vintermøde om jord- og grundvandsforurening bind ii - DTU Orbit

Når der kigges på udvaskning af uorganiske stoffer (salte og sporstoffer) fra lysimetrene,ses der også en relativt begrænset udvaskning. Som det fremgår af figur 3 og figur 4 erder foreløbig kun løbet en mængde vand igennem, der svarer til L/S forhold på under 1.På et senere tidspunkt vil det måske være muligt på grundlag af kurverne for lysimetreneat beregne udvaskede stofmængder som funktion af L/S og f.eks. sammenligne dissemed de krav, der stilles til udvaskning fra jord i Restproduktbekendtgørelsen.De kolonneudvaskningstests, der er lavet på jordene, viser, at alle jordene overholder dekrav, der stilles til udvaskning fra affald ved deponering på kystnære anlæg for mineralskaffald (selv om netop jord i dag er undtaget fra krav om udvaskningstests ved deponering).Ses der bort fra det faktum, at det reelt set ikke er relevant at sammenholde udvaskningenfra jordene med kravene i Restproduktbekendtgørelsen (da alle 4 jorde indeholderorganiske stoffer over detektionsgrænsen og dermed ikke kan håndteres efterRestproduktbekendtgørelsen, som den ser ud i dag), viser en sammenligning, at jord 2, 3og 4 placerer sig i kategori 3, hvilket i praksis betyder, at jorden kun må anvendes i særligeprojekter, hvor der blandt andet stilles krav til overdækning med tæt/fast belægningog afstand til vandindvindingsanlæg. Jord 1 overskrider kategori 3 pga. udvaskning af Cd,og kan derfor ikke genanvendes efter Restproduktbekendtgørelsen.Om jordene vil ende i samme kategorier, når der kigges på udvaskningen fra lysimetreneer tvivlsomt. Selv om der endnu ikke er foretaget en direkte sammenligning mellem udvaskningenfra lysimetrene og kriterierne i Deponeringsbekendtgørelsen og Restproduktbekendtgørelsen,så kan sammenhængen mellem udvaskningen fra lysimetrene og kolonnetesteneallerede nu give et fingerpeg om, hvordan udvaskningen under feltforhold villigge i forhold til kravene i bekendtgørelserne. For udvaskning af salte (illustreret ved udvaskningenaf sulfat i figur 3), ses generelt en god overensstemmelse mellem udvaskningenfra lysimetrene og udvaskningen fra kolonnetestene. Det gælder for alle fire jorde.Det er ikke tilfældet for en lang række af metallerne. Her ses generelt en lavere koncentrationaf metaller i perkolatet fra lysimetrene sammenlignet med koncentrationen i perkolatetfra kolonnetestene (illustreret ved kobber i figur 4). Denne generelle trend peger iretning af, at kolonne-tests måske ikke repræsenterer udvaskning under feltforhold særliggodt.Forskellene kan skyldes de tidligere nævnte forskelle mellem betingelserne under laboratorieforholdog feltforhold (herunder vandmættede forhold i laboratoriet (up-flow) – umættetstrømning i lysimetrene, kortere udvaskningsforløb i laboratoriet – længere forløb i lysimetrene),som kan medføre forskelle i redox-forhold, pH, kontakttid og kontaktomfangmv. Det videre arbejde vil blandt andet omfatte forsøg på at kortlægge og forklare disseforskelle.Hvis det var tilfældet for alle stoffer, at udvaskningen lå lavere fra lysimetrene end fra kolonnetestene,kunne det skyldes, at det ikke er al jorden i lysimetrene, der kommer i kontaktmed det gennemstrømmende vand. Dette fænomen har kunnet ses meget tydeligt forde affaldsfraktioner, der bliver testet i lysimetrene. Her har en antagelse om, at det kun er40-50 % af materialet, der reelt er i kontakt med det gennemstrømmende vand, ført til enrigtig god overensstemmelse mellem udvaskning fra lysimetre og udvaskning fra kolonneudvaskningstestsfor saltenes, og en bedre overensstemmelse for metallernes vedkommende.305