Samarbejde og dialog - Hjernekassen

SAMMENFATNING OG KONKLUSION7. Sammenfatning ogkonklusionMan kan skitsere hjerneskadefeltet som etfelt, hvor der er forskellige gærder, somlægger hindringer for samarbejdet og dialogenmellem pårørende og professionelle. Enaf disse er, at mange af de pårørende i eneller anden grad har fået en oplevelse af,at deres forløb har været en kamp mod deprofessionelle og systemet og altså ikke etsamarbejde og en dialog med dem. De pårørendefølte, at de havde måttet kæmpe forat blive hørt. Nogle havde haft vanskeligtved at finde en plads som pårørende, fordide ifølge kulturelle traditioner i systemetikke var de nærmeste pårørende. Ligeledeskunne interne uenigheder i en gruppeaf pårørende medføre en tilstand af kampmod de professionelle. Der var således taleom flere slags kampe og gærder. Man kanpåpege, at indtrykket af kamp medførte,at de havde svært ved at opfatte hinandensom partnere i et samarbejde og en dialogvedrørende den skadedes rehabilitering.Deres samlede udsagn pegede på, at der varnogle væsensforskellige synspunkter og mål,som delte de pårørende og de professionellei to separate lejre.De to lejres forskellige synspunkter og målkunne til dels henvises til de første sværemøder mellem de pårørende og de professionelle,hvor de pårørende var kastet udi en tilstand af kaos; en livsomvæltendesituation, som en pårørende udtrykte det.Andre pårørende beskrev denne tilstandmed begrebet afmagt. De erkendte, at deikke havde den nødvendige magt i forhold tilden påkrævede indsats. De rettede derforderes forhåbninger mod de professionelle,der besad de nødvendige kompetencer ogviden. Hertil kan tilføjes nogle betragtningerom de pårørendes position som noviceri det felt, de betrådte. De færreste kendteden synsvinkel og faglige baggrund, hvorfrade professionelle udtalte sig, og dissesudtalelser var derfor ofte uforståelige ogubrugelige for de pårørende. Dette kanvære en af grundene til, at flere af de pårørendeoplevede, at deres tillid og tiltro tilde professionelle blev rystet af tvivl om deprofessionelles vilje til at gøre en indsats.Man kan påpege, at vurderingen af etleveværdigt liv var og er forskelligt for depårørende og de professionelle. De har hverderes baggrunde. Man kan antage, at deprofessionelle overvejende vurderede denskadede i et nutidigt og fremtidigt biologiskperspektiv, mens de pårørende på et tidligt50