1 Lui .4. - Mål og Mæle

MÅL OG MÆLE 3-4-2005
Tysk til dansk
"Hej Per!" mailer mine studerende
til mig. I en verden, som ellers bliver
mere og mere påtrængende intim, op­
står en ny slags blufærdighed. Kære ...
er for meget af det gode - eller er der
bare tale om, at SMS'ernes kortfat-
tethed breder sig til e-mail-mediet?
Måske ikke kun. Kærlig hilsen, som
mange for få år siden skrev til alle og
enhver, de aldrig havde mødt, synes
også på retur. Og nu kan det igen ske,
at man som den ældre herre, man er,
tiltales med et De af ekspedienten
(oftere end af -tricen) i en butik - me­
dens til gengæld ens bank og forsik­
ringsselskab ufortrødent skriver du.
Alt det ved Jørn Lund meget mere om
end jeg, så jeg vil variere temaet med
et blik hinsides landets grænser.
S/e og vous
I Tyskland er det stadig normalt, at
man henvender sig med et S/e til folk,
man ikke kender godt, i hvert fald hvis
det er fra generation til generation el­
ler inden for de arriverede generatio­
ner. Jeg siger S/e til mine studerende
og bruger deres efternavn, når jeg
taler tysk med dem, selvom vi natur­
ligvis er dus på dansk, for det er tredje
person flertal og ikke anden person
ental, de får brug for, når de tager til
Tyskland. Og jeg stejler, når undertek­
ster til engelske og amerikanske film
(og såmænd også reportager) konse­
kvent lader præsidenten og alle hans
mænd sige du til hinanden - som om
det altid var den rigtige oversættelse
af you.
Ja, tyskerne, siger man så, er nogle
underlige nogle. Hvorfor skal de være
så stive og formelle i stedet for at
være naturlige og afslappede som vi
andre? Hvis jeg svarer, at der på de
fleste sprog er en forskel mellem De
og du (på ungarsk, lod jeg mig forle­
den belære, er der endda tre forskel­
lige tiltaleformer alt efter intimitet),
og at f.eks. franskmænd også i reglen
bruger vous og ikke tu, ser jeg på min
samtalepartners reaktion, at tysk og
dansk er og bliver de nærmest be­
slægtede kulturer i Europa. At man i
Frankrig siger vous, anses for natur­
ligt, måske endda elegant, de er jo an­
derledes. At tyskerne siger S/e, er bare
stivhed og formalisme, for de burde jo
gøre som vi...
Kulturspecifika
En svensk ph.d.-afhandling fra 2004
behandler med stor og prisværdig
grundighed fem oversættelser af Giin-
ter Grass' roman Ein weites Feld fra
1995 (som på dansk kom til at hedde
En længere historie), nemlig den nor­
ske, svenske, danske, amerikanske og
franske. På norsk hedder romanen En
lang historie, på svensk En invecklad
historia, på engelsk Too far Afield og
på fransk Toute une histoire. Det er i
sig selv indviklet nok, og det er det,
fordi ein weites Feld er et bevinget ord
på tysk, som betyder noget i retning
39