Download hele tidsskriftet her - Viden om Læsning

læsere opsøger nemlig selv et socialt samvær omkringlæsningen, når de mødes i læsekredse eller læseklubber.I min undersøgelse blev det tydeligt, at der findeslæsere, som netop holder af at dele og diskutere dereslæseoplevelser med andre, fordi det kan være med tilat sætte deres personlige læseoplevelse i perspektiv.En række af spørgeskemarespondenterne samt flereaf de interviewede læsekredsmedlemmer fremhævedenetop, at det ‘giver noget’ at høre andres mening. Énaf spørgeskemarespondenterne fremhævede, at det ilæsekredsdiskussioner “bliver tydeligt, at jeg, når jeglæser, hæfter mig ved nogle helt specifikke elementer,og det er rart at få udvidet dette perspektiv” (kvinde,28 år), og ét af de interviewede læsekredsmedlemmerfortalte, at man i kraft af læsekredsen får “mere udbytteaf bogen, fordi man får nogle flere ting knyttetsammen” (kvinde, 49 år). Læsekredsmedlemmer gavsåledes udtryk for, at det betyder noget for dem athøre andre læseres mening, og det er tydeligt, at deføler en forpligtelse overfor hinanden, hvilket fx vistesig ved, at flere fortalte om, hvordan de har oplevetat føle sig forpligtede til at læse en bog færdig, ogsåselvom de ikke umiddelbart brød sig om den. Læserneforklarer kort sagt, at de deltager i læsekredse, fordidiskussionen af bøgerne nuancerer deres egen opfattelse,den sætter deres egen læseoplevelse i perspektivog gør, at de bedre kan huske, hvad de har læst 12 . Somen mandlig respondent forklarede i spørgeskemaundersøgelsen,så kan “læsning godt være en lidt ensomhobby, for selv om andre har læst de samme bøger, såer det måske et år eller to siden, og så kan det væresvært at få en diskussion, der kommer lidt ned underoverfladen” (mand, 38 år). Udover de sociale gevinstertydeliggjorde min undersøgelse, at læserne i høj gradogså får et rent litterært udbytte af at deltage i læsekredsene.Ét af de interviewede læsekredsmedlemmerpointerede netop, at hun betragter læsekredsensom et sted, hvor man nærmest “får læst bogen igen”(kvinde, 73 år), og et af de andre læsekredsmedlemmerfortalte, at “bøgerne får mere dybde” (mand, 65år). Samlet set gav de interviewede læsekredsmedlemmerudtryk for, at deres ønske om at deltage i enlæsekreds er både litterært og socialt funderet. Dervar bred enighed om, at man i læsekredsen kan få nyeinput til, hvad man kan læse, og at man også opleveret fællesskab omkring noget godt, som beriger ensliv. Som én af de interviewede læsere fremhævede, erlæsekredsen “et fællesskab omkring noget godt (...)og ikke altid kun, hvad der er i fjernsynet” (kvinde, 69år), mens én af spørgeskemarespondenterne forklarede,at hun betragter læsekredsdiskussioner som “engod anledning til venindesamvær med indhold”, fordi“samtalerne om bøgerne opkvalificerer vores samtalerom livet, kærligheden, døden, familien osv.” (kvinde,37 år). Læsekredsenes diskussioner rykker tydeligvisved de fleste læseres holdninger til bøgerne, og depåpegede både, at “det påvirker måden at læse på, atman skal snakke om den med nogen” (kvinde, 69 år),og at “de fleste får drejet deres synspunkter eller meningen smule” (mand, 73 år). Læsekredsdiskussionenkan på denne måde være med til at påvirke læsernespersonlige læseoplevelse både, mens de læser, og efterde har læst bogen til ende. Samværet og diskussionenbliver således en ekstra værdiskabende tilføjelse tilselve læseoplevelsen – blandt andet fordi den er medtil at påvirke oplevelsens evaluerende niveau.Samværet og diskussionen bliversåledes en ekstra værdiskabendetilføjelse til selve læseoplevelsen –blandt andet fordi den er med tilat påvirke oplevelsens evaluerendeniveauI undersøgelser af læsekredsdiskussioner er det naturligvisogså væsentligt at tage højde for socialpsykologiskeprocesser – bl.a. at der kan ske en ensretningaf læsernes meninger på baggrund af deres sym- ellerantipatier over for hinanden. Enkelte udtalelser kanaltså være udtryk for social responsivitet 13 , dvs. de kanhænge sammen med den pågældende læsers ønskeom at indgå i det fællesskab, der opstår i at gøregensvar og i at mene det samme som andre læsekredsmedlemmer.Social responsivitet kan forstås somen basal social rettethed og kan ifølge den svenskesociolog Johan Asplund bruges til at forklare elementærmenneskelig adfærd. Jævnfør Asplunds socialpsykologisketeori kan læsernes lyst til at deltage i enlæsekreds også begribes ved hjælp af denne basalesociale orientering, som giver læserne lyst til at indgåi aktive sociale relationer, hvor der er mulighed forat give gensvar. Læsernes opsøgende, sociale adfærdkan også skyldes, at det moderne menneske ifølgeden polsk-engelske sociolog Zygmunt Baumann ikkelængere kan forlade sig på tidligere tiders stabile ogsocialt forankrede orienteringspunkter, og at vi derforselv må opsøge og skabe fællesskaberne. Menneskerssociale rettethed synes også at spille en rolle i forholdtil selve motivationen for at læse, eftersom en stor delaf læserne angiver, at troværdige romankarakterer ernoget af det vigtigste for en god læseoplevelse 14 . Nårromankaraktererne opfører sig som rigtige mennesker,føler læserne nemlig, at det er rigtige mennesker,de lærer at kende, hvormed de får en pseudo-social22 Nummer 14 | september 2013VIDEN OMLÆ NINGS