Download hele tidsskriftet her - Viden om Læsning

former for læsning: langsom dybdelæsning og hurtigspændingslæsning.De to former for læsning kræver to forskellige typertekster. Nogle til læseforståelse og andre til litteraturforståelse,de første til spænding de andre til fordybelse.Og de to forskellige typer tekster er motiveret af forskelligelyster. Artiklen handler om, hvad det er, litteraturenkan, så man får litteraturlyst eller “craving” efter litteratur.Steffensen beskriver to forskellige oplevelser, dermotiverer læsning: spænding og en stor oplevelse.Litteratur- og læseundervisning kræver også litteraturi forskellige sværhedsgrader. Dorte Østergren-Olsenargumenterer i “Gode tekster og stilladserende litteraturundervisning”for brugen af udfordrende, sværetekster i litteraturundervisningen. Hvis teksten ikkeudfordrer nok, kan eleven kede sig i læsningen ogdermed miste læselyst. Hvis teksten er udfordrende,skal der til gengæld hjælp eller stilladsering til, for atlæseoplevelsen ikke bliver frustrerende. Hun beskriverPauline Gibbons’ fire zoner: frustrationszonen medhøj udfordring og lav støtte, kedsomhedszonen medlav udfordring og lav støtte, komfortzonen med lavudfordring og høj støtte og engagementszonen medhøj udfordring og høj støtte. De to første er ikke særligtkonstruktive, mens komfortzonen kan bruges tilat lære at læse, opøve læsefærdighed og hurtighed oggive gode læseoplevelser. Det, man i litteraturundervisningenskal pejle efter, er dog engagementszonen,hvor læseren kan opnå ny indsigt i litteraturen såvelsom nye erkendelser som menneske.Simon Skov Fougt er i “Teksten er en åben dør” ogsåfortaler for, at elever sagtens kan læse svær litteratur,hvis man sørger for at give eleverne noget at ledeefter, giver dem redskaber og fortæller dem, hvorforteksten skal læses. Han opridser forskellige tilgangetil litteraturlæsning: Den forfatterorienterede, dentekstorienterede, den læserorienterede, den fænomenologiske.Fougt mener, at læreren skal kendeforskellige litterære tilgange for at have en “didaktiskværktøjskasse”, som læreren kan vælge fra. Tekstener som en åben dør, som overskriften lyder, og det erlærerens rolle at vise, hvordan man arbejder med sværlitteratur. Succesoplevelsen af at forstå, hvordan oghvorfor man arbejder med den svære litteratur, kangive litteraturlyst, er Fougts påstand.Børnelitteratur i undervisningenMartin Blok Johansen taler i “Når stoffet sparker igen– nyere billedbøger og lyst til at læse litteratur” somØstergren-Olsen og Fougt om, at det ikke nødvendigviser den enkle litteratur, der giver klarest og bedstlitteraturundervisning. Børn vil ligeledes gerne havedet svære og flertydige. Det er i modsætning til, hvadmange undervisere tror, og derfor forenkler de analyseog tolkning af tekst, så det flertydige pludseligt bliverentydigt stik i mod, hvad billedbøgerne og elevernevil.Blok Johansens emneområde er nyere billedbøger, oghan viser, hvordan nyere billedbøger kan bruges til atskabe litteraturlyst. Han beskriver en bevægelse fra detraditionelle billedbøgers enstrengethed til en mangetydighedi postmoderne billedbøger og en tendenstil, at de ikke lader sig indfange og afgrænse. IfølgeBlok Johansen synes der i en dansk kontekst at værefokus på at nå til en bestemt betydning i en billedbog.Derfor gøres brug af værkorienterede tilgange, der kanføre til en entydighed, der ikke er i billedbogen. I denanden ende af spektret er derfor de læserorienteredelitteratursamtaler, der har risiko for at vægte holdningerog vurderinger og give læsninger, der ikke harøje for stilistiske virkemidler. De to positioner udgør etgrundlæggende dilemma i tilgangen til nyere billedbøger.Man skal ikke bare læse litteratur i danskundervisningen,men mere specifikt kan det være givtigt at læsebørnelitteratur, mener Anette Øster i “Det børnelitteræreskatkammer – hvad rummer det, og hvad skalvi vælge”. I artiklen komme hun med et historisk ridsover udviklingen i dansk børnelitteratur efterfulgt aftendenser i børnelitteraturen, og hvad og hvordan vikan vælge at bruge den i undervisningen. Løbendekommer hun med konkrete eksempler på litteraturtil brug i undervisningen. Øster mener, det er vigtigtat inddrage ny litteratur i undervisningen for giveeleverne litteratur, de kan spejle sig i og identificeresig med. Man skal dog også læse ældre som en del afkulturarven. Disse tekster kan dog ofte virke distanceredefor den nutidige læser, men hvis de ældre teksterer skrevet til børn, kan distancen mellem tekst og elevmindskes.Det er vigtigt, at læsning af litteraturog litteraturundervisning pegerud over skolens mure og dannerbro mellem undervisning og verden,hvilket også er tilgangen i flere afartiklerneVIDEN OMLÆ NINGSNummer 14 | september 2013 Nummer 109 9 |3