Samarbejde og dialog - Hjernekassen

KAMPENsionelle havde brugt faglige begrundelser forat indskrænke antallet af pårørende, sombesøgte den skadede.ind på at hjælpe min bror, og så bliver manmødt med, at vi ikke kan bede om nogetsom helst.Nogle gange kom der en del besøgende, ogpersonalet fandt ud af, at han blev mereurolig af mange besøgende, fordi han blevtræt. På et tidspunkt blev besøgene indskrænket,sådan at det kun var min søn ogmig, der måtte besøge ham. Det blev voressøskende noget fortørnede over. Jeg havdedet godt med det. De andre pårørendeskulle bearbejde det, for de syntes, at hanhavde godt af, at der var nogle udefrakommende.Og det var vel rigtigt, men hankunne ikke rumme det.De faglige argumenter skal ikke kritiseresher, og indskrænkningen generede ikke deninterviewede pårørende, men den betød,at andre pårørende kom i klemme, fordide blev forment adgang til den skadede.I andre tilfælde er der eksempler på, atpårørende blev forbigået, eller regnet forbesværlige af både de øvrige pårørendeog af professionelle. I deres perspektiv vardette ofte meget smerteligt.Som brødre regnes man - ja, man er jo ikketættere på end fru Jørgensen i Brønderslev,der aldrig har hørt om ham. Det er megetgenerende. Vi har ingen rettigheder, og detfortalte Statsamtet mig sidste fredag. Formig er det dybt provokerende, når jeg ved,at jeg har sat ressourcer, tid og følelseslivHvorvidt professionelle havde rådført sigmed den skadede om, hvem der skulle havehvilke informationer, og hvilken kontakt ogautoritet, er det ikke muligt at kaste lys overher. Beretningerne antyder, at professionellehavde en tendens til at følge den kulturelleregel om, hvem der var ”nærmeste pårørende”.Det kan f.eks. ses i de pårørendegrupper,som etableres og tilbydes, og som primærtretter sig mod ægtefæller, samboende,kærester og forældre. Beretningerne giverbelæg for at mene, at denne tilgang ikke varuproblematisk for samarbejde og dialog mellempårørende og professionelle.Kampe i pårørendegruppenDenne tendens til at favorisere noglepårørende og tilsidesætte andre betød, atdisse andre ikke indgik i et samarbejde ogen dialog. Med afsæt i beretningerne vistedet sig, at der kunne forekomme endnu enslags kamp. Denne kamp opstod, hvis dervar uenighed internt i pårørendegruppen, ogdette kunne vanskeliggøre samarbejde ogdialog mellem pårørende og professionelle.En pårørende berettede om, hvordan enanden pårørende komplicerede rehabiliteringen:Han [den pårørende som var defineret som”nærmeste” pårørende] var imod offent-16