Samarbejde og dialog - Hjernekassen

UDEN ANSIGTSammenfatningI forhold til betydningen for samarbejde ogdialog mellem pårørende og professionellekan man påpege, at procedurer og strukturerfremstod som ”ansigtsløse” ubøjeligeregler, som var igangsat så langt væk, at detgjorde indflydelse og påvirkning vanskelig.Disse var uden for de pårørendes rækkevidde- og til dels også uden for en del af deprofessionelles rækkevidde.Kigger man på antallet af professionelle,som pårørende mødte, og hvilken betydningdet havde for samarbejdet og dialogenmellem dem, er det centralt at fremhævedet ”svind” af informationer og den informationsuoverskuelighed,som fulgte med.Det gav de pårørende et uklart og usikkertgrundlag at samarbejde på, og af deres udsagnfremgik det, at de mistede tiltroen til,at deres informationer blev hørt og brugt.Der opstod således tvivl om professionellesengagement ud over det moment, hvorde var i dialog med dem. Ligeledes betødantallet af professionelle, at de fremstodsom ”flygtige” ansigter, som det var sværtat udvikle et samarbejde og en dialog med.Kernen og omdrejningspunktet i samarbejdeog dialog forudsætter netop en kontakt,der har ”ansigt”, der giver rum til gensidigindflydelse og påvirkning, og dermed tilmulighed for at skabe en forandringsproces.Den mulighed forsvandt i ubøjeligeprocedurer, i professionelles henvisninghertil, og i antallet af professionelle. De kanderfor betragtes som barrierer for udviklingaf samarbejde og dialog. Man kan sige,at begge typer procedurer undergravedekernen i samarbejde og dialog på grund afderes ”ansigtsløshed”.30