Samarbejde og dialog - Hjernekassen

Samarbejde og dialog mellem pårørende og professionelle5. Kompetencer og videnProfessionelles faglige kompetencer ogderes viden om hjerneskade var et forhold,som havde stor betydning for de pårørende.Hvis de skønnede, at professionelle besadfaglige kompetencer og viden, var det enfordel for samarbejdet og dialogen, og detskabte tillid og tiltro. Men hvis det modsattevar tilfældet, var det til gengæld en storbarriere, som kunne hæmme samarbejdetog dialogen alvorligt. Dette kunne medvirketil, at de pårørende og professionelle stodover for hinanden med to væsensforskelligesyn på behandlingen.Vurdering efter forskellige kriterierDer var tilfælde, hvor de pårørende fikindtryk af, at de professionelle mangledekompetencer og viden. Tvivl herom kunne fxbegynde, når den professionelles prognoseblev udfordret af den forandring, som depårørende så med egne øjne eller via professioneltapparatur, at der skete med denskadede. Deres egne observationer havde desvært ved at få til at harmonere med det,de hørte i de professionelles prognose ellervurdering.Lægerne sagde, at der aldrig kom en intelligenttanke i hendes hoved. Det sagde deallerede efter et par dage, men så begyndtehun at komme sig lidt.Jeg har aldrig været i tvivl om, at han forstår,hvad man siger til ham. Han svarer også jaeller ryster på hovedet på de rigtige tidspunkter,men lægeverdenen siger, at det er tilfældigheder.Og fordi de ser ham i ti minutter, erde jo også egnede til at vurdere det!Disse udsagn og de følgende kan ses somet tegn på, at professionelle og pårørendetidligt i forløbet ikke havde det samme synpå, hvordan man vurderede den skadedestilstand. Forskellen kunne betyde, at depårørende fik mistillid og mistro til de professionellesfaglige kompetencer og viden.Sådanne tilfælde var med til, at de mistedetiltroen til professionelles udsagn, vurderingerog beslutninger generelt vedrørende denskadedes tilstand og behandlingen af denne.De må ikke tage håbet fra en med detsamme, man kommer ind ad døren, ogdet ville de gøre. Ikke at man skal sige, atman får ham rask med hjem om tre uger,men man behøver ikke fortælle alt. Hanhavde heller ikke været scannet. Han varbevidstløs i ni dage uden scanning, og dervar læge og sygeplejerske ved ham med detsamme efter skaden. De havde ingen fagligbegrundelse for at tage håbet fra mig.I dette tilfælde begrundede denne pårørendesin affejning af vurderingen af den31