vintermøde om jord- og grundvandsforurening bind ii - DTU Orbit

Der kan på grund af de forskellige energiformers CO 2 -belastning dermed ikke sættes lighedstegnmellem energi-balance og CO 2 -balance, men energi-balancen udgør et godt ognødvendigt grundlag for at opstille CO 2 -balancer – uanset om man benytter GHG-protokolleneller andre metoder.Nedennævnte arbejdsområder indgår i vurderingen: Pumper, maskiner, styringer, renseprocesser,bygninger, belysning, biler, alternative energikilder, tilkøb af uudnyttede CO 2 -kvoter, egenproduktion af energi, varme, el, kantinedrift inkl. indkøb af råvarer, tilberedning afråvarer, selskabets rejsemåder og rejseaktiviteter, projektarbejdet og selve udformningen afprojekterne osv. Listen er langtfra udtømmende og det er væsentlig at alle områder inddragesi vurderingen.Eksempler på mål som kan være potentielle og attraktive at nå: Mindre / større motorer, kortere/ længere (men færre) driftsperioder, omdrejningsregulering på maskiner, trykstyring,energisparepærer/rør, automatisk slukning/dagslysregulering, isolering og energiforsyning,hybridbiler/el-cykler, kan skovrejsning indgå som en del af CO 2 - regnskabet osv. – tilsvarendevil listen over mål blive ligeså omfattende som de arbejdsområder, der skal bringes indi opgaven.Tager man udgangspunkt i 2009 opgørelsen har den samlede virksomhed købt ca. 62.000GJ energi og solgt ca. 25.000 GJ, altså et netto-forbrug på ca. 37.000 GJ. I dette regnskabudgør spildevandshåndteringen såvel det største forbrug som det største potentiale for reduktionog genvinding. Den nuværende egendækning med energi er ca. 40 % for hele selskabet.Tallene for 2010 foreligger endnu ikke og det er heller ikke opgjort hvilken forøgelse iegenproduktionen af energi fra den i 2010 installerede nye gasgenerator har medført – ogtilsvarende fra ombygningen af slambehandlingen.I 2010 er der som led i en målrettet grundvandsbeskyttelse indgået aftale og købt landbrugsareal5 med en mulighed for at lave skovrejsning på op til ca. 300 ha jord. Dette vil kunne giveen CO 2 -reduktion på ca. 3000 tons per år (trætilvækst ved blandingsskov i DK over et 40-50årligt perspektiv: ca. 10 tons CO 2 /Ha pr år), eller ca. det samme som netto-energi-forbrugetpå 21.000 GJ (beregnet som el). Beregningsmæssigt er der en del usikkerheder på detteområde, hvilket man i projektet vil arbejde med at få afdækket. Beregningen illustrerer at derer behov for væsentlige energireduktioner med renseanlæggene, som det område, hvor potentialeter størst. Andre områder som CO 2 mæssigt måske ikke bidrager markant kan tilgengæld have en stor værdi rent holdningsmæssigt og adfærdsmæssigt. Derudover bliverder formodentlig behov for at justere en del andre steder og endeligt kan potentialet i skovrejsningformodentlig dække det resterende behov for reduktion – om end væsentlig del afdet.Resultaterne af den første fase er resultatmæssigt i overensstemmelse med det forventede,hvilket omfatter:• et specificeret CO2-regnskab for den samlede virksomhed med en relevant detaljeringsgrad(base-line)• et idé-katalog med omkring 80 forslag til nærmere analyse5 Udligning af CO 2 ‐bidrag med skov på landbrugsjord i DK er diskutabelt, ‐ efter LCA‐standard kun ved skov påmarginal jorde og udland Kilde: Jannick Schmidt, Aalborg Universitet /4/90