Download hele tidsskriftet her - Viden om LÃ¦sning

More documents

Recommendations

Info

farver, former, symbolsprog. ”Afstande og synsvinklerkan være ladet med betydning, og personernesindbyrdes placering og de blikke, de sender hinandenpå billederne, taler deres eget sprog” (Jensen, 2012).Vi nærmer os en konklusion, som muligvis peger på,at elever i denne svargruppe har en fornemmelse formodaliteternes affordans, desuagtet at de har sværtved at verbalisere det.Interaktionen omkring i-bogenUd over at vi har kunnet iagttage en ændret læserrollei forholdet mellem barn og tekst, har vi også kunnetiagttage en ændret interaktion omkring teksten, idetlæsningen af Tavs på iPad i langt de fleste af klasserneer foregået parvis eller i mindre grupper, da kun én afde fire skoler har haft individuelle iPads til rådighed.Imidlertid har dette befordret den sociale og fælleskabsskabendedimension af litteraturlæsningen.Børnene kan tydeligvis godt lide at læse sammen ogkvalificerer deres umiddelbare antagelser om tekstenved at drøfte den med andre. At læse litteratur er dermedikke kun et individuelt og kognitivt anliggende,men indlejres i en social praksis i klasserummet, hvorudveksling af læseoplevelse og samtale om tekstenforegår processuelt, såvel spontant som tilrettelagtgennem litteraturpædagogiske tiltag. Dermed synesbørnenes tekstpraksis at reflektere den udvidelse afliteracybegrebet, som kan iagttages i disse år. Literacyer i denne forståelse ikke blot noget, man tilegner sigeller har, det er snarere noget, man kan og gør – ogsåsammen med andre. En redefinering af begrebet fraNationalt Videncenter for Læsning lyder:”Man producerer og recipierer og skaber mening vedat interagere med tegn i sociale kontekster. Literacy erkompetencen til at kunne gøre det” (Korsgaard, 2013)I denne definition indoptager literacybegrebet densociale kontekst, tager afsæt i multimodalitet ogunderstreger vigtigheden af læserens muligheder for atinteragere med teksten sammen med andre. I klassernesarbejde med Tavs har der tegnet sig konturerne afen multimodal tekstpraksis og af en læsekultur i klasserummenepræget af høj deltagelse og fordybelse. Langtstørstedelen af eleverne har været meget engageredei forløbene. Det skyldes dels værkets appel qua denimplicitte læser som beskrevet tidligere, dels projektkarakterenved forløbene og dels det forhold, at teksten ikraft af multimodalitet og interaktivitet synes at skabegode betingelser for at ”gøre noget” med teksten ogskabe mening i og omkring teksten sammen med andre.Traditionelt udgrænsende læsereoplever en høj grad af mestringog dermed erfaringen af at kunnei interaktionen med og omkringTavsBred målgruppe og læselystTavs synes i særlig høj grad at initiere læseprocessenhos traditionelt udgrænsede læsere eller såkaldt”læsehadere” (Romme Lund, 2010). Det har vi kunnetiagttage generelt i klasserne og særligt eksplicit i denspecialklasse, der har deltaget i projektet. I denneklasse er tre af de ni børn efter egne og lærernesudsagn blevet bedre læsere og har ændret deres læsevaner,sådan at de efter arbejdet med Tavs definerersig selv som læsere. De har taget den positive læseoplevelsemed sig, når de nu læser papirbåret litteratur.Traditionelt udgrænsende læsere oplever en høj grad afmestring og dermed erfaringen af at kunne i interaktionenmed og omkring Tavs, desuagtet at også læseremed positive læseerfaringer og lyst til at læse skønlitteraturtillige oplever læseprocessen positivt. Desudenbidrager det faktum, at læseren kan gøre noget medteksten til erfaringen af mestring i børnenes tekstpraksis.For det første idet teksten i kraft af interaktivitetenbliver fysisk og konkret: Læseren bliver en aktør i tekstenfx ved at skulle organisere nogle tekstfragmentermed fingrene eller aktivt afgøre, hvornår fortællingenfortsætter. For det andet idet der i projektet efterhåndentegner sig konturerne af en multimodal litteraturpædagogik,hvor det kropsligt-æstetiske og æstetiskeudvekslende gennem børnenes egne multimodale produkterer med til at befordre elevernes interaktion medog omkring teksten. Netop erfaringen af at kunne ogat gøre synes at have afgørende betydning for den litteraturlæsekultur,som kan iagttages i klasserummene.Hermed tegner der sig måske nogle vigtige perspektiverpå etableringen af læsekultur, hvor både den kognitivedimension såvel som den sociale og kropsligt-æstetiskehar betydning. Måske kan man dermed ane konturerneaf en ændret læsekultur – at multimodal, interaktivog digital børnelitteratur befordrer et engagerendelæsefællesskab, hvor læseren i højere grad deltager i ogomkring teksten.Læseprocessen er anderledes”Når man har en i-bog, er det sværere at blive distraheret.Dén distraherer dig allerede, hvis man kan86 Nummer 14 | september 2013VIDEN OMLÆ NINGS
sige det sådan”, siger en 8. klasseelev i et fokusgruppeinterviewi projektet. Citatet peger på det, vi ogsåhar kunnet iagttage, nemlig at læseprocessen eranderledes, når den foregår på skærm, og den fordreren anden opmærksomhed af læseren. En af de førendeforskere i elektronisk litteratur, Kathrine Haylesmener, at læseren kan have to indstillinger i mødetmed tekster: Dyp opmærksomhed og hyperopmærksomhed(Hayles 2007). Den dybe opmærksomhed erkendetegnet ved fokuseret og fordybet læsning, hvorlæseren koncentrerer sig om et objekt. Hyperopmærksomhedener kendetegnet ved, at opmærksomhedenrettes mod flere ting samtidig, en orientering imodflere informationsstrømme og en mere nytterettetlæsning. At læse Tavs på skærm fordrer begge formerfor opmærksomhed. På den ene side skal læserenkoncentrere sig om den fremadskridende fortællingog fordybe sig i dens æstetiske univers. På den andenside skal læseren orientere sig imellem de forskelligesemiotiske sanseappeller og udføre små opgaverfor at drive fortællingen videre. Med andre ord tagerTavs udgangspunkt i nogle læsekompetencer, børnenebesidder, og i-bogen kan måske dermed være medtil at udvikle dem som læsere i vores medialiseredekultur. Som en af drengene siger om læseprocessen: ”Jeg forstår mere ved at læse på iPad. Jeg er bedre tilat læse på computer og lever mig mere ind i den. Detkommer mere ind i hovedet og kører rundt”.LitteraturChristensen, Nina (2012) Videbegær. Oplysning, børnelitteratur,dannelse. Aarhus UniversitetsforlagEco, Umberto (2006) Seks vandringer i fiktionens skov.AlineaHayles, Kathrine (2007) ”Hyper and Deep Attention:The Generational Divide in Cognitive Modes.” I ProfessionHayles, Kathrine (2008) Electronic Literature: New Norizonsfor The Literary. University of Notre Dame PressLiteracy. New York: Peter Lang (New literacies anddigital epistemologies; vol. 4)Korsgaard, Klara (2013) ”Literacy – et begreb medstore konsekvenser” Oplæg på konferencen Dansk imange retninger – et fagdidaktisk møde. Marts UCCKress, Gunther & Theo van Leeuwen (2006) ReadingImages. The Grammar of Visual Design. RoutledgeKress, Gunther (2007) Literacy in the New Media Age.RoutledgeLøvland, Anne (2007) ”Multimodalitet og multimodaletekster” Viden Om læsning. Nationalt Videncenter forLæsningLøvland, Anne (2012) ”Sammensatte elever i sammensattetekster”. I Elise Seip Tønnesen (red.) Sammensattetekster – børns tekstpraksis. Oslo: KlimLæsning af digitale tekster, PISA ERA (2009) – ElectronicReading Assessment v/ Seniorforsker JanMejding, 2011 Institut for Uddannelse og Pædagogik(DPU), Aarhus Universitet Campus EmdrupRomme Lund, Henriette (2010) ”Læselyst – hvad erdet?” I: Sigrid Madsbjerg og Henriette Romme Lund(red.) Læselyst og læring. Dansk Psykologisk ForlagRustad, Hans Kristian (2012) Digital litteratur. Eninnføring. Cappelen Damm AkademiskSelander, Staffan og Gunter Kress (2010) Design förlärande – ett multimodalt perspektiv. NorstedtsTønnessen, Elise Seip (2012) Sammensatte tekster –børns tekstpraksis. KlimWürtz, Marianne (Marts 2007) ”Børns multimodaletekstverden som potentiale i undervisningen”. VidenOm læsning. Nationalt Videncenter for LæsningIser, Wolfgang (1978) The Implied Reader. Baltimore:JHU PressJensen, Tine Kirkegaard (2012) ”Ord og billeder – Billedbogenskomplekse udtryk.” I Ayoe Quist Henkel ogMartin Blok Johansen (red.) Billedbøger – en GrundbogDansklærerforeningens ForlagJewitt, Carey og Gunter Kress (2003) MultimodalVIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | september Nummer 2013 987|3
Page 3 and 4:
Den gode læseoplevelse, skriver Gi
Page 5 and 6:
Lise VandborgDet bedste ved at læs
Page 7 and 8:
Tegneserier Dagligt A 2 2 1 5 1 1 1
Page 9 and 10:
VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
Page 11 and 12:
af pigerne. 29% af børnene begrund
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
1 Konkurrenceredegørelsen 2010, Li
Page 17 and 18:
Jeg har læstbøger, siden jegvar b
Page 19 and 20:
måde betoner, at den enkelte læse
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
oplevelse i læsningen 15 . Der fin
Page 25 and 26:
og Roland Barthes’ læsning af Ho
Page 27 and 28:
Læsningen forløber således som e
Page 29 and 30:
større eller mindre grad går igen
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Eco, Umberto (1981). Læserens roll
Page 35 and 36: Vores nabo varikke bare slagterVore
Page 37 and 38: Da bogmessen for første gang åbne
Page 39 and 40: Foto: Claus StarupVIDEN OMLÆ NINGS
Page 41 and 42: Foto: Claus Starupi Ålborg mv.), n
Page 43 and 44: Jeg er altid igang med enbog og har
Page 45 and 46: og de mest populære brugere har me
Page 47 and 48: kører på sitet. De har hver især
Page 49 and 50: hovedpersonen møder og forelsker s
Page 51 and 52: jo bedre bliver man også til at se
Page 53 and 54: ger, der umiddelbart vakte interess
Page 55 and 56: gen for en læsekampagne loddes. De
Page 57 and 58: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
Page 59 and 60: samme, så vil læsekampagnen blive
Page 61 and 62: ”Vi læserfor at vide, atvi ikke
Page 63 and 64: Alligevel tilfører internettet und
Page 65 and 66: kunne give anledning til også at s
Page 67 and 68: hinanden. I dette forløb, hvor ele
Page 69 and 70: Hvad siger tallene om drenge oglæs
Page 73 and 74: år, at børn i højere og højere
Page 75 and 76: er optaget af, og som de kender fra
Page 77 and 78: LinksBoys’ Month på Højelse Sko
Page 79 and 80: Jeg følermig klartmere hjemme iord
Page 81 and 82: med i-bogen Tavs. Dermed vil der te
Page 83 and 84: og billede og finder glæde og over
Page 85: illeder, bearbejdning af billeder,
Page 89 and 90: Billedbogen er en bog, der enten i
Page 93 and 94: på billedet.5. Statiske billeder i
Page 95 and 96: Videncenter for Læsning.Snow, Cath
Page 97 and 98: Det bedsteved at læse er atblive o
Page 99 and 100: ”litteratur, litterære studier o
Page 103 and 104: Tidligereforbandt jeglæsning medl
Page 105 and 106: Først kan man læse om en metaanal
Page 107 and 108: formår at lukke ”the Rich/Poor R
Page 109 and 110: former for læsning: langsom dybdel
Page 111 and 112: eget sprog og skabe et bevidst spro
Page 113: Nr. 14 - 2013 VIDEN OM LÆSNINGS
show all

Download hele tidsskriftet her - Viden om LÃ¦sning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?