12.07.2015 Views

Samarbejde og dialog - Hjernekassen

Samarbejde og dialog - Hjernekassen

Samarbejde og dialog - Hjernekassen

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

UDEN ANSIGT4. Uden ansigtDe urokkelige procedurerDet er væsentligt at rette fokus modn<strong>og</strong>le andre vilkår, som rehabiliteringenvar underkastet. De pårørende nævnededisse vilkår, fordi de havde direkte ellerindirekte indflydelse på samarbejdet <strong>og</strong>dial<strong>og</strong>en. N<strong>og</strong>le af disse vilkår kan mankalde procedurer, vaner, rutiner <strong>og</strong> tankegange,hvis l<strong>og</strong>ik eller menneskelighed ikkealtid var indlysende for de pårørende. Somi nedenstående eksempel, hvor badning afliggende patienter ikke indgik som del afplejen.Der var så mange sjove ting. Han kom tilskade i juni, <strong>og</strong> det var meget varmt ijuli, <strong>og</strong> da vi nåede til august, sagde jeg,at han skulle i bad. Da havde han ikke væreti bad endnu. Det havde ingen af dem,der lå der. Det havde været sengevask.Jeg ville gerne hjælpe med at få ham overpå en båre <strong>og</strong> ud i skyllerummet. Det blevdiskuteret meget. Men vi gjorde det. Vikom ud i skyllerummet, men slangen varfor kort til at nå hele kroppen. Så t<strong>og</strong>min mand ind til smeden, <strong>og</strong> han t<strong>og</strong> oppå sygehuset <strong>og</strong> fik monteret en længereslange. Så var der ingen undskyldning. Såkom alle tre i bad.En anden pårørende beskrev kulturelle omsorgsrutiner,som var svære at acceptere.Jeg kan huske, at vi kom derop [til det lokalehospital], hvor hun skulle på toilettet,<strong>og</strong> de havde ikke tid til at hjælpe hende. Pådet tidspunkt var hun i kørestol <strong>og</strong> kunneingenting, men hun var klar over, at hunikke ville tisse i bleen, så hun forsøgte selvat rejse sig <strong>og</strong> få sig møvet ud på toilettet.Det er svært at acceptere som forældre atskulle stå <strong>og</strong> se på det.Ligesom hun havde en snor ved sengen,<strong>og</strong> når hun så den, rykkede hun i den, forhun kunne ikke lide at være alene. På ettidspunkt fjernede de den, <strong>og</strong> så lå hunuden. Så prøvede hun at rejse sig op, <strong>og</strong> visagde til dem, at de ikke måtte tage denvæk, for hvis hun nu faldt ned. Svaret var,at det var den risiko, vi måtte leve med.Dén var svær at kapere. Sygeplejersken harsikkert sagt det uden at tænke på, hvadhun sagde, men du ved: Den går jo barelige ind. Det kommer frem, fordi vi nu sidder<strong>og</strong> snakker om det, for ellers havde jegglemt alt om det.Denne pårørende tilføjede, at hun faktiskhavde glemt episoderne. Men hun huskede<strong>og</strong>så, at på det tidspunkt hvor de skete,<strong>og</strong> hvor samarbejdet <strong>og</strong> dial<strong>og</strong>en skullefungere, var omsorgsprocedurerne med tilat gøre hende utryg ved de professionellesomsorg.24

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!