Samarbejde og dialog - Hjernekassen

KAMPENPå baggrund af de få tilfælde i denneundersøgelse er det vanskeligt at pege påkonstruktive forslag til at udvikle samarbejdetog dialogen i sådanne tilfælde. Men mankan fremhæve, at professionelles tendens tilat fokusere på en enkelt eller to pårørendesom primære samarbejdspartnere, som varvalgt på baggrund af en rutinemæssig kulturelrangorden, og samtidigt forbigå de øvrigepårørende, synes at være medvirkende til atkomplicere forløbet i de tilfælde, hvor dervar flere aktive pårørende.SammenfatningFlere pårørende nævnede, at de havdeoplevet forløbet som en kamp mod deprofessionelle og systemet. Kampen opdeltede pårørende og professionelle i to separatelejre, med hver deres mål eller synsvinkelpå behandlingen. Til denne kamp kan mantilføje to andre: Den ene var den kamp, somspecifikke pårørende havde for at blive hørtsom pårørende. På grund af den status devar tildelt som pårørende, måtte de kæmpefor at få lov til at påtage sig rollen sompårørende og få informationer og indgå i etsamarbejde og en dialog med de professionelle.Professionelles tendens til at fokuserepå traditionelle kategorier af pårørende syntesat være en forhindring for samarbejdetog dialogen med disse pårørende. En andenform for kamp foregik internt i gruppen afpårørende, når disse delte sig i uenige fløje.Også denne form for kamp fik indflydelsepå samarbejdet og dialogen, idet professionelleofte ville fokusere på at samarbejdemed nogle pårørende og ikke andre, ellernogle pårørende kunne vælge at trække sigtilbage.De forskellige former for kamp var betydeligehindringer for samarbejde og dialog,fordi de på den ene eller den anden mådelagde afstand mellem pårørende og professionelle,som derved ikke opfattede sig sompartnere i et samarbejde.18