Samarbejde og dialog - Hjernekassen

SAMMENFATNING OG KONKLUSIONrehabiliteringen på forskellige måder. Devar aktive og blandede sig i professionellesbehandling af den skadede. Deres baggrundefor at deltage var mange, og de beroedepå flere forskellige forhold. Man kan fremfor alt pege på, at netop baggrunden ellerårsagen til, at de pårørende deltog, syntesat være afgørende for, hvordan samarbejdetog dialogen udvikledes. De pårørendesdeltagelse i behandlingen kunne på denene side være et udtryk for, at der ikke varsamarbejde og dialog mellem pårørendeog professionelle. Dette syntes at væretilfældet, når de pårørendes utryghed vedprofessionelles behandling havde væretigangsætter for denne form for deltagelse,der medførte voksende afstand og mindresamarbejde og dialog.På den anden side kunne deltagelse være etudtryk for et samarbejde og en dialog mellemde pårørende og de professionelle. Forskellenesyntes at være flere. For det førstevalgte og afgrænsede de pårørende selvdenne deltagelse. Det var således legitimtat vælge forskellige ”grader” af deltagelse,fra den perifere til den mere centrale. Fordet andet var det en overvejende lærendedeltagelse, fordi den oftest foregik i et makkerskabmed professionelle, som var med tilat inddrage den pårørende i det plejende,rehabiliterende og besluttende felt.Et afgørende forhold for at udvikle denneform for samarbejde og dialog mellempårørende og professionelle var, at der blevskabt en unik samarbejdskonstellation ihvert tilfælde, og at professionelle havdeen særlig lydhørhed over for pårørende ligefra starten af forløbet. Man kan sige, atdeltagelse i det perspektiv kunne udviklesig til en lærende deltagelse for beggeparter. De professionelle bidrog med fagligog erfaringsmæssig viden, og de pårørendesbidrag var en viden om den skadedessociale og kulturelle baggrund. Det ændrederelationen mellem de pårørende og deprofessionelle, hvor de pårørende ikke alenevar modtagere af information, men fik enposition som aktive bidragydere til samarbejdetog dialogen om rehabiliteringen.En lærende deltagelse kan betragtes somet rum, hvor der kan erhverves fælleskompetencer og viden gennem inddragelsei hinandens perspektiver og dermed som envej mod et fælles mål og synsvinkel. Detteskyldes, at det er en gensidig udveksling,hvor der bestandigt byttes om på mester/novice relationen afhængig af kontekst ogde kompetencer og den viden, der udveksles.I indledningen defineredes samarbejde ogdialog som dels et samarbejde om noget,det vil sige et produkt (mål og vision) ogdels et samarbejde med nogle, det vil sigeen relation mellem en eller flere partnere.Samarbejdet om og med var fremhævet somen proces, hvor den gensidige og lydhøreudveksling mellem parterne skabte rum til52