Det handler også <strong>om</strong>, hvordan man læser ældrelitteratur hos Anne-Marie Mai. I “Kirke og bladhus –steder i litteraturens historie” <strong>om</strong> at bruge det, hunkalder litteraturstedet i undervisning og læsning afgamle tekster. Litteraturstedet er et sted, hvor litteraturener blevet skrevet, læst, formidlet og videregivet.Hun k<strong>om</strong>mer med eksempler fra en kirke og etbladhus, og hvordan disse og med hvilke tekster dekan bruges i undervisningen.Bro mellem skole og verdenDet er vigtigt, at læsning af litteratur og litteraturundervisningpeger ud over skolens mure og danner br<strong>om</strong>ellem undervisning og verden, hvilket også er tilgangeni flere af artiklerne.Jeppe Bundsgaard og Marianne Oksbjerg stiller i deresartikel spørgsmålet: “Hvad skal vi med skønlitteraturen?”og er kritiske over for litteraturundervisningen,s<strong>om</strong> den foregår mange steder. Litteratur skal dannelæserne s<strong>om</strong> personer og demokratiske borgere, ikkegøre dem til “litteraturforskere”. På baggrund af enundersøgelse af litteraturundervisningsmaterialer fra2011, der undersøger de foregående to et halvt årsmaterialer, peger Bundsgaard og Oksbjerg på et ifølgedem problematisk træk ved læremidlerne, der handlerfor meget <strong>om</strong> litterære greb og analysemodeller og forlidt <strong>om</strong> selve litteraturen. Konklusionen på undersøgelsener, at en overvejende del af læremidlernelægger op til litteraturanalyse gennem begreber ogredskaber og genreskelnen, men ikke forholder sig til,hvad teksterne siger. Ifølge Bundsgaard og Oksbjerg erdet et problem, fordi litteraturen skal lægge op til diskussionaf forskellige tilgange til verden. Dermed kanlitteraturlæsning række ud over skolen og danne basisfor demokratisk og kritisk deltagelse i samfundet.Antologien er dog en meget relevantog inspirerende bog for alle,der arbejder med litteratur og læsningOgså Kristine Kabels “Et sprog til at tale <strong>om</strong> litteratur– fra lov
eget sprog og skabe et bevidst sprog <strong>om</strong> litteratur ilitteraturundervisningen. Man skal bruge og arbejdemed elevernes sproglige ressourcer, når de k<strong>om</strong>munikerermed hinanden og k<strong>om</strong>mer med vurderinger afting via fx YouTube. I litteraturlæsningen i skolen skalelever vide, hvad de skal se efter, eller hvordan de kangøre det på en måde, s<strong>om</strong> “passer” til skolens mådeat vurdere på. Man skal udvikle elevernes sprogligeressourcer, ressourcer der også kan bruges uden forskolen. Dermed kan arbejdet med litteratur række udover danskfaget og være med til at opfylde skolensgrundlæggende rolle i samfundet s<strong>om</strong> sted for identitetsdannelse.Lysten til at læse skønlitteratur k<strong>om</strong>mer ikke, ikkekun i hvert fald, fra litteraturundervisningen i skolen.Måske tværtimod. I “Op på læsehesten, drenge!” skriverEiler Jensen <strong>om</strong>, hvordan man opildner drengeneslæselyst gennem deres foretrukne genrer: spænding,gys, humor og historiske bøger. Han inddrager denfranske forfatter Daniel Pennacs 10 tankevækkendebud <strong>om</strong> læsning og lister nogle af dem: Bud 1) Rettentil ikke at læse, bud 2) Retten til at springe sider over,bud 3) retten til ikke at læse en bog færdig, bud 4)retten til at genlæse, bud 5) retten til at læse hvads<strong>om</strong> helst, bud 10) retten til at tie. Jensen beskriverdisse bud nøjere og gør det klart, at skolen måske ikkealtid er det optimale sted for læseglæde, fordi det <strong>her</strong>handler <strong>om</strong> kontrol af læsningen, litteraturoplevelsenog opfyldelsen af diverse mål. Skolen skal gøre sit iforhold til litteraturlæsning og -undervisning, menfritidslæsning er også vigtigt i forbindelse med litteraturlysten.Her har dansklærere og skolebibliotekareren vigtig funktion s<strong>om</strong> rollemodeller.Litteraturlyst og læring handler <strong>om</strong> litteraturlæsningi skolen, og artiklerne belyser hver på deres måde,hvorfor og hvordan det kan gøres. Målgruppen erdansklærere, dansk- og læsevejledere, bibliotekarer,undervisere og studerende på læreruddannelsen ogdipl<strong>om</strong>uddannelsen. Antologien er dog en megetrelevant og inspirerende bog for alle, der arbejdermed litteratur og læsning. Artiklerne er k<strong>om</strong>petenteog tankevækkende. Man kan føle sig i mere tråd mednogle forfatteres tilgange end andre, men der er enforskellighed i antologien både i tanker og skrivestil,der giver lyst til litteratur og læring.VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | september 2013 Nummer 111 9 |3
- Page 3 and 4:
Den gode læseoplevelse, skriver Gi
- Page 5 and 6:
Lise VandborgDet bedste ved at læs
- Page 7 and 8:
Tegneserier Dagligt A 2 2 1 5 1 1 1
- Page 9 and 10:
VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 11 and 12:
af pigerne. 29% af børnene begrund
- Page 13 and 14:
VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 15 and 16:
1 Konkurrenceredegørelsen 2010, Li
- Page 17 and 18:
Jeg har læstbøger, siden jegvar b
- Page 19 and 20:
måde betoner, at den enkelte læse
- Page 21 and 22:
VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 23 and 24:
oplevelse i læsningen 15 . Der fin
- Page 25 and 26:
og Roland Barthes’ læsning af Ho
- Page 27 and 28:
Læsningen forløber således som e
- Page 29 and 30:
større eller mindre grad går igen
- Page 31 and 32:
VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 33 and 34:
Eco, Umberto (1981). Læserens roll
- Page 35 and 36:
Vores nabo varikke bare slagterVore
- Page 37 and 38:
Da bogmessen for første gang åbne
- Page 39 and 40:
Foto: Claus StarupVIDEN OMLÆ NINGS
- Page 41 and 42:
Foto: Claus Starupi Ålborg mv.), n
- Page 43 and 44:
Jeg er altid igang med enbog og har
- Page 45 and 46:
og de mest populære brugere har me
- Page 47 and 48:
kører på sitet. De har hver især
- Page 49 and 50:
hovedpersonen møder og forelsker s
- Page 51 and 52:
jo bedre bliver man også til at se
- Page 53 and 54:
ger, der umiddelbart vakte interess
- Page 55 and 56:
gen for en læsekampagne loddes. De
- Page 57 and 58:
VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 59 and 60: samme, så vil læsekampagnen blive
- Page 61 and 62: ”Vi læserfor at vide, atvi ikke
- Page 63 and 64: Alligevel tilfører internettet und
- Page 65 and 66: kunne give anledning til også at s
- Page 67 and 68: hinanden. I dette forløb, hvor ele
- Page 69 and 70: Hvad siger tallene om drenge oglæs
- Page 71 and 72: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 73 and 74: år, at børn i højere og højere
- Page 75 and 76: er optaget af, og som de kender fra
- Page 77 and 78: LinksBoys’ Month på Højelse Sko
- Page 79 and 80: Jeg følermig klartmere hjemme iord
- Page 81 and 82: med i-bogen Tavs. Dermed vil der te
- Page 83 and 84: og billede og finder glæde og over
- Page 85 and 86: illeder, bearbejdning af billeder,
- Page 87 and 88: sige det sådan”, siger en 8. kla
- Page 89 and 90: Billedbogen er en bog, der enten i
- Page 91 and 92: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 93 and 94: på billedet.5. Statiske billeder i
- Page 95 and 96: Videncenter for Læsning.Snow, Cath
- Page 97 and 98: Det bedsteved at læse er atblive o
- Page 99 and 100: ”litteratur, litterære studier o
- Page 101 and 102: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 103 and 104: Tidligereforbandt jeglæsning medl
- Page 105 and 106: Først kan man læse om en metaanal
- Page 107 and 108: formår at lukke ”the Rich/Poor R
- Page 109: former for læsning: langsom dybdel
- Page 113: Nr. 14 - 2013 VIDEN OM LÆSNINGS