Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
56 MÅL OG MÆLE 3-4 • 2005<br />
dengang beskæftigede mig med. "Det<br />
lyder jo som Radioavisen" sagde de<br />
forskrækket, da jeg havde fortalt om<br />
Atatiirks betydning for det moderne<br />
Tyrkiet. "Det kan vi ikke bruge sådan!"<br />
Så begyndte omstillingen eller frigø<br />
relsen, om man vil.<br />
Men det var ikke så ligetil at hænge<br />
uniformen på bøjle <strong>og</strong> løsne slipset.<br />
Dels skulle jeg jo stadig være leve<br />
ringsdygtig hos Niels Grunnet, der<br />
foretrak udtalen "Darnmark" frem for<br />
Danmark; dels meldte spørgsmålet<br />
sig hurtigt: Hvad så? Hvordan skulle<br />
det så lyde? Ikke at dette var det helt<br />
store problem der ligefrem ødelagde<br />
nattesøvnen, for jeg vidste jo hvor<br />
glimrende jeg var: pænt spr<strong>og</strong> bragt<br />
med fra det frederiksbergske embeds-<br />
mandshjem, optugt på Frederiksberg<br />
Gymnasium under rektor Erik Oxen-<br />
vad, ifølge lektor Grønbech den spr<strong>og</strong><br />
lige blomst af Danmarks ungdom, det<br />
ene med det andet, <strong>og</strong> rutinen fejlede<br />
efterhånden heller ikke n<strong>og</strong>et. Jeg var<br />
prof ved de mikrofoner.<br />
Spr<strong>og</strong>kritikkens nestor<br />
Tilbuddet om at komme i spr<strong>og</strong>lig kon<br />
sultation hos (gamle) Vagn Rehling i<br />
TV-Byen kom alligevel som sendt fra<br />
himlen, selv om han kun havde kontor<br />
på anden sal i det gennemtriste miljø i<br />
mosen. Hos denne rigtige spr<strong>og</strong>mand,<br />
som jeg havde hørt en del om <strong>og</strong> ofte<br />
fra vidner med rullende øjne, kunne<br />
man da endelig fra en autoritets mund<br />
få bekræftet alt det gode man gjorde;<br />
<strong>og</strong> så var det fremover kun om at blive<br />
ved med at gøre det samme - måske<br />
med en enkel korrektion hist <strong>og</strong> her,<br />
n<strong>og</strong>et kunne han vel lære den fuldbe<br />
farne.<br />
Med mig i hånden ud til Rehling<br />
bragte jeg, første gang klokken rin<br />
gede, det bedste jeg ejede i en efter<br />
hånden anselig båndsamling af egne<br />
værker: en allerede sendt anmeldelse<br />
eller snarere et foredrag(!) på 20 mi<br />
nutter i anledning af Ib Damgaard Pe<br />
tersens b<strong>og</strong>, Et internationalt systems<br />
sammenbrud.<br />
Rehling sagde: "Joh, joh, jah, jah" <strong>og</strong><br />
vrængede underansigtet op i n<strong>og</strong>et der<br />
senere viste sig at være en slags smil,<br />
satte båndet på <strong>og</strong> lyttede. "Joh, joh,<br />
jah, jah!" sagde han, spolede tilbage <strong>og</strong><br />
begyndte forfra.<br />
Den næste time ændredes min<br />
spr<strong>og</strong>lige bevidsthed sig fra det høj-<br />
røvede urørlige til den dybeste åben<br />
sindede ydmyghed, man kan forestille<br />
sig. Rehling kørte båndet frem <strong>og</strong><br />
tilbage <strong>og</strong> kommenterede betoninger,<br />
tryk - trykfejl, som det rettere burde<br />
hedde. For første gang hørte jeg <strong>og</strong><br />
forstod begreber som modsætnings-<br />
tryk, sammenligningstryk, dynamiske<br />
tryk, som der var alt, alt for mange<br />
af, det kunne jeg jo pludselig høre <strong>og</strong><br />
begribe - med andre ord var fremstil<br />
lingen proppet med totalt meningsfor<br />
styrrende overbetoninger:<br />
"Store dele af befolkningen har bety<br />
delige problemer med vægten, fordi<br />
de smører alt for tykt lag smør på brø<br />
det <strong>og</strong> spiser for få gulerødder <strong>og</strong> løg<br />
<strong>og</strong> tager bilen til arbeide frem for at<br />
gå eller cykle."<br />
Fejltrykkene fremgår af understreg<br />
ningerne. Forståelsen træder frem af<br />
teksten ved anderledes fjerlette beto<br />
ninger eller antydninger af markerin<br />
ger på ordene: store, betydelige, alt,