Samarbejde og dialog - Hjernekassen

DELTAGELSE OG INDDRAGELSEEksemplerne viser, at ikke alle pårørendeoplevede alle opgaver som en positiv deltagelse.To af de pårørende, som i denneundersøgelse fortalte, at de havde sagt fraover for nogle opgaver og roller, henvistetil, at deres professionelle baggrund havdestøttet dem i at kunne sige fra over for visseopgaver og roller. Man kan sige, at deresfaglige argumenter bidrog til, at de føltedet rimeligt at sætte disse grænser. Mankan også pege på, at de faglige argumenterkan være med til at begrænse risikoen for,at grænsen for deltagelse blev opfattet somomsorgsmæssig og social afvisning. Andrepårørende var mere tvivlende med hensyntil rimeligheden i deres grænser. Citaterneer et eksempel på, hvordan de pårørendeseriøst overvejede, hvilken relation de villehave med den skadede, og at de kæmpedefor at bevare og prioritere den sociale ogfølelsesmæssige relation, som de havde medden skadede før skaden. Deres insisterenpå at bevare specifikke relationer gennemgrænsesætning fik også betydning for samarbejdetog dialogen med professionelle.SammenfatningMan kan pege på, at et af de forhold, somhindrede et optimalt samarbejde og dialogmellem pårørende og professionelle, var, atpårørende følte sig tvunget til at deltage,at de så at sige var blevet presset ind i endeltagelse. Medvirkende årsager til dettevar uden tvivl manglende ressourcer, skemalagterutiner, kulturelle tankegange, fordommeog procedurer og mangel på fysiskefaciliteter. Men først og fremmest kan derpeges på det faktum, at pårørende fik mistillidog mistro til professionelles håndteringaf opgaven, og at det var afsættet for deresdeltagelse. Også et andet forhold viste sigat kunne hæmme samarbejdet og dialogen:Udelukkelse af pårørende. Det kunne ogsåskyldes manglende ressourcer, skemalagterutiner, kulturelle tankegange (fx en implicitprofessionel uvilje mod at lade pårørendedeltage) og mangel på fysiske faciliteter.Men konsekvensen syntes at være, atpårørende fortsat følte sig utrygge og ”sataf holdet”, som en pårørende udtrykte det.Den påtvungne, altfavnende deltagelsehavde således fæste i utryghed og mistillid.Udelukkelsen var som oftest født af ellermedførte en form for magtkamp mellempårørende og professionelle. Ingen af de tokan siges at være fremmende for samarbejdeog dialog, fordi de adskilte pårørendeog professionelle i to lejre.En særlig form for deltagelse var, når depårørendes selv satte begrænsninger for,hvordan de ville deltage. Det kan næppebetragtes som en hindring for samarbejde ogdialog i sig selv. Men vinklen er medtaget her,fordi den er et interessant eksempel på, atpårørende selv var med til at definere, hvilkeopgaver og roller de ønskede, altså hvordande ønskede at deltage. Netop denne medbestemmelsekan betragtes som en antydningaf, hvilke former for deltagelse, der er med-44