Samarbejde og dialog - Hjernekassen

KOMPETENCER OG VIDENaf en enkelt. Da vi så rapporten, som komtil os, lige inden vi skulle til det sidstemøde, sagde jeg til hende: ”Det kunne viikke have gjort bedre selv. Der står alt om,hvordan du er og har det med forskelligeting”.Som nævnt i kapitel tre var de pårørendesmøde med hjerneskadefeltet et frontaltmøde med en ukendt verden. De professionellesukendte kriterier for vurderingvar en trussel mod samarbejde og dialog.Citater fra de pårørende lod formode, aten indsigt i professionelles anvendte forståelsesrammer(fx kosmologien, metoderog videnskabssyn), dvs. en fagligt-kulturelinddragelse, kunne skabe tryghed og tillid,og ikke mindst begrænse betydningenaf forskellen i kriterier. De pårørendebemærkede professionelles kompetencerog viden om hjerneskade, når de mødtedem, og de fleste ikke alene respekterededet, men satte også stor pris på det. Deter dog værd at indprente sig, at de isærbemærkede professionelles kompetencerog viden, når de kunne tolke det som medvirkendetil en forbedring af den skadedestilstand, og når der var en forståelsesmæssigog fremtidsmæssig logik i behandlingen,som harmonerede med deres egneudsigter. Ligeledes havde de pårørende enforventning om gensidighed og lydhørhedi samarbejdet og dialogen med professionelle,som de søgte hos specifikke professionelle.SammenfatningDe pårørende værdsatte uden tvivl, nårde oplevede, at de professionelle havdekompetencer og viden om hjerneskade ogrehabilitering, uanset hvornår i forløbet detviste sig. Men det synes at være væsentligtat bemærke, hvordan og hvor de pårørendegenkendte kompetencer og viden. Det varnemlig karakteristisk for professionelle ogpårørende, at de vurderede meget forskelligt,hvilke tegn på forandring, der var væsentligeog afgørende, og hvilke der var afmindre betydning for den skadede. Der vareksempler på, at disse forskellige kriterierkunne medføre, at de pårørende betvivledeeller blev tydeligt utrygge ved professionelleskompetencer og viden og dermedved disses evne til at forudsige forløbet ogbehandlingen. Der var også eksempler på,at de pårørende tilbragte megen tid medden skadede og således havde et bredt oggrundigt observationsgrundlag, men at deresvurdering af den skadedes tilstand ellerbehandling ikke blev respekteret på grundaf de forskellige kriterier.I forhold til samarbejde er det væsentligtat bemærke, at de pårørende især gavfaglige kompetencer og viden værdi, nårde oplevede og vurderede, at det medførteen bedring hos den skadede. De værdsattesåledes især den kompetence og viden, somstøttede dem i at se tegn på liv og i at sefremskridt og en fremtid. Dette er interessant,hvis man relaterer det til definitionen36