You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
MÅL OG MÆLE 3-4-2005<br />
For hestene her på jorden eksisterer<br />
der i ideverdenen en hestens ide!<br />
- Dette er, hvad jeg hader Kierkegaard<br />
mest for: Dels er det skrigende spe<br />
kulativt (et i samtiden positivt ladet<br />
ord!), altså erfarings-uafhængigt, dels<br />
er det renlivet vrøvl, for ingen kan i<br />
klart spr<strong>og</strong> give sandheds-kriterierne<br />
for begrebsverdenen, dvs. fortælle,<br />
hvordan virkeligheden skal være, for<br />
at dommen 'der eksisterer en begrebs<br />
verden' bliver sand. Om vi så var alvi<br />
dende lig Gud, ville vi ikke kunne be<br />
kræfte eller afkræfte dommen, thi den<br />
er alt for vag. Hvad er disse begreber,<br />
<strong>og</strong> hvor skulle deres verden være? Når<br />
vi synes, at den giver en vis mening,<br />
er det, fordi vi tænker på begreberne<br />
som en slags ting, <strong>og</strong> deres verden<br />
som et sted. Men begreberne er netop<br />
ikke ting <strong>og</strong> kan derfor ikke være no<br />
get sted. Lad gå med, at Platon tænkte<br />
den slags tanker. Hele hans samtid<br />
var spekulativ. Men allerede i middel<br />
alderen gjorde filosoffer (de såkaldte<br />
nominalister) op med "hestens ide"<br />
<strong>og</strong> sagde, at begrebet 'hest' blot var<br />
et samle-navn for alle heste, ikke en<br />
realitet. Og naturvidenskabsmændene<br />
havde i århundreder før Kierkegaard<br />
opgivet begrebsverdenen. - Vrøvl eller<br />
ej, alene det at ville spekulere sig frem<br />
til verdens indretning er et storheds<br />
vanvid, der på Kierkegaards tid burde<br />
have givet fængsel. Alle de gamle græ<br />
ske naturfilosoffer til <strong>og</strong> med Aristo<br />
teles t<strong>og</strong> jo fejl i deres spekulationer<br />
om verden, skønt de utvivlsomt var<br />
fremragende begavelser.<br />
Søren Kierkegaards negligence af<br />
erfaringen kommer godt frem i hans<br />
stadier på livets vej. Han mener jo, at<br />
man gennemløber stadierne æstetiker<br />
- ironiker - etiker - humorist - reli<br />
giøs. Man kan standse i sin udvikling,<br />
men rækkefølgen er den givne. Ideen<br />
er uhyre vag: Gælder den universelt?<br />
Intellektuelle mænd i Danmark i 1800-<br />
tallet? Eller autor selv? Er det kun en<br />
tendens? Kierkegaard-eksperten Hen<br />
rik Bandak mener, at den skal forstås<br />
som universel. Det utilgivelige er d<strong>og</strong><br />
det spekulative. Der anføres ikke den<br />
mindste stump af en statistik.<br />
Foemini generis ('af hunkøn') spiller<br />
på datidens gammeldags grammatiske<br />
terminol<strong>og</strong>i. Det ville være elegant,<br />
hvis ordet fænomen faktisk var femi<br />
ninum på hovedspr<strong>og</strong>ene, men det er<br />
jo neutrum, så det er plat forvirrende.<br />
Bemærk, at han vigter sig med den<br />
gamle latinske oe-form i stedet for<br />
den normale.<br />
Erotiker. Dette ord virker skævt;<br />
hverken vi eller samtiden forbinder<br />
erotikeren med det yderligt hensyns<br />
fulde. Kierkegaard lister her sin hjem<br />
melavede terminol<strong>og</strong>i ind. Han skriver<br />
nemlig etsteds:<br />
"Der var til alle tider n<strong>og</strong>le Mænd,<br />
enkelte, som [forstod, at guderne ved<br />
kvindens hjælp ville binde manden].<br />
Disse kalder jeg Erotikere... Mændene<br />
kalde dem Forførere." (Ordb<strong>og</strong> over<br />
det Danske Spr<strong>og</strong>)<br />
Og erotikeren er altså efter Kierke<br />
gaards recept yderst hensynsfuld<br />
under jagten på jomfruer. Men da han<br />
trods alt ikke vil bindes <strong>og</strong> dermed<br />
ikke opfylder deres hedeste ønske,<br />
brylluppet, er der ingen grund til<br />
hylde Søren A. Kierkegaard for hans<br />
hensynsfuldhed.<br />
Forhjælpe var allerede på Kierke-<br />
15
Change language