1 Lui .4. - Mål og Mæle

72 MÅL OG MÆLE 3-4-2005
De nedre regioner toner
Man får tilgive mig, at det følgende
kommer til at foregå i de nedre re­
gioner, men der er nu noget under­
holdende ved, at det, der forlader
kroppen, hedder så meget forskelligt
på dansk. Hvad man bramfrit siger til
ungen med noget i bleen i dag: "Har du
nu skidt igen!?" var ganske utænkeligt
i et borgerligt hjem i trediverne, da jeg
voksede op. Om man synes det er køn­
nere at lave end at skide, må blive en
smagssag, men når jeg tænker på, at i
min familie hed det "at lave læs", fore­
kommer det nu uhyrligt, ikke mindst
når man tænker på tilføjelsen "at lave
stort læs." Man ser bjerget for sig.
Rundt om hos kammeraterne var
der andre omskrivninger. Dér lavede
man f.eks. "pølser" - hvilket allerede
dengang var temmelig ulideligt. En
ven på et højere socialt trin blev kon­
sekvent spurgt: "Har du lavet pu(h)?"
før vi gik ned og lege. Der skjuler sig
naturligvis et puha i ordet, men "pu"
er mildere og måske endda lidt kælent.
Udtrykket er overtaget og ført videre i
min egen (senere) familie (måske med
en skjult drøm om social opstigen ind­
bagt.)
Jeg blev lettere bestyrtet, da en ven
efter et toiletbesøg fortalte, at han
havde afleveret "en halv negerarm" i
kummen, men til gengæld opstemt da
en anden kunne meddele, at i hans fa­
milieargot hed lort "molle", og at man
dér "lavede molle", når man "lavede
stort." Under alle omstændigheder er
der ofte henvisninger og udtrykkes
skræk i forhold til fækaliernes omfang,
kvalitet og konsistens. "Tyndskid" er
slemt nok, "tynd mave" af en eller
anden grund værre. Betegnende taler
man på engelsk om "floaters" og "sin­
kers", de første er de bedste, de, der
går til bunds, tyder på slet fordøjelse.
Bedst er det under alle omstændig­
heder at aflevere "et ordentligt læs"
(det var det igen) og som bekendt
udmærker en soldat sig ved at kunne
spise sin mad mellem to rygende lorte.
Her skræller man omskrivningerne af,
og fra kantonnementet og værkstedet
og karlekammeret breder realismen
sig. Op stiger fra retiraden til whi­
skybæltet brugen af klartekst: "Lo-
kumsdigter spar din flid / sæt dig helre
ned og skid!" Det gør selv damer i dag,
og selvom man stadig går på toilettet,
så går endnu flere på lokum. Man har
heller ikke "gjort i bukserne" man "har
skidt" i dem og bestemt ikke "lavet."
Jeg tror ikke tiden er blevet mere
vulgær af den grund, man har bare
accepteret direkthedens og det kon­
kretes slidbarhed og overlevelsesevne.
Alligevel er der noget afvæbnende i
opslagsverset på indersiden af døren
til et sommerhus-das - dog med vand­
kloset:
Træk ej for bimmelim
Men kun for bommelom.
Klaus Rifbjerg (f. 2932)
forfatter