1 Lui .4. - Mål og Mæle

MÅL OG MÆLE 3-4-2005
blev igen misbrugt i politisk suspekte
forbindelser (som de tidligere var
blevet det af nazisterne). Samtidig
stillede seriøse forskere krav om en
mere videnskabelig stringent metode
hos runologerne. De stærkt afvigende
tolkninger af enkelte indskrifter og
de mere eller mindre fantastiske tolk-
ningsforslag, der ukritisk fremsættes,
førte til krav om større selvkritik og
-kontrol. En dokumenteret redegø­
relse for både læsningen og grundla­
get for tolkningen skulle skabe bedre
muligheder for at kigge runologerne
i kortene. Den sammenhæng - kon­
tekst -, den enkelte forsker sætter
indskriften ind i, måtte vurderes kri­
tisk.
Skærpelsen af fordringerne i runo­
logien har medført krav om en nøjag­
tig translitteration også af det, som
tidligere tit blev affærdiget som "ind­
skrift-efterligning", "ikke menings­
givende tilfældige kradserier" eller
"runelignende tegn". I DR og i Erik
Moltkes Runerne i Danmark og deres
oprindelse fra 1976 er disse "indskrif­
ter" ofte udeladt eller blot nævnt i en
tilfældig fodnote.
En revision af indberetningerne til
runearkivet på Nationalmuseet viste
sig at være nødvendig. Vi har medta­
get flere indskrifter af den type, både
enkelte ældre fund og nye. Indskrif­
terne på de mange middelalderlige
blyamuletter, der er dukket op i de
sidste år takket være brugen af me­
taldetektorer, hører ofte til i denne
gruppe. Grænsen til det, der giver
sproglig mening, kan være svær at
drage, i mange tilfælde bygger disse
indskrifter på mere eller mindre for­
vanskede latinske formler.
Ganske vist var runebrugen og
"meningen" med at skrive ikke den
samme i det lange tidsrum fra den
tidligste danske, arkæologisk daterba­
re indskrift på Vimosekammen fra ca.
160 e. Kr. til de sene middelalderind­
skrifter fra 13-1400-årene. Men der
var øjensynlig lige fra begyndelsen
tale om en konkurrence, et med- og
modspil med de latinske bogstaver,
hvad enten det gælder de ældste ind­
skrifter med 24-tegns futharken, vi­
kingetidens indskrifter med den radi­
kalt nedskårne 16-tegns futhark eller
det udvidede middelalderlige system,
som blev brugt både til danske og
latinske indskrifter.
Isoleret set er den enkelte indskrift
måske ikke altid særlig spændende;
men alle indskrifterne, også de mere
eller mindre indskriftlignende indrist-
ninger, er væsentlige, når det gælder
at tage stilling til risterens skriftkom­
petence og spørgsmålet om, hvem der
beherskede skive- og læsekunsten.
Det net, vi har kastet ud for at
fange indskrifterne, er mere fintma­
sket end tidligere. Vi medtager mere,
afgrænser på en anden måde, for
at kaste lys over brugen af skrift og
prøve at finde ud af en måske dybere
mening med runeindskrifterne. Vi har
set det som et vigtigt formål at gøre
det lettere at udnytte runeindskrif­
terne som det væsentlige grundlag, de
udgør: for tværfaglige studier, sprog­
ligt, historisk, religionshistorisk og
kulturhistorisk.
Marie Stoklund (f. 2934)
fhv. museumsinspektør,
seniorforsker, Nationalmuseet
33