vintermøde om jord- og grundvandsforurening bind ii - DTU Orbit

else. Det er således muligt, at fluxene ud af systemet repræsenterer ældre perkolat end fluxeneind.Lossepladsen bidrager med ca. 1 ton DOC pr. år til det underliggende system, hvilket erdobbelt så meget som baggrundskoncentrationen. Den samlede flux ud af systemet er mindreend fluxen ind, hvilket kan skyldes usikkerheder eller processer som nedbrydning ogsorption.Generelt er der rimelig stor usikkerhed på tallene på figur 6, specielt fluxen til det primæregrundvand er behæftet med stor usikkerhed. Med hensyn til den generelle usikkerhed påfluksene forholder det sig således proportionerne og størrelsesordnerne formodentligt er korrekte.Men at tallene, som de er givet på figur 6, skal betragtes med en sund skepsis.Grundvand/overfladevands-interaktionDer blev beregnet en masseflux af klorid til Risby Å på 1688 kg/år for den strækning af åensom ligger nedstrøms Risby Losseplads. Heraf stammede 31 kg/år fra fluxkammer 3 oghermed primært fra Risby Losseplads. Dette svarer til ca. 0,3 procent af den samlede flux fralossepladsen. Fluxen af DOC til Risby Å blev beregnet til 535 kg/år for strækningen nedstrømslossepladsen. Heraf udgjorde 4 kg/år den flux, som med sikkerhed kunne tilskriveslossepladsen, dette svarer til ca. 0,4 procent af den samlede flux fra Risby Losseplads.Det er sandsynligt, at der for den resterende del af fluksen, dvs. den som ikke stammer frafluxkammer 3, er tale om en blanding af perkolat og rent grundvand. Den del af fluxen, somkunne dokumenters at stamme fra lossepladsen repræsenterer således et minimum.KONKLUSIONProjektet viser, at man ved relativt simple beregninger og feltundersøgelser kan kvantificereinteraktionen mellem Risby losseplads og de nærliggende ressourcer; nemlig Risby Å og detprimære grundvand.Den samlede årlige udsivning af klorid til kalkmagasinet blev opgjort til 1,3 ton. Dette resulteredei en mulig påvirkning af magasinet i form af øgede koncentrationer under lossepladsen.Massefluxen af klorid til åen svarede til 0,3 procent af den samlede forureningsflux fra lossepladsenpå ca. 9,4 ton/år. På trods af den lille andel giver udsivningen af uorganiske stofferog anaerobt grundvand fra lossepladsen i visse årstider en tydelig forringelse af den kemiskekvalitet i åen.Den ophobning, der findes i systemet, afspejler muligvis, at det ikke er ligevægt i systemet.Dette argument understøttes af de historiske kloridkoncentrationer, men kan også relaterestil usikkerheder i vandbalancen og stofkoncentrationer.Samlet set giver den metode, som her foreslås, et solidt grundlag for at kvantificere påvirkningerfra en losseplads på de omkringliggende vandressourcer. Resultaterne viser, hvilkefordele der kan opnås ved at integrere forskellige metoder for at kunne beskrive et komplekstsystem.I dette studie fokuserede vi på data, som blev samlet i efteråret 2009. Det ville være yderstrelevant at undersøge, hvilken effekt tidsmæssige ændringer har. Desuden arbejdes der iøjeblikket med at kvantificere udsivningen og påvirkningen af vandløbet i et område tæt ved171