at læsning ikke kun er en intellektuel aktivitet, menogså “en kropslig indsats, en indskrivelse i rummet,et forhold til en selv eller andre.” 11 Chartier pointerer<strong>her</strong>, tydeligst af alle de receptionsteoretikere ogboghistorikere, der beskæftiger sig med læsere, atlæsning udføres af rigtige læsere, s<strong>om</strong> har en krop oger underlagt fysiske vilkår, betingelser og begrænsningersamt befinder sig i en bestemt historisk og socialkontekst.Samlet set kan man sige, at receptionsteorien udstikkeren rammesætning for, hvordan læseren kan og børforstås s<strong>om</strong> en instans i enhver analyse og fortolkningaf en tekst, mens boghistorikerne stiller en rækkeinteressante spørgsmål til læsning og læsere. Receptionsteoretikernesfokus på læseren s<strong>om</strong> en abstraktfunktion, der er betinget af teksten, overser dog fuldstændigden virkelige kød-og-blod-læsers vilkår ogbegrænsninger, mens boghistorikere med deres fokuspå bogens og læserens fysiske betingelser og væreni-verdennærmer sig en beskrivelse af den virkeligelæser. Alligevel virker det s<strong>om</strong> <strong>om</strong>, at både receptionsteoretikereog boghistorikere afmærker en sti, deikke selv betræder, efters<strong>om</strong> de ikke selv gennemførerstørre studier eller empiriske undersøgelser af læsningog læsere.Hvis litteraturteoretikere virkeligvil vide noget <strong>om</strong> læsere og læsning,bør de eksisterende teoretiskelæseropfattelser derfor suppleres afempiriske undersøgelser af læsereog deres praksisEfter at have gransket den eksisterende litteraturteori<strong>om</strong> læsere kan det at beskæftige sig litteraturvidenskabeligtmed rigtige læsere let k<strong>om</strong>me til at virkeumuligt. Det virker s<strong>om</strong> <strong>om</strong>, litteraturforskere haropfattet det at beskæftige sig med læsere s<strong>om</strong> enavanceret udgave af ‘Find Holger’, fordi vi ikke ved,hvordan læsere ser ud. Læsere træder ikke frem afmængden med stribet tøj og tykke hornbriller – ogderfor kan de være svære at finde. Men det alene gørdet ikke legalt at betegne læsning s<strong>om</strong> et mystiskfæn<strong>om</strong>en – for fuldstændig s<strong>om</strong> det er tilfældetmed ‘find Holger’, skal vi nok finde læserne og bliveklogere på læsning, hvis vi leder de rigtige steder – fxpå biblioteker, på forskellige læserfora på nettet elleri boglader. Det er derfor kun litteraturteoretikere,der rejser sig fra deres skriveborde for at opsøge oginterviewe de rigtige læsere, der med fuld gyldighedkan sige, at de beskæftiger sig med læsere – restenbeskæftiger sig med receptionsteori. Hvis litteraturteoretikerevirkelig vil vide noget <strong>om</strong> læsere og læsning,bør de eksisterende teoretiske læseropfattelser derforsuppleres af empiriske undersøgelser af læsere ogderes praksis.Billedet af læseren eller alt afhænger aføjnene der serEfter at have gransket litteraturteoriens tilgang til læsereundrede det mig, hvorfor der ikke har været tale<strong>om</strong> en mere evidensbaseret forskning på <strong>om</strong>rådet. Énårsag kan være, at litteraturteoretikere udelukkendehar beskæftiget sig med receptionen for at bryde medtidligere tiders mere lukkede teoretiske strømninger,sås<strong>om</strong> nykritikken, og derfor ikke har haft interesse iat undersøge læsere s<strong>om</strong> sådan. En anden årsag kanvære, at læserundersøgelser og den sociologiske ellerantropologiske praksis, s<strong>om</strong> sådanne undersøgelserer et udtryk for, historisk set har været vanskelig atindføre inden for litteraturteorien, hvor man er vanttil at forholde sig til tekster, ikke mennesker. En tredje,men ikke uvæsentlig årsag, kan være, at det er envanskelig og tidskrævende proces at finde læsere, hvisman vil undersøge læserskaren bredt. Det kan netopsynes uoverskueligt at undersøge ‘læsere’ s<strong>om</strong> sådan,og derfor må litteraturforskeren – evt. på baggrund afden vifte af idéer, s<strong>om</strong> boghistorikerne udstikker ellerpå baggrund af eksisterende tendenser – indsnævresit felt. Med flere litteratursociologiske feltstudier vildet således være muligt at opbygge og udbygge enlitteraturvidenskabelig funderet og praksisnær viden<strong>om</strong> læsere og læsning, s<strong>om</strong> kan udgøre det nødvendigesupplement til de forskellige teoretiske konceptioneraf læseren.Hvem er læserne?Læsere er ligeså forskellige s<strong>om</strong> alle andre mennesker.De, der læser sci-fi, har sandsynligvis ikke andet tilfælles med de, der læser biografier, end at de godtkan lide at læse. Den mest almindelige opfattelseaf læsere er nok, at der er tale <strong>om</strong> verdensfjerne ogdrømmende individer, der i læsningen får en oplevelse,s<strong>om</strong> ikke umiddelbart kan deles med andre. Modsatfilm eller c<strong>om</strong>puterspil, hvor selve oplevelsen kanvære social, fordi man fx kan gå i biografen sammeneller spille et multiplayerspil, foregår læseoplevelsen– på nær når der er tale <strong>om</strong> højtlæsning – netopi ens<strong>om</strong>hed. Derfor ligger opfattelsen af læsere s<strong>om</strong>ens<strong>om</strong>me og tilbageholdende individer lige for. Virkelighedener dog mere nuanceret. Et stigende antal20 Nummer 14 | september 2013VIDEN OMLÆ NINGS
VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | september Nummer 2013 921|3
- Page 3 and 4: Den gode læseoplevelse, skriver Gi
- Page 5 and 6: Lise VandborgDet bedste ved at læs
- Page 7 and 8: Tegneserier Dagligt A 2 2 1 5 1 1 1
- Page 9 and 10: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 11 and 12: af pigerne. 29% af børnene begrund
- Page 13 and 14: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 15 and 16: 1 Konkurrenceredegørelsen 2010, Li
- Page 17 and 18: Jeg har læstbøger, siden jegvar b
- Page 19: måde betoner, at den enkelte læse
- Page 23 and 24: oplevelse i læsningen 15 . Der fin
- Page 25 and 26: og Roland Barthes’ læsning af Ho
- Page 27 and 28: Læsningen forløber således som e
- Page 29 and 30: større eller mindre grad går igen
- Page 31 and 32: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 33 and 34: Eco, Umberto (1981). Læserens roll
- Page 35 and 36: Vores nabo varikke bare slagterVore
- Page 37 and 38: Da bogmessen for første gang åbne
- Page 39 and 40: Foto: Claus StarupVIDEN OMLÆ NINGS
- Page 41 and 42: Foto: Claus Starupi Ålborg mv.), n
- Page 43 and 44: Jeg er altid igang med enbog og har
- Page 45 and 46: og de mest populære brugere har me
- Page 47 and 48: kører på sitet. De har hver især
- Page 49 and 50: hovedpersonen møder og forelsker s
- Page 51 and 52: jo bedre bliver man også til at se
- Page 53 and 54: ger, der umiddelbart vakte interess
- Page 55 and 56: gen for en læsekampagne loddes. De
- Page 57 and 58: VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 59 and 60: samme, så vil læsekampagnen blive
- Page 61 and 62: ”Vi læserfor at vide, atvi ikke
- Page 63 and 64: Alligevel tilfører internettet und
- Page 65 and 66: kunne give anledning til også at s
- Page 67 and 68: hinanden. I dette forløb, hvor ele
- Page 69 and 70: Hvad siger tallene om drenge oglæs
- Page 71 and 72:
VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 73 and 74:
år, at børn i højere og højere
- Page 75 and 76:
er optaget af, og som de kender fra
- Page 77 and 78:
LinksBoys’ Month på Højelse Sko
- Page 79 and 80:
Jeg følermig klartmere hjemme iord
- Page 81 and 82:
med i-bogen Tavs. Dermed vil der te
- Page 83 and 84:
og billede og finder glæde og over
- Page 85 and 86:
illeder, bearbejdning af billeder,
- Page 87 and 88:
sige det sådan”, siger en 8. kla
- Page 89 and 90:
Billedbogen er en bog, der enten i
- Page 91 and 92:
VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 93 and 94:
på billedet.5. Statiske billeder i
- Page 95 and 96:
Videncenter for Læsning.Snow, Cath
- Page 97 and 98:
Det bedsteved at læse er atblive o
- Page 99 and 100:
”litteratur, litterære studier o
- Page 101 and 102:
VIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | septem
- Page 103 and 104:
Tidligereforbandt jeglæsning medl
- Page 105 and 106:
Først kan man læse om en metaanal
- Page 107 and 108:
formår at lukke ”the Rich/Poor R
- Page 109 and 110:
former for læsning: langsom dybdel
- Page 111 and 112:
eget sprog og skabe et bevidst spro
- Page 113:
Nr. 14 - 2013 VIDEN OM LÆSNINGS