Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
MÅL OG MÆLE 3-4-2005 27<br />
Og pointen er - for nu at brænde dén af<br />
med det samme - at det der umiddel<br />
bart kan opfattes som temmelig nørdet,<br />
i virkeligheden er vejen til et spænd<br />
stigt <strong>og</strong> spændende spr<strong>og</strong>.<br />
Heksametre for begyndere<br />
Når heksametret skal "overføres" til<br />
dansk, skyldes det at man i antikken<br />
lavede vers på en helt anden måde end<br />
nu. Hvor vi brager stavelsernes tryk<br />
(Hr. Olsen må bo i en gåmmel kanon),<br />
bragte de stavelsernes længde - hvilket<br />
kan være meget svært at sætte sig ind<br />
i når man har vænnet sig til det andet.<br />
Men det behøver vi heller ikke gå nær<br />
mere ind på her.<br />
Heksametret brages ikke mindst til<br />
lange versfortællinger, Iliaden <strong>og</strong> Ody-<br />
seen fx. Og den slags er det genialt til<br />
fordi det på en gang er roligt fremad<br />
skridende <strong>og</strong> varieret. Det rolige kom<br />
mer først <strong>og</strong> fremmest af grundrytmen,<br />
daktylen. En tung fulgt af to lette: dum-<br />
dada. Dem er der seks af i hver linje.<br />
D<strong>og</strong> er den sidste snuppet af så den kun<br />
siger dumda. Et normalt heksameter<br />
slutter på dumdada-dumda. På den måde<br />
kan man altid høre hvornår et vers slut<br />
ter, <strong>og</strong> det næste begynder (hvilket er<br />
praktisk når man nu ikke brager rim).<br />
Det kan lyde sådan:<br />
Her er nu først, for eksempel, et vers<br />
med en masse daktyler<br />
Det er et nydeligt heksameter. Efter<br />
alle kunstens regler. Men hvis man<br />
bliver ved på den måde, får man på et<br />
tidspunkt svip af alt det dumdada-dum-<br />
dada. (Den erfaring kan man fx gøre<br />
sig i Atomernes Oprør). Derfor er der<br />
fra de gamles side bygget variation ind<br />
i sagen. De to sidste fødder skal være<br />
dumdada-dumda, men i resten af verset<br />
kan de to lette stavelser i daktylen skif<br />
tes ud med én tung så dumdada bliver<br />
til dumdum. Eller teknisk: en daktyl<br />
bliver til en spondæ. Det er nemt nok<br />
på græsk <strong>og</strong> latin, men på dansk, hvor<br />
det er trykket vi går efter, kræver det<br />
lidt mere. To trykstærke stavelser efter<br />
hinanden kræver jo at et ord med tryk<br />
på første stavelse følger lige efter et<br />
med tryk på sidste. Tryk på sidste sta<br />
velse er ikke så almindeligt på dansk,<br />
men det findes - <strong>og</strong> så er der jo ensta<br />
velsesord:<br />
Her er et vers hvor fødderne står så<br />
rytmen er lækker<br />
Det understregede skal forestille spon<br />
dæer. Den slags er det nærmeste vi<br />
kommer til det på dansk. Men helt<br />
klassisk bliver det ikke. Hvor meget<br />
tryk er der egentlig på det så i står så?<br />
Ikke så meget som på står i hvert fald.<br />
Så reelt kan man <strong>og</strong>så kalde det en<br />
trokæ: dumda.<br />
Her har vi et af de steder hvor der er<br />
flere skoler blandt danske heksameter<br />
konstruktører. Hardlinerne, Wilster fx,<br />
insisterer på at en spondæ skal kunne<br />
læses som en spondæ <strong>og</strong> altså være<br />
fordelt på to ord med hver sit tryk<br />
("Vreden, Gudinde besyng som ..."). El<br />
ler det kan til nød være et sammensat<br />
ord med to vægtige dele: "Sandsagn"<br />
fx, for nu at blive hos Wilster.<br />
Men de der er mindre hårde i filten<br />
- <strong>og</strong> det er de fleste, både blandt de<br />
romantiske digtere <strong>og</strong> blandt nutidens<br />
oversættere - sætter gerne et alminde<br />
ligt trokæisk tostavelsesord ind. Se fx i<br />
citatet fra Hauch ovenfor: "Storken er
Change language