Samarbejde og dialog - Hjernekassen

KOMPETENCER OG VIDENskadedes tilstand med manglende kompetencer,argumenter og ikke mindst manglendeundersøgelsesgrundlag og -metoderhos den professionelle stab.Der var andre forhold, som gjorde pårørendeutrygge. Det gjaldt fx, når den skadede blevindlagt på afdelinger, hvor de fik indtryk af,at man ikke var vant til at behandle personermed hjerneskade.De havde ikke plads til ham på neurologiskafdeling, selv om det var der, han skulleligge. Det var helt forfærdeligt. Det varmeget, meget grelt. De havde slet ikkestyr på det. De kunne slet ikke se, at hanvar hjerneskadet. Og det var han, det varhelt tydeligt. De ville bare sende ham hjemog bo, og han bor for sig selv i et hus. Hankunne nærmest ikke gå, ikke spise selv,han kunne intet og var meget syg. Lægerneblev ved med at sige, at der ikke var nogeti vejen med ham, og at man bare kunne fåhjemmepleje på. Det endte med, at vi holdtet møde med hjemmeplejen, hvor de sagde,at de ikke ville og kunne tage sig af ham,fordi han var alt for syg.Interviewene gav også indblik i, at de pårørendehavde savnet faglige kompetencer ogviden hos professionelle i flere ret forskelligesituationer og perioder i rehabiliteringsforløbet:Fx på sygehuse, i de kommunaleog amtslige systemer og på rehabiliteringscentre.Man fejlmedicinerede ham, så jeg måttevirkelig banke i bordet. Jeg ville ikke have,man gav ham den mængde. Lægen ordineredetre gange så meget, så han var ved atdø. ”Jamen, lægen siger” - men det var jegligeglad med. For jeg kunne se, at det varskrevet forkert. Og jeg blev ved ham indtilnæste morgen, hvor lægen kom og beklagedefejlen. Sådan oplever jeg kamp modkamp. De kunne se, at knægten var næstenbevidstløs, og så ville de hælde mere medicinpå ham. Hvem er mest hjerneskadet?Jeg fik at vide fra amtet, at på [institution]var man specialister. Så kommer manderud og får at vide, at de aldrig har setsådan en før.Til mødet [på rehabiliteringscenter] hvor viskulle afgøre, hvor han skulle videre hen påbaggrund af hans aktuelle situation, havdede ikke engang lavet tests, og der sad vi 20mennesker.Det var dog især senere i forløbet, nårpårørende selv havde fået langt mere videnom konsekvenserne af skaden, at de blevutrygge, når de mødte eksempler på manglendekompetencer og viden vedrørendetiltag.Vi søgte, og i afslaget [fra kommunen]stod der, at de ikke kunne se, at hun havdevæsentlige funktionsnedsættelser. Oghun har lige fået sat sin méngrad til 4532