømslokaliteten med et givent kvalitetskriterium. Ved gamle lossepladser er der tale om en megetstor og heterogen forureningskilde, så vurderinger baseret på enkeltstående boringer er behæftetmed meget stor usikkerhed.Placering af boringer langs den nedstrøms kant af en losseplads for at identificere områdermed høj udsivning af forurening har været anvendt med succes (se fx Bjerg og Kjeldsen,2010). På baggrund af sådanne data ved lossepladsens kant eller nedstrøms i et grundvandsmagasin,kan der beregnes en forureningsflux, hvis koncentrationsmålinger kombineresmed målinger af hydrauliske parametre. Der er udført vurderinger af forureningsfluxe igrundvandsmagasiner ved gamle lossepladser, men det har typisk været i sandmagasinernedstrøms lossepladsen (Tuxen et al., 2003). I moræneler er det væsentligt vanskeligere, dader er meget betydelige variationer i hydrogeologiske forhold (Harrar et al., 2007).Fordelen ved at benytte et estimat for forureningsfluxen er, at det giver et mål for den fuldepåvirkning på en given receptor i stedet for bare i det punkt, hvor koncentrationerne sammenlignes(Troldborg, 2010). Det er i særdeleshed relevant for at vurdere påvirkningen fralossepladser på overfladevand. Tidligere studier på lossepladser har fokuseret på at afgrænseprocesser (Lorah et al., 2009) og udvikle generelle feltmetoder til at kvantificere forureningsflux(Kalbus et al., 2006). Et enkelt studium, Yusof et al. (2009), sammenlignede forureningsfluxenfra en losseplads beliggende ved et vandløb med koncentrationer i vandløbet opognedstrøms for lossepladsen. De fandt en påvirkning af vandløbet med ammonium, cadmiumog mangan.Formålet med projektet var at udvikle en metode til at kvantificere påvirkningen fra en kompleksforureningskilde som en gammel losseplads på omkringliggende vandressourcer, herunderoverfladevand. Konkret er metoden udviklet på Risby Losseplads, som er beliggende ien typisk morænelersaflejring på Sjælland. Det er svært at beregne en forureningsflux pågrund af kompliceret strømning og usammenhængende lokale sandlag i en morænelersaf-163