Samarbejde og dialog - Hjernekassen

Samarbejde og dialog mellem pårørende og professionelleI både samarbejde og dialog fordres der såledesgensidighed og mulighed for at prægeden proces, som samarbejdet og dialogener. I denne rapport undersøges det på baggrundaf de pårørendes indtryk, hvordansamarbejde og dialog har været til stede, oghvilke muligheder, der ligger latent i feltetmed hensyn til at indgå i et samarbejde ogen dialog under disse betingelser.der er typiske årsager og karakteristika forsamarbejde og dialog. Undersøgelsen løfterderfor flige af betingelserne for samarbejdeog dialog, men tegner ikke et totalt billede.Et indblik i disse betingelser kan forhåbentligigangsætte debatten om, hvad derkan være med til at aktivere og forbedresamarbejdet og dialogen mellem pårørendeog professionelle.Rum for samarbejde og dialog mellempårørende og professionelleHvilke hindringer for samarbejde og dialogoplevede de pårørende? Og hvilke former ogkonsekvenser havde disse hindringer? Ifølgede pårørende var hindringerne mange, ogen del af disse fremlægges i rapporten. Mendet fremgik også af de pårørendes udsagn,at det er muligt at stille det modsattespørgsmål: Hvilke rum for samarbejde ogdialog var der? Nedenfor beskrives såledesbåde hindringer for samarbejdet ogdialogen, og en beskrivelse af de rum, der iforskelligt omfang er til stede for at skabeog udvikle samarbejdet.Brudstykker og subjektivitetDenne undersøgelse viser brudstykker af deforhold, der berører og påvirker samarbejdeog dialog mellem de pårørende og deprofessionelle. Materialet er for lille til, atder kan peges på præcise sammenhænge ogårsager. Rehabiliteringsforløb vil altid væreså unikke og uensartede, at det vil værevanskeligt at tegne generelle linjer for, hvadRapporten indeholder mange citater, somalle stammer fra de interviewede pårørende.Citatformen er valgt for at give et levendeindtryk af, hvordan de pårørende oplevedesamarbejdet og dialogen. Hensigten har ogsåværet at bevare og ikke mindst fremhævenuancerne. De kan forhåbentlig også give etindblik i de variationer, som findes i forløbeneog i de pårørendes perspektiv.Ved interviewet blev pårørende bedt omat fortælle om samarbejde og dialog medprofessionelle i rehabiliteringsforløbet ogikke om at besvare specifikke spørgsmåli en bestemt rækkefølge. Det betød, atdet bærende i interviewet blev, hvordanog hvad de huskede fra forløbet. Det vistesig, at det var meget forskelligt hvad oghvilke forhold, der havde gjort indtryk på depårørende i løbet af rehabiliteringen. Noglekunne indvende imod en sådan metode, aterindring er en meget subjektiv størrelse, ogat den skaber stor variation i besvarelserne,hvilket slører sammenligningsgrundlaget ogdet generelle perspektiv på rehabilitering.9