Samarbejde og dialog - Hjernekassen

More documents

Recommendations

Info

INDLEDING876543210Antal skadedeFordeling af tidspunkt for skadens opståenDe rehabiliteringsforløb som interviewene vedrørerer skader opstået mellem 1975 og 2004.1975-1980 1981-1985 1986-1990 1991-1995 1976-2000 2001-2004Fordeling af pårørenderelationRelationen mellem de pårørende og den skadedefordeler sig på følgende fire kategorier:Otte var ægtefæller/samboende/kærester;syv var forældre, to var voksne søskende, ogto var voksne børn.søskendebørnforældreDen diagnosemæssige fordelingInterviewene vedrørte hjerneskade medfølgende diagnoser:ægtefælle/samboende/kæresteApopleksi: 3Traumatisk skade: 9Hjertestop: 3Anden årsag: 6Undersøgelsen har ikke sat fokus på at vurdereforløbene i forhold til hvilken diagnose,det drejer sig om. Dog synes pårørende tilpersoner med hjerneskade efter ”hjertestop”og ”anden årsag” generelt at haveoplevet særligt problematiske forløb.LæsevejledningI det andet kapitel opridses forskellige risici,som knytter sig til mødet mellem de pårørendeog professionelle. I kapitel tre giveseksempler på konsekvensen af de pårørendesindtryk af professionelles indsats. Detfjerde kapitel beskriver, hvordan procedurerog den flygtige kontakt med professionelleer vilkår, som påvirker samarbejde og dialog.I det femte kapitel rettes lyset mod,hvilken betydning professionelles fagligekompetencer og viden og ikke mindst depårørendes forståelse herfor, har for samarbejdeog dialog. I det sjette kapitel kastesder fortsat lys på både faldgruber og mulighederfor at udvikle samarbejde og dialog.Med begrebet ’deltagelse og inddragelse’betones en række muligheder for at udvikleet fundament for samarbejde og dialog irehabiliteringsarbejdet. Rapporten afsluttesmed en sammenfatning og konklusion.12
Samarbejde og dialog mellem pårørende og professionelle2. KampenMod de professionelle og systemetHvilke generelle indtryk huskede de pårørendeaf forløbet? Det var tankevækkende,at flere af dem havde oplevet forløbet somen kamp mod professionelle og systemet.Sådanne beskrivelser stammede fra bådeforløb, som havde fundet sted flere år tidligere,og fra senere forløb.Man føler man har to kampe. En med sig selvog ens søn. Den anden er at overbevise nogenom, at det kan betale sig at gøre noget. Deter en dobbelt kamp. Den var næsten værreend selve ulykken, for den var en værrekamp at kæmpe. Den første kæmper man johelt automatisk. Det var frygteligt belastendeat have et helt system imod sig.Nu ved jeg ikke noget om medicin, men deter jo svært, for de [professionelle] ved joikke selv, at personen er hjerneskadet, ogCT scanninger koster en formue, så det vilde helst ikke lave. Det er ingen ond vilje,tror jeg, men det gør det jo ikke lettere.Men jeg mente, at han bare ikke skullehjem. Det er et stort system at være oppeimod, når man ikke kender det. Man kenderikke spillereglerne.De pårørende følte, at de kæmpede enkamp mod professionelle og mod ”systemet”.Det faldt ofte sammen med uenighedmed professionelle, eller med mistillid ogmistro til dem eller systemet. Nogle af depårørende berettede om, at en begyndendemistillid og mistro til professionelle medførte,at de selv begyndte at erhverve videnom muligheder for rehabilitering, og hvilketilbud og metoder, der fandtes. Følgende tocitater er fra en pårørende, som oplevedeat være pårørende i to forskudte forløb.[Med begge] 3) har jeg den idé om, at jegskal kæmpe, at jeg ikke får noget forærende.Hvis ikke du er et par skridt forudi tanker og i måder, og hvad der er af tilbudog af alt muligt, får du ikke noget forærende.Der er ikke nogen, der kommer ogfortæller dig det.Du skal holde dig orienteret, så de ikke kansige nogen ting, som du ikke godt ved eksisterer.Uden at du kender reglerne udenad,men sådan at du ved, at der er en paragraf,der ombefatter et eller andet. Og det ersmadder opslidende, for du kan ikke slappeaf i nuet.Han tegnede en masse på tavlen, men minkamp var at bevise over for ham, at han togfejl.Citaterne er et eksempel på, at pårørendeikke ventede på professionelles udspil, menpå forhånd gik aktivt ind og orienterede sig3) Tekst i skarp parentes [ ] er forfatterens bemærkning, som fx erstatter et navn, et stednavn ellerlignende genkendeligt, eller forfatterens tydeliggørelse af, hvad udsagnet henviser til.13
Page 1: Samarbejde og dialog mellem pårør
Page 6 and 7: INDLEDNING1. IndledningDe aktive p
Page 8 and 9: INDLEDNINGJeg oplever ikke mig selv
Page 10 and 11: INDLEDNINGDet er ganske rigtigt, at
Page 14 and 15: KAMPENom de muligheder, der var for
Page 16 and 17: KAMPENsionelle havde brugt faglige
Page 18 and 19: KAMPENPå baggrund af de få tilfæ
Page 20: DE SVÆRE MØDERskinerne, at han re
Page 24 and 25: UDEN ANSIGT4. Uden ansigtDe urokkel
Page 26 and 27: UDEN ANSIGTAlle sagde, at hun klart
Page 28 and 29: UDEN ANSIGTI [kommunen] har hun haf
Page 30 and 31: UDEN ANSIGTSammenfatningI forhold t
Page 32 and 33: KOMPETENCER OG VIDENskadedes tilsta
Page 34 and 35: KOMPETENCER OG VIDENrendes forståe
Page 36 and 37: KOMPETENCER OG VIDENaf en enkelt. D
Page 38 and 39: DELTAGELSE OG INDDRAGELSE6. Deltage
Page 40 and 41: DELTAGELSE OG INDDRAGELSEikke tænk
Page 42 and 43: DELTAGELSE OG INDDRAGELSEEn gang om
Page 44 and 45: DELTAGELSE OG INDDRAGELSEEksemplern
Page 46 and 47: DELTAGELSE OG INDDRAGELSEspørge ti
Page 48 and 49: DELTAGELSE OG INDDRAGELSEmig med. F
Page 50 and 51: SAMMENFATNING OG KONKLUSION7. Samme
Page 52 and 53: SAMMENFATNING OG KONKLUSIONrehabili
Page 54 and 55: LITTERATURLISTELitteraturlisteBourd
Page 56: DOWNLOAD PUBLIKATIONEN FRA: WWW.BRU

Samarbejde og dialog - Hjernekassen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?