Friesia X, 4-5

- 342 -
Stokken 120-140 X 3-5 mm, massiv, bøl get, foroven g ullig, nedefter g ulbrun
til rødbrun. Sporene 10,5-13 X 4-7 fL, under mikroskopet brungrå
til røggrå med tydelig spirepore. Lamelranden tæt besat med 3-4 fL
brede cystider, der rager 15-20 fL frem. Voksestedet er sumpet, til dels
oversvømmet område med Carex-tuer og næsten vegetationsfrie pletter.
Artsafgrænsningen inden for denne gruppe af Svovlhatte har været
svævende, men det ser ud, som om billedet er ved at afklare sig. Forud
en de nogenlunde velkendte arter , H . p olytrichi (mellem mos og i
fugtig nåleskov) og H . elon aat wm, H . udum og H. myosotis (i Sphagnum-moser),
må man for mentlig r egne me d endnu tre arter, nemlig
H . ericaeum (PERS. ex F R), H . su bericaeum (F R.) og H. ericaeoides
ORTON. Af disse er H. suber icaeu m den art, som LANGE afbilder i F.A.D.
under Psilocybe di ch roa (tavle 149 A, B ). Den er mørkt rødbr unt fibr et
med før st gråvlolette, sener e sortviolette lameller og ret små sporer,
7-9 X 4-5 fL; den træffes hvert år i Lyngby Åmose. De andre to arter
ligner hinanden m eget. H . ericaeum (P ERS. ex F R.) ss . RI CKEN adskiller
sig fr a H . er icaeoi des ORTON nav nlig ve d de i begyndels en næsten
hvide la meller og de noget bredere sporer. I Bull. Soc. Myc. Fr. 1969 ,
s. 105, omtales en masseforekomst af H . er'icaeum (P ERS. ex FR .) ss .
K UHNER & ROMAGNESI. Der er næppe tvivl om, at denne art som opfattet
i Flore Analytique er identisk med H . er i caeoi des ORTON, m en
afbildningen i Bull. Trimestriel synes at vise fra begyndelsen næsten
hvide lameller. P å den anden side nævnes he r svampens overfladiske
lighed med H . [asciculare, og det m å vel betyde lameller med svovlgult
skær. Da ORTON'S fortræffelige beskrivelse i Trans. Brit. Myc. Soc. 43,
1960, s. 273, imidlertid stemmer fuldstændig overens med de danske
fund, er dette navn anvendt her.
København, januar 1971. P . PRINTZ.
Guldregn (Laburnum anagyroides) som vær tplante for Kløvblad
(Schizophyllum commune) og tre andre storsvampe. Da G u l d r e g n
uden tvivl m å betragtes som en sjælden værtplante for storsvampe, kan
fø lgende notits påregne interesse.
I september 1970 fældedes i min have, Avedøre, en ca. 20 å r g a mmel,
k løft et G u l d r e g n (Lab u r nu m comm une) . Træet var i kraftig vækst
uden t egn på sygdomsangreb. Det følgende år, 1971, var der den 13. september
på barken af den ene støddel fremkommet 20-30 små frugtlegemer
af K l ø v b l a d (Schizophyllum commune) ) og endvidere voksede der
8-10 frugtlegemer af T o p p e t H u e s v a m p (M y cena galericulata) i
stødets kløft. Omkring stødet voksed e græs. En lille måned senere, den 10.
oktober, kunne je g notere fire arter på stødet, nemlig:
1. Kløvblad (Schi zophyllum commune) .
2. H året Poresvamp ( T r ametes hir su ta) .
3. Kødfarvet Sejbæger (Coryne sarcoides) .
4. Toppet Huesvamp (M y cena galer iculata) .
De tre førstnævnte ar ter voksede næsten over alt på stødet, medens
T o p p e t H u e s v a m p fortsat kun fruktificerede i stødets kløft.
Året efter, 1972, genfandtes den 3. september friske frugtlegemer af
alle fire arter; K l ø v b l a d syntes at være på retur, medens K ø d ­
f a r v e t S e j b æ g e r var i tiltagende. Den 26. september fotografer
edes st ødet. Som vedstående fotografi viser, var frugtlegemerne af