oplever læring, s<strong>om</strong> igen bidrager til en samlet udviklingaf læsningen” 2 . De børn, der absolut ikke gider atlæse i fritiden, forstår læselyst på en anden måde. Dekan godt opleve læselyst i skolen, især i forbindelsemed særlige tiltag og utraditionelle aktiviteter, mende forbinder den ikke med læselyst i fritiden. Her erder med R<strong>om</strong>me Lunds ord tale <strong>om</strong> ”(…) en læselyst,der udfoldes i to ”adskilte” rum, hvorfor barnet ikkeoplever nogen sammenhæng og derfor ikke nogensamlet udvikling af sin læsning.” 3Det er betydeligt nemmere at få de læseglade til atlæse endnu mere end at få læsehaderne til at læse afegen drift og lyst. Set i det perspektiv er det måskeendnu vigtigere at have fokus på læsehaderne ogfinde ud af, hvad de nyder/finder nyttigt og spændendeat læse og i hvilken kontekst. At få identificeretlæsehadernes tekstverdener og få viden <strong>om</strong> deresinteresser er det helt nødvendige grundlag.Tankevækkende er det, at ikke retmange af børnene peger på deresfædre s<strong>om</strong> rollemodeller. Om detteskyldes, at de læser mindre, eller atde ikke inspirerer børnene, fremgårdog ikke, men antager vi, at detskyldes, at mændene læser mindreDrengelitteraturprisen handler både <strong>om</strong> at styrkelæselyst og læsek<strong>om</strong>petencer. Den kan således sess<strong>om</strong> et konkret eksempel på sammentænkningenaf læsning i fritiden og læsning i skolen, s<strong>om</strong> ph.d.-stipendiat Stine Reinholdt Hansen formulerer <strong>her</strong>: ”Iarbejdet med børns læsevaner er der to overordnedeindfaldsvinkler til læsning, s<strong>om</strong> konstant tørner sammen.Den ene handler <strong>om</strong> læsning forstået s<strong>om</strong> enfornøjelig og uforpligtende fritidsbeskæftigelse. Denanden <strong>om</strong> tekst og PISA-undersøgelser i skolen. De tolæseopfattelser står ikke alene og heller ikke nødvendigvisi modsætning til hinanden. Tværtimod menesden første at kunne skabe gode resultater i den sidste.Måske kan børnenes egne læsepræferencer inspireretil en alternativ form for læsning i skolen, hvor manmed en faglig tilgang inddrager genrer, s<strong>om</strong> børneneselv vælger i fritiden.” 4Når vi på tværs af to ministerier laver en indsat forat give flere drenge mere læselyst, prøver vi netop atskabe en synergieffekt mellem de ”læserum”.Råd: Dyrk rollemodellerneMen det er ikke kun læserummene, der spiller en rollefor børns læsevaner. Undersøgelsen ”Hvad skaber enlystlæser” fra 2007 viser, at børns læservaner i højgrad præges af folk <strong>om</strong>kring dem. Det er primært delæsende kammerater, den gode lærer, mødre og andrefamiliemedlemmer, der fremhæves s<strong>om</strong> inspiration forbørnene. Tankevækkende er det, at ikke ret mange afbørnene peger på deres fædre s<strong>om</strong> rollemodeller. Omdette skyldes, at de læser mindre, eller at de ikke inspirererbørnene, fremgår dog ikke, men antager vi, at detskyldes, at mændene læser mindre, kan dette ligeledestænke sig at påvirke drengenes læselyst. Undersøgelsenviser desuden, at de børn, der læser meget i hverdagen,er vokset op med jævnlig højtlæsning derhjemme, førde selv kunne læse. Undersøgelsen <strong>om</strong>handler de børn,der rent faktisk læser, men overfører vi denne viden tilde drenge, der ikke læser, bliver det tydeligt, hvor vigtigtdet er at engagere de mennesker, der befinder sigrundt <strong>om</strong> børnene. Forældrene, den gode lærer og dendygtige bibliotekar spiller således en meget afgørenderolle i forhold til børnenes læsevaner.Læsning er associeret med at være en nørd og er megetfeminiseret viser en fokusgruppeundersøgelse lavet afNational Literacy Trust i England i 2012 5 . Drengenesk<strong>om</strong>petencer er ofte forbundet med en attitude til succes,s<strong>om</strong> ikke bliver associeret med akademiske resultater.En ud af fem ser læsning s<strong>om</strong> en aktivitet, der ermere for piger. Man må derfor gå ud fra, at drengenesinteresse for læsning er påvirket af dette.Mange børn giver desuden udtryk for, at mangel påinteressant litteratur er en af grundene til, at de ikkegider at læse.Vi zo<strong>om</strong>er nu ind på, hvorfor Drengelitteraturprisenblev lanceret. Sprogudvalget udgav i 2008 rapporten,Sprog til tiden. Udvalget bemærkede, at en stor gruppedrenge mister interessen for at læse, når de når4. – 7. klassetrin, måske fordi der mangler litteratur,s<strong>om</strong> kan fange deres interesse i den alder. Bemærk, atudvalget skriver ”måske”. Det kan i høj grad diskuteres,<strong>om</strong> der mangler fængende litteratur til drenge, eller<strong>om</strong> det er formidlingen af den, der halter. Udvalgetfortsætter: ”Fæn<strong>om</strong>ener s<strong>om</strong> Harry Potter viser dog, atdet med det rette materiale kan lade sig gøre at fangedenne gruppe elevers interesse for læsning.”Sprogudvalget satte fokus på dansk litteratur. Mens<strong>om</strong> læser er man sjældent interesseret i, <strong>om</strong> en teksthar dansk eller udenlandsk forfatter. Det er indholdet,der betyder noget. Børnebibliotekerne oplever i disse72 Nummer 14 | september 2013VIDEN OMLÆ NINGS
år, at børn i højere og højere grad efterspørger bøgeraf deres yndlingsforfattere på engelsk. Det er dogtypisk de stærke læsere, der kaster sig over bøger påengelsk. Det kan der dog ligge en betydelig coolfaktori, s<strong>om</strong> er interessant i forhold til at få megetlæsende drenge til at være rollemodeller.Ud fra dette relativt spinkle opdrag samt erfaringernefra Læselyst-kampagnen søsatte Kulturministeriet ogMinisteriet for Børn og Undervisning i 2011 Drengelitteraturprisen.Med initiativet gav de to ministerierhinanden håndslag på en positiv tilgang til drenge oglæsning.Skønlitterære fortællinger rummerperspektiver på det fælles menneskeligeog eksistentielle vilkår,for eksempel død, kærlighed, vrede,glæde og smerte. Det gør faglitteraturenikke. Den kan noget andetFormålsbeskrivelsen lød: ”Priskonkurrencen skal styrkedrenges læselyst og få dem til at opfatte læsnings<strong>om</strong> en sjov aktivitet og ikke en sur pligt ved at sættefokus på ny litteratur målrettet drengenes interesser.Prisen skal fremhæve litteratur, der kan stimuleredrenges læselyst, gennem præmiering og direkte webformidlingaf en ny skønlitterær tekst med en god ogfængende historie, der er målrettet netop drengeneslæsepræferencer.” 6Råd: Gør læsning til en social aktivitetFra de to ministeriers side har det været vigtigt atvære tro mod opdraget fra Sprogudvalget. Udvalgetlægger med sin reference til Harry Potter op til, at demed ”litteratur” mener ”skønlitteratur”. Helt praktiskvar det desuden nødvendigt at foretage en afgrænsning,sådan at Drengelitteraturprisen var skruet operationeltsammen. Initiativet har en samlet økon<strong>om</strong>ipå 200.000 kr. fordelt på tre år. Til sammenligning erder i de senere år hvert år blevet afsat 700.000 kr. tilOrlaprisen.En mindre praktisk og mere faglig forklaring er, atskønlitteraturen KAN noget, s<strong>om</strong> andre typer aftekster ikke kan, dog med undtagelse af de onlinespil,der også fungerer på klassisk, narrative principper.Kulturminister Marianne Jelved beskrev det sådan iforbindelse med lancering af kampagnen, DanmarkLæser i juni 2013: ”Forfatteren taler direkte til oseller bruger sine personer og historien til at fortælledet, der brænder på. (…) Læsningen er også et mødemellem læseren og andre læsere. Vi taler <strong>om</strong> litteraturog deler oplevelser, indtryk og erfaringer. Bøger er vejeind i venskaber og relationer. Vi er ikke interesserede ikun at sidde alene med en bog. Vi vil gerne dele voresoplevelser med hinanden.” 7Skønlitteratur og de gode historier kræver, at vi engagereros i personerne. Det er svært at læse en historietil ende, hvis man ikke identificerer sig med hovedpersonen.Skønlitterære fortællinger rummer perspektiverpå det fælles menneskelige og eksistentielle vilkår, foreksempel død, kærlighed, vrede, glæde og smerte. Detgør faglitteraturen ikke. Den kan noget andet.Med sit citat adresserer Marianne Jelved ikke specifiktdrenge s<strong>om</strong> læsere. Men hendes pointe <strong>om</strong> det værdifuldei at dele læseoplever er meget brugbar i forholdtil netop de mindre læseglade drenge. At skabe ettrygt forum for drenge, hvor samtalen flyder frit, oghvor de oprigtigt har lyst til at fortælle <strong>om</strong> det, de harlæst, kan være et yderst effektivt værktøj til stimuleringaf deres læselyst. Det er sjovt at dele. Man giver,og man får noget igen.Reinholdt Hansen pointerer, at det fortsat er vigtigtat udfordre børnenes egne læsepræferencer, så nyeverdener, de ikke umiddelbart selv ville have opsøgt,åbner sig 8 . Heri ligger også et argument for at vælgeskønlitteratur s<strong>om</strong> <strong>om</strong>drejningspunkt for Drengelitteraturprisen.De fem tekster kan fungere s<strong>om</strong>appetitvækkere og give de drenge, der normalt holdersig langt væk fra skønlitteratur, en underholdende oplevelse– uden at de skal bruge timevis på at k<strong>om</strong>meigennem teksterne.Råd: Find det inspirerende oglæseværdige materiale til målgruppenI s<strong>om</strong>meren 2011 væltede det ind med tekster: 217nye, korte (3000 ord) historier til drenge. En voksenjurylæste alle bidrag og udvalgte fem, der derefterblev lagt på folkebibliotekernes fælles børnesite pallesgavebod.dk.Her kunne målgruppen i fire uger læsehistorierne og stemme på deres favorit. Blandt dedeltagende drenge blev der trukket lod <strong>om</strong> bogpræmierog en iPad. På baggrund af drengenes stemmerblev der på BogForum uddelt en første-, anden- ogtredjepris på henholdsvis 25.000 kr., 10.000 kr. og5.000 kr. Drengelitteraturprisen blev gennemført medsamme jury og efter samme model i 2012, dog med etpar justeringer:VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | september Nummer 2013 973|3
- Page 3 and 4:
Den gode læseoplevelse, skriver Gi
- Page 5 and 6:
Lise VandborgDet bedste ved at læs
- Page 7 and 8:
Tegneserier Dagligt A 2 2 1 5 1 1 1
- Page 9 and 10:
VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 11 and 12:
af pigerne. 29% af børnene begrund
- Page 13 and 14:
VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 15 and 16:
1 Konkurrenceredegørelsen 2010, Li
- Page 17 and 18:
Jeg har læstbøger, siden jegvar b
- Page 19 and 20:
måde betoner, at den enkelte læse
- Page 21 and 22: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 23 and 24: oplevelse i læsningen 15 . Der fin
- Page 25 and 26: og Roland Barthes’ læsning af Ho
- Page 27 and 28: Læsningen forløber således som e
- Page 29 and 30: større eller mindre grad går igen
- Page 31 and 32: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 33 and 34: Eco, Umberto (1981). Læserens roll
- Page 35 and 36: Vores nabo varikke bare slagterVore
- Page 37 and 38: Da bogmessen for første gang åbne
- Page 39 and 40: Foto: Claus StarupVIDEN OMLÆ NINGS
- Page 41 and 42: Foto: Claus Starupi Ålborg mv.), n
- Page 43 and 44: Jeg er altid igang med enbog og har
- Page 45 and 46: og de mest populære brugere har me
- Page 47 and 48: kører på sitet. De har hver især
- Page 49 and 50: hovedpersonen møder og forelsker s
- Page 51 and 52: jo bedre bliver man også til at se
- Page 53 and 54: ger, der umiddelbart vakte interess
- Page 55 and 56: gen for en læsekampagne loddes. De
- Page 57 and 58: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 59 and 60: samme, så vil læsekampagnen blive
- Page 61 and 62: ”Vi læserfor at vide, atvi ikke
- Page 63 and 64: Alligevel tilfører internettet und
- Page 65 and 66: kunne give anledning til også at s
- Page 67 and 68: hinanden. I dette forløb, hvor ele
- Page 69 and 70: Hvad siger tallene om drenge oglæs
- Page 71: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 75 and 76: er optaget af, og som de kender fra
- Page 77 and 78: LinksBoys’ Month på Højelse Sko
- Page 79 and 80: Jeg følermig klartmere hjemme iord
- Page 81 and 82: med i-bogen Tavs. Dermed vil der te
- Page 83 and 84: og billede og finder glæde og over
- Page 85 and 86: illeder, bearbejdning af billeder,
- Page 87 and 88: sige det sådan”, siger en 8. kla
- Page 89 and 90: Billedbogen er en bog, der enten i
- Page 91 and 92: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 93 and 94: på billedet.5. Statiske billeder i
- Page 95 and 96: Videncenter for Læsning.Snow, Cath
- Page 97 and 98: Det bedsteved at læse er atblive o
- Page 99 and 100: ”litteratur, litterære studier o
- Page 101 and 102: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 103 and 104: Tidligereforbandt jeglæsning medl
- Page 105 and 106: Først kan man læse om en metaanal
- Page 107 and 108: formår at lukke ”the Rich/Poor R
- Page 109 and 110: former for læsning: langsom dybdel
- Page 111 and 112: eget sprog og skabe et bevidst spro
- Page 113: Nr. 14 - 2013 VIDEN OM LÆSNINGS