45/2007, 64/2008 og 24/2010 (30. marts 2011) - Revisornævnet

han skriver til sig selv. Der har foreligget en revisionsplan såvel vedrørende KPV ApS somselskabet C ApS. Indklagede har videre anført, at han fremover vil datere konklusionsdelen afrevisionsplanen. Hertil kommer, at tilsynet ikke konkret har påpeget, hvori fejlene består. At et navnskulle mangle er en ganske formel fejl og bevirker i øvrigt dobbelt navneangivelse.For så vidt angår C ApS har indklagede endvidere føjet til, at det bør erindres, at denne klientshenvendelse ret beset var en anmodning om opgørelse af den skattepligtige indkomst. Det er enhåndværkerforretning med manden som håndværker og ægtefællen som bogholder, enkleforretningsmæssige forhold og få medarbejdere. På den baggrund bør valg af revisionsstrategikunne rummes i den sum af tiltag, der samlet fremtræder som revisionsplanen. Der er stabilitet itidsanvendelse fra år til år. At der ikke er dokumentation for fundne fejl beror på den af indklagedebenyttede fremgangsmåde. Den bogholderimæssige gennemgang, der er et led i revisionen, sker idialog med bogholderen, og enhver funden fejl bliver efterposteret. Der bliver derved umiddelbartoverensstemmelse mellem den endelige bogholderibalance og det udarbejdede årsregnskab.Eftersporing af disse rettelser kan ses som forskellen mellem to bogholderibalancer, hvorindklagede som et led i dokumentationen opbevarer begge. Bogholderibalancerne bliver udskrevetmed angivelse af udskrivningsdato, hvilket understøtter den tidsmæssige placering.Indklagede har vedrørende påstanden om rettighedsfrakendelse over for indklagede personligt gjortgældende, at der ikke er grundlag for at tage en sådan påstand til følge.Revisornævnets begrundelse og afgørelse:I medfør af § 57, stk. 3, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder(revisorloven) afgøres spørgsmål om overtrædelser, der er begået før lovens ikrafttrædelse,efter de hidtil gældende regler. Denne sag afgøres derfor såvel efter lov om statsautoriserede ogregistrerede revisorer (2003-loven) som efter den nugældende revisorlov og i medfør af disseudstedte bekendtgørelser.Revisionsvirksomheden, ad klagepunkterne a, b, c og dIfølge revisorlovens § 14, og § 15, stk. 3, er den indklagede revisionsvirksomhed underlagtkvalitetskontrol efter de nærmere regler, der var fastsat herom i bekendtgørelse nr. 337 af 10. maj2004. Denne kvalitetskontrol, som det påhvilede Revisortilsynet at udføre, skulle navnlig værerettet mod de forhold, der var angivet i dagældende bekendtgørelsens § 8. Af denne bestemmelsesamt revisorlovens § 11, stk. 4, følger, at en revisionsvirksomhed ikke alene skal have de fornødnekvalitetsstyringssystemer afpasset under hensyn til revisionsvirksomhedens størrelse og karakter,samt regler for styring og uafhængigheden både generelt og konkret, men revisionsvirksomhedenskal også være i stand til at dokumentere såvel dette som efterlevelsen af god revisorskik, herundergældende revisionsstandarder. Det er derfor nødvendigt, at revisionsvirksomheden har opstillet defornødne generelle procedurer, ligesom revisionsvirksomheden skal kunne dokumentere, at disseprocedurer konkret er blevet fulgt for hver enkelt sags vedkommende, jf. § 8, stk. 2. Denomstændighed, at en virksomhed er en enkeltmandsvirksomhed er en tilstrækkelig begrundelse til atfravige disse meget fundamentale regler og normer for enhver form for revisionsarbejde.Revisornævnet finder med henvisning til kontrollantens erklæring, herunder at der med baggrund ialene to sager konkluderes, at den fornødne dokumentation ikke foreligger på sagerne,sammenholdt med det af indklagede anførte blandt om sin praktiske fremgangsmåde, at der ikkeforeligger kritikpunkter af kvalitetsstyringssystemet i en grad, at dette kan begrunde, at nævnet kan35