Download hele tidsskriftet her - Viden om Læsning

Og dét fortæller os noget om vores følelser: nemligat mennesket ofte vil have en stærk følelsesmæssigpræference for hengivenhed frem for fx gruppenormer.En anden pointe i forbindelse med fortællingerom den store kærlighed er, at hengivenhed ikke er etspørgsmål om generelle egenskaber, men om nogetdistinkt individuelt. Her henvises fx til Romeos opmærksomhedover for detaljer ved Juliet, som hvordanhun hviler kinden i sin hånd. Litteraturen viser os medandre ord dette om hengivenhed.Der er mange pointer gennem hele bogen, noglemere banale end andre. Nogle af læsningerne er ogsåmindre sprudlende end andre. Hogan insisterer på, atder er ligheder mellem litterære værker på tværs af tidog sted, og at de afstedkommer samme følelsesmæssigerespons. Det tror jeg til dels, han har ret i. Menhan baserer selv sin interdisciplinære tilgang på egnefortolkninger. Og de er netop udtryk for en bestemtopfattelse af følelser, og et forskningsmæssigt fokuspå fx neuro-videnskab. Med andre ord er hans fortolkningerbåde steds- og tidsbundet.Det ville også være interessant at se på forskelle i tidog sted mellem forskellige fortolkninger og så forsøgeat forstå dem og forskelle i tilgange og begreber omfølelser. Men det er en anden bog. Og pointen: medWhat Literature Teaches Us about Emotion får man etaktuelt og langt hen ad vejen velargumenteret bud pålitteraturens legitimering.ReferencerJørgensen, Martin (2012): Videre i teksten. Litteraturpædagogiskepositioner og muligheder. Hans ReitzelsForlagElf, Nikolaj Frydensberg og Kaspersen, Peter (red.)(2012): Den nordiske skolen – fins den? Didaktiskediskurser og dilemmaer i skandinaviske modersmålsfag.Nordfag.net.Ongstad, Simon (red.) (2012): Nordisk morsmålsdidaktikk.Forskning, felt og fag. Novus Forlag.1 De gengivede citater fra bogen er oversat af anmelderen.2 Se fx Jørgensen (red) (2012), hvor kapitlet ”Hvorfor læse litteratur”af Peter Kaspersen netop peger på bl.a. en neuro-videnskabeliglegitimering som en fremtidig legitimering. Andreaktuelle skandinaviske udgivelser, der diskuterer blandt andetlitteraturens betydning i grundskole og ungdomsuddannelser,er Elf & Kaspersen (red.) (2012) og Ongstad (2012).100 Nummer 14 | september 2013VIDEN OMLÆ NINGS