Download hele tidsskriftet her - Viden om Læsning

Alligevel tilfører internettet undervisningen noglemuligheder, som gør det meningsfuldt at tale omnetbaseret klassesamarbejde som “en ny tilgang tilnabosprogsundervisningen” (Henriksen 2011). Medsociale medier kan eleverne nemlig samarbejde,kommunikere og dele indhold på en langt smidigeremåde end førhen. Især har chat, videokonferencer ogkollaborative skriveprogrammer givet nye undervisnings-og læringsmuligheder. I fremmedsprogsfageneer netbaseret samarbejde efterhånden blevet en heltalmindelig praksis, og i en tid hvor fokus på “kommunikativekompetencer” langsomt erstattes af et fokuspå “interkulturelle kommunikative kompetencer”(Byram 1997, Kramsch 2010), vil det være oplagt isamme ånd at tilføje danskundervisningen et grænseoverskridendeelement. 3Det især i forbindelse med lytteforståelsen,nabosprogene giver problemer,og det er en udfordring atskabe situationer i undervisningen,hvor eleverne oplever nødvendighedenaf at kunne formidle deres egetsprog og forstå det talte nabosprogDe fleste dansklærere ved godt, at nabosprogsforståelseikke er lige let for alle elever og rummer særligeudfordringer, som man må tage højde for, nårundervisningen planlægges. Flere nyere forskningsresultaterbekræfter denne fornemmelse. 4 Sprogforståelsenmellem de skandinaviske lande ser ud til atvære på retur, især mellem dansk og svensk. Og deter lytteforståelsen, der giver de største problemer(Lundin 2012, Delsing 2006). Omvendt peger andresåkaldt kvalitative studier på, at skandinaver forstårhinanden bedre i autentisk kommunikation, end nårsprogforståelsen testes i kunstige omgivelser (jf. Börestam1994). Sprogforståelsen er altså ikke bare etrent strukturelt fænomen, der er givet med sprogligeligheder og forskelle, men måske snarere en funktionaf kontakthyppigheden, deltagernes samlede sprogligeressourcer og engagementet i det kommunikativesamarbejde. Netop fordi kontakt og oplevelsenaf et “fælles vi” synes at være en forudsætning for,at unge også i fremtiden ønsker at kommunikere pånabosprog (Kristiansen 2006), er klassesamarbejdetvigtigt.Oplæsning som formidling af oplevelseog fortolkningI det følgende går vi tættere på undervisningsforløbetom nordisk kortprosa. Helt overordnet bestod forløbetaf såvel tekstarbejde lokalt i hhv. Norge, Sverige ogDanmark som udveksling af oplæsninger og analyserover nettet. Afslutningsvis gav eleverne respons påhinandens analyser og fortolkninger, og de skulle selvskrive kortprosatekster. Forløbets tekstmateriale varsammensat af to kortprosatekster fra hvert deltagendeland, bl.a. “Lærestreg” og “Pligt” af Bent Haller(som dette afsnit refererer til), ”Den första kärleken”af Tage Danielson og ”Kyssing” af Ragnar Hovland.Som nævnt ovenfor er det især i forbindelse medlytteforståelsen, nabosprogene giver problemer, ogdet er en udfordring at skabe situationer i undervisningen,hvor eleverne oplever nødvendigheden af atkunne formidle deres eget sprog og forstå det taltenabosprog. Det synkrone samarbejde over grænserne,fx via Skype, giver visse muligheder, men også mangeproblemer af både teknisk og kommunikativ art. I detkonkrete forløb arbejdede eleverne derfor med oplæsninger,som blev optaget og gjort tilgængelige forde andre deltagende klasser i en fælles wiki. Vi har iandre sammenhænge erfaret, hvor svært det kan væreat skabe faglig kvalitet (og interesse hos eleverne) iarbejdet med mundtlighed. I dette forløb gik eleverneimidlertid til opgaven med stort engagement. Forsøgetpå at skabe en mere autentisk kommunikationssituation,hvor modtagerne reelt skulle bruge oplæsningeni deres forståelsesarbejde, så således ud til at havebåde faglig og motivationsmæssig værdi. Det eroplagt, at det i arbejdet med de forskellige mundtligeudtrykselementer som fx tempo, styrke, tryk og artikulationhar en betydning, at modtagerne er norske ogsvenske elever i stedet for – som i den “almindelige”undervisning – blot de danske kammerater og dendanske lærer. Eleverne har jo netop selv erfaret, hvorsvært det er at forstå nabosproget, hvis der tales forlavt og for hurtigt, eller hvis artikulationen er fordårlig. Oplæsningen får på den måde en afgørendekommunikativ værdi, og den støtter eleverne i deresanalyse- og fortolkningsarbejde.Det var interessant at observere de danske eleversarbejde med oplæsning og formidling af de to tekster“Lærestreg” og “Pligt” af Bent Haller. Som man ofteoplever det i forbindelse med oplæsning, var der stortfokus i undervisningen på tempo og styrke. Det er naturligt,eftersom en del elever oplever, at det er svært attage oplæserrollen på sig og indtage rummet. Efterhåndensom eleverne øvede sig på de små tekststykker, blevVIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | september Nummer 2013 963|3