Friesia X, 4-5

Phlebia ochraoeo-juloa, hydnoides)
pubera
Pholiota mutabilie, tuberculata
Polyporus squamosus
Rhodophyllus clypeatus
Sistotrema brinkmannii (Ulmus)
397
Sistotremastrum niveocremeum
Btereum. hirsutum, rugosum
Tricholoma gambosum (i græs
langs vej, visse steder talrig)
Xylodon versiporus
J. KOCH.
Lørdag den 3. juni til mandag den 5. juni 1972. Ekskursion til
b l a n d, Sverige. Foreningens ekskursion til bland var noget af et
eksperiment. Det havde oprindeligt været tanken at gøre øen til mål
for en efterårsekskursion, men da den nye bro over Kalmarsund
netop ville stå færdig i begyndelsen af svampesæsonen med en forventet
storinvasion af turister til følge, besluttedes det at besøge
øen, mens den endnu var en virkelig ø, der kun kunne nås med skib.
Dertil kom, at Grundlovsdagen i 1972 faldt på en mandag, så mange
deltagere ville kunne få tre hele dage på øen.
Ekskursionen havde station på hotel "Paradiset" i Borgholm, der
er olands eneste købstad, beliggende omtrent midt på den næsten
150 km lange, men kun 10-15 km brede ø. De fleste af de 28 deltagere
ankom i løbet af fredag aften, men formand KOCH nåede først frem
ved 24-tiden og fandt "Paradisets" porte stængte, og det tog en rum
tid, inden Sct. Peter i værtens skikkelse nåede frem med nøglerne.
Lørdag formiddag var til fri disposition, og lørdagen oprandt med
netop det vejr, der har gjort den (Handske vår kendt og elsket. En
svagt diset sol klædte landskabet i de skæreste pastelfarver, og en
grødemættet brise stod ind fra Østersøen. olands overdådige forsommerflor
var nær sit højdepunkt, og hjejler, spover og snepper
spankulerede rundt på de stenhegnede græsgange. Det behagelige
førsteindtryk skuffede ikke; det fine vejr holdt sig under resten af
ekskursionen.
bland er en stor kalkstensplade, der hælder svagt mod øst, og
istidens gletchere har skrabet den næsten ren, så kun tynde morænedannelser
dækker kalkstenen. På a l var e t - blands mest særprægede
landskabsform - er jorddækket få centimeter tykt, så kun særligt
udrustede planter kan klare sig her.") Hvor der er naturlige fordybninger
i kalkundergrunden eller læ bag opstående klipper, findes
der et tykkere jordlag, der fremtræder som oaser i de karrige alvarmarker,
og hvor undergrunden er dækket af et 20-30 centimeter tykt
jordlag, udvikles en anden af blands særegne landskabsformer -
* ) En karakteristisk lavart på alvaret er den "kalkelskende" Fulgenia
bracteata.